John Benedicto Krejsler

Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning. Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere. Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken. Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling. Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling. Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt. Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik. En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed. Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.

Lärarutbildning, makt och politik är en forskningsantologi som synliggör hur lärarutbildningar formas i ett spänningsfält mellan högskola, skolpolitik, profession, media och överstatliga aktörer som OECD. Boken skiljer mellan politiken, det vill säga statliga beslut och reformer, och ”det politiska”, det vill säga hur gränser, hierarkier och kunskap ordnas inom och kring lärarutbildning. Genom kritiska analyser visar forskarna hur lärarutbildning organiseras och styrs och hur detta inverkar på lärarprofessionen. Boken behandlar också historiska rörelser – från seminarie­traditioner till akademisering och övernationell styrning – och beskriver hur forskningsfältet har utvecklats i Sverige och internationellt. Sammantaget visas att lärarutbildning är mer än en utbildning – den är en arena där frågor om kunskap, politik och profession stöts, blöts och omförhandlas. För att hitta hållbara vägar framåt pekar forskarna på behovet av långsiktig styrning, starka forskningsmiljöer och en genomtänkt koppling mellan vetenskap och praktik. Boken vänder sig till lärarutbildare, lärarstudenter och lärare samt till skolhuvudmän och politiker.

At analysere med Jean Baudrillard præsenterer den franske filosof og samfundstænkers teoretiske indsigter og viser, hvordan de kan anvendes i en konkret, analytisk og samfundsrelevant kontekst. I denne bog bruges Baudrillard således til at se nærmere på, hvordan digitalisering, kunstig intelligens, virtual reality og alternative fakta påvirker os, både som individer og som samfund.Baudrillard beskriver, hvordan individet er i en tilstand, hvor den fysiske virkelighed ikke længere kan skelnes fra den digitale virkelighed. Han beskriver konsekvenser, som hverdagssproget ikke har ord for, og på den baggrund introducerer han til begreber som simulation, forførelse, hyperrealitet, fatale strategier og indadgroende fedme.Gennem tre korte analyseeksempler viser bogen, hvordan disse begreber og teoretiske indsigter kan anvendes analytisk. Det første eksempel bruger filmtrilogien The Matrix til analyser af samtiden; det andet eksempel undersøger, hvordan sociale medier og alternative fakta risikerer at reducere politik og demokrati til underholdning og det tredje eksempel analyserer dansk skole- og uddannelsespolitik som del af en stor transnational simulation.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på universiteter og professionshøjskoler og til læsere, der interesserer sig for Baudrillards tænkning og for teknologiens samspil med individ og samfund.

Dansk skole- og uddannelsespolitik styres stadig mere af transnationale uddannelsespolitiske samarbejder. OECD og EU, men også IEA og den europæiske Bolognaproces. Her opbygges konsensus om standarder og best practices, som forudsætter fælles statistik, performanceindikatorer og internationale sammenligninger. Skønt fx Danmark hævder sit skole- og uddannelsessystems egenart, gør sammenligninger som PISA-undersøgelserne deltagerlande til enten vindere eller tabere i rangordninger.Uddannelse er siden 1990’erne kravlet til tops på de transatlantiske, europæiske og nationale politiske dagsordener. Denne udvikling hænger sammen med fremvæksten af forestillinger om globale vidensøkonomier, der forudsætter, at individets og nationens humane kapital skal optimeres, hvis visionen om Danmarks og Europas fremtid skal realiseres. Bogen sætter denne komplekse udvikling samt den modstand den genererer ind i en større sammenhæng.

This book examines the transformative power and the limitations of one of Europe’s most significant university reforms from an ethnographic and historical perspective. It incorporates voices positioned across university and policy-making hierarchies in its analysis of how Danish universities have been transformed. To do this, the book continually juxtaposes two meanings of ‘enactment’: a top-down view based on laws and institutional power, and a bottom-up view of multiple actors shaping their institution in day-to-day life and in actively contested changes. By conceiving of the university as ‘enacted’ in both ways at once, the book explores how and why the university comes to be imagined and instantiated in new ways. The book traces the arguments for reform through a two-decade long, dynamic struggle between international forums and national industrial, political and academic interests over the definition of the university. It discusses which ideas finally became dominant and how this happened. It looks at government reforms from 2003 onwards, and, by means of notable ‘telling moments’, explains how the governance and management of the university were transformed. It examines how academics found room to manoeuvre between contesting discourses that affect their identity and work. Finally, it shows how students engaged with new versions of historical debates about their participation in shaping their own education, their institution and society.

Hvilken relevans har den franske filosof og samfundstænker Gilles Deleuze for samfundsvidenskaberne, og hvordan kan man omsætte hans tænkning i empiriske analyser? Det forsøger denne bog at give svar på.At analysere med Gilles Deleuze: En rejse i nomadebegreber, tilblivelser og kontrolsamfund tager udgangspunkt i Deleuzes læsninger af særligt filosoffer­ne Henri Bergson, Friedrich Nietzsche og Baruch de Spinoza. Den følger, hvordan hans tænkning får en samfundsvidenskabelig vending i samarbejdet med Félix Guattari, særligt i værkerne Tusind Plateauer og Anti-Ødipus. Her står kampen mellem en identitets- eller Stats­tænkning, som Deleuze (og Guattari) udfordrer med en nomadisk forskelstænkning. På den baggrund introducerer bogen skizoanaly­sen, herunder centrale begreber som maskinen, begærsproduktion, tilblivelse, glædes- og tristhedspraktikker.Gennem fire korte analyseeksempler viser bogen, hvordan de teore­tiske indsigter kan bruges analytisk. De tre første eksempler handler om skolen, dens politik, dens elever og ansatte (men har bredere relevans til analyser af velfærdsprofessioner og -organisationer), mens det fjerde er en bredere kapitalismeanalyse.

Dannelse er ligesom demokrati et rummeligt begreb, men det er derfor også uskarpt og flydende. Det er betingelserne for de centrale begreber i vores kultur, at de hele tiden står til diskussion og forhandling mellem forskellige interesser. I skolen er dannelsen en kampplads mellem politikere, praktikere og forskere etc. I de senere år har kampen dog ofte været ført mellem økonomer, planlæggere, administratorer og pædagoger, lærere og filosoffer. Diskussionen om, hvad skolens formål må være, har i de diskussioner været underbelyst og erstattet af diskussioner om resultatmål. Samtidig er skolens indhold blevet defineret som smalle, grundlæggende kundskaber uden blik for den verden, eleverne lever i. Dannelses- og undervisningsprocesserne er nedprioriteret i diskussionen til fordel for læring, digitalisering og læringsresultater. I denne bog fører vi i et bredere perspektiv diskussionerne om dannelse helt op til nutiden ved hjælp af fire perspektiver: Dannelseskontekster, -visioner, - temaer og -processer. Kapitlerne fremstår samlet som et kalejdoskopisk udvalg af dannelsesteorier og -diskussioner ud fra disse fire perspektiver. Dannelse henvender sig til de mange, der arbejder med eller studerer for at bidrage til fremtidens folkeskole.

Att analysera makt och inflytande är viktigt för att förstå utbildningens villkor och uppgifter i samhället. Med hjälp av sådana analyser kan man förklara varför pedagogiska verksamheter ser ut som de gör och vad som ligger bakom framgångar och misslyckanden. Det är särskilt viktigt att visa på de situationer där maktutövande leder till segregering, diskriminering eller favori­sering inom skolans värld.Utbildning – makt och politik belyser en rad aktuella frågor om utbildningspolitik och maktutövning inom utbildningsområdet. Bland annat behandlas frågor om profession och politik, betydelser av marknadstänkande och konkurrens i skolans värld, och innebörden av internationella jämförelser för utbildningspolitiken.Boken riktar sig till högskolestudenter, till exempel på lärarutbildningarna, och andra som intresserar sig för dessa frågor.

14-15-åriges viden, værdier, holdninger og aktiviteter vedrørende demokrati, politik og samfund testes i 38 lande, og danske resultater er markante, fx når det gælder elevers opfattelse af klasserummet og skolen. Det viser International Civic and Citizenship Education Study (ICCS), som beskrives og analyseres her. Resultaterne er tankevækkende, men undersøgelsen er i sig selv udtryk for en omdiskuteret tendens i det 21. århundredes videnspolitik. For kan man overhovedet gøre komplicerede fænomener som demokrati og dannelse op i tal, og hvilke konsekvenser har det? Opdragelsen af unge til demokrati udgør et af vor tids paradokser: I jagten på den kompetente elev viser det globale videnssamfund sig ikke bare som et universelt civilisatorisk projekt. Den vidner samtidig om en fornyet interesse for lokale, regionale og nationale ideer om dannelse.