John Brandt Brodersen

Bogen Klinisk beslutningslære og One Health er den første af sin slags, der samler disse aspekter. Den henvender sig i et lettilgængeligt sprog og med mange illustrationer primært til medicin- og veterinærstuderende, som deltager i kurset i klinisk beslutningslære. Derudover til andre sundhedsprofessionelle og alle med interesse for One Health. Bogen består af to dele: I. Etik og evidensbaserede beslutninger samt II. One Health-perspektivet. Første del fokuserer på, hvad det vil sige at træffe evidensbaserede kliniske beslutninger, samtidig med at der integreres bæredygtige behandlingsmetoder uden at gå på kompromis med patientens helbred. Læseren bliver introduceret til værktøjer, der kan hjælpe med at balancere mellem evidens og etik. Anden del præsenterer en unik tilgang til fælles beslutningstagning ved at forene medicin- og veterinærstuderende i en fælles One Health-forståelse. Formålet er at fremme tværfaglig viden om antimikrobiel resistens (AMR) gennem samarbejde mellem læger, dyrlæger, biologer, farmaceuter og samfundsforskere. Målet med bogen er at give studerende og sundhedsprofessionelle en helhedsorienteret tilgang til klinisk beslutningstagning, som styrker det tværfaglige samarbejde og inddrager flere perspektiver i behandlingsprocessen.

Dette er 7. udgave af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE, der for længst har skrevet sig ind som en klassiker inden for områderne forebyggelse og sundhedsfremme. Bogen har over en periode på 35 år fået status af et alment accepteret opslagsværk og er en foretrukken grundbog på en række professionsbacheloruddannelser samt på kandidatuddannelser som medicin, folkesundhedsvidenskab og sociologi. Siden den første udgave udkom i 1986, har værket behandlet centrale områder inden for forebyggelse og sundhedsfremme og har for hver ny udgave afspejlet den aktuelle udvikling inden for området og i samfundet som helhed. Forebyggelse og sundhedsfremme har i de senere år fået en stadig mere central rolle i sundhedsvæsenet. I dag er inddragelse af brugeren og dennes aktive rolle blevet endnu mere afgørende, ligesom klimalovgivning og de seneste ændringer i sundhedslovgivningen er nye vigtige tiltag. Derfor er der i denne udgave mere fokus på brugerinvolvering, udvikling af kompetencer og handlekraft, men også på individets egne værdier og præferencer. Mere generelt afspejler 7. udgave den nyeste udvikling i teori og praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og der er gennemført et grundigt redaktionsarbejde for at forny bogen. Den praktiske virkelighed, hvor det forebyggende sundhedsarbejde udføres, udgør en rød tråd i samtlige udgaver af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE. Bogen rummer også en række teoretiske og metodiske kapitler, som giver læseren en solid forståelse af baggrunden for det praktiske arbejde. Denne kombination af teori og praksis gør bogen særdeles velegnet som lærebog for en bred målgruppe.

What happens when the drive to detect and prevent disease leads medicine to cause harm? Advances in diagnostics, pharmaceuticals, and medical technologies have transformed once-fatal diseases into manageable conditions and extended life expectancy across the world. Earlier detection and sensitive diagnostic technologies are widely assumed to be inherently beneficial. However, overdiagnosis is a growing problem: the identification of conditions that would never have caused symptoms, harm, or death. In both mental and somatic health, expanding diagnostic categories and increasingly sensitive technologies for detecting abnormalities are creating large populations of people who are diagnosed unnecessarily. The consequences are profound: unnecessary treatment, anxiety, stigma, and the redirection of healthcare resources away from those who are genuinely ill. Overdiagnosis also carries broader societal implications, contributing to the rising environmental footprint of healthcare and reshaping how individuals understand health, responsibility, and risk. Drawing on over two decades of interdisciplinary research, Alexandra Jønsson and John Brodersen examine how overdiagnosis emerges at the intersection of technological innovation, institutional incentives, cultural expectations, and political priorities. Combining insights from medicine, anthropology, and the social sciences, Understanding Overdiagnosis moves beyond clinical debates to reveal the deeper assumptions that drive diagnostic expansion. Illuminating the medical, social, and ethical dimensions of overdiagnosis, the work equips clinicians, students, policymakers, and scholars with the tools to recognise when the promise of early detection begins to generate unintended harm -and how medicine might respond more thoughtfully to this challenge.

PERSONLIG MEDICIN beskriver filosofiske og tværvidenskabelige perspektiver på en vigtig sundhedsvidenskabelig tendens. I hele medicinens historie har man drømt om at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, og med den hastige udvikling af genetisk diagnostik og terapi, kunstig intelligens og monitoreringsteknologi er der nu udsigt til, at drømmen kan blive til virkelighed. Der savnes dog en debat om de værdimæssige spørgsmål, som udviklingen rejser. Hvad er fælles, personligt og privat på sundhedsområdet, og hvordan skal midlerne fordeles og den faglige indsats prioriteres i et sundhedsvæsen, hvor den enkelte patient skal sættes i centrum? Og hvilke krav stiller udviklingen til fremtidens sundhedsprofessionelle – og til dem, som skal uddanne dem? I 10 kapitler stiller bogens forfattere skarpt på disse spørgsmål og præsenterer samtidig den nyeste viden om personlig medicin i bred forstand med fokus på de samfundsmæssige, etiske og videnskabsteoretiske aspekter. Bogen kan bruges som lærebog på de sundhedsfaglige uddannelser, men også inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvor man beskæftiger sig med forholdet mellem sundhed, samfund, værdier og forestillinger. PERSONLIG MEDICIN er forskningsbaseret og skrevet af en bred vifte af eksperter og forskere. Bidragyderne tæller filosoffer, læger, jurister, videnskabshistorikere, bioanalytikere og teologer, som hver især sætter de medicinske teknologier og praksisser ind i en større sammenhæng. Bogen udkommer i bogserien SUNDHED, MENNESKE, SAMFUND, redigeret af professor Klaus Lindgaard Høyer (KU) og lektor Lotte Huniche (SDU), som samler Munksgaards peer review-udgivelser inden for human- og samfundsvidenskabelig sundhedsforskning.

Dette er 6. udg. af Forebyggende sundhedsarbejde, der er anerkendt som en klassiker inden for forebyggelsesområdet. Bogen har over en periode på 30 år fået status af et alment accepteret opslagsværk, og det er den foretrukne grundbog på en række professionsbacheloruddannelser samt medicin, folkesundhedsvidenskab og lignende universitetsuddannelser. Den første udgave af Forebyggende sundhedsarbejde udkom i 1986. Siden har værket i flere udgaver behandlet alle centrale områder inden for forebyggelsesområdet, og de enkelte udgaver afspejler derfor udviklingen inden for området og i samfundet som helhed. Forebyggelse og sundhedsfremme har i de senere år fået en stadig mere central rolle i sundhedsvæsenet. I dag er individets egen rolle i forebyggelse og behandling afgørende, ligesom strukturreformen og de seneste ændringer i sundhedslovgivningen er nye vigtige tiltag. Mere generelt afspejler 6. udg. den nyeste udvikling i teori og praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og der er gennemført et grundigt redaktionsarbejde for at forny bogen. Flere kapitler er opdateret af de oprindelige forfattere, men der er også kommet mange nye forfattere til, så bogen udviser en god kombination af kendt og nyt. Som en rød tråd i samtlige udgaver af værket tager også 6. udg. udgangspunkt i den praktiske virkelighed, hvor det forebyggende sundhedsarbejde udføres. Samtidig rummer bogen en række teoretiske og metodiske kapitler, som giver læseren en solid forståelse af baggrunden for det praktiske arbejde. Dette mix af praksis og teori gør bogen særdeles velegnet som lærebog for en bred målgruppe.

Hvad er det, de sunde kan? Hvor har de det fra? Hvad kan vi lære af deres sundhedsadfærd? Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet. Den skærper vores syn på en dynamisk sundhedsopfattelse, og indkredser strategier for sundhedsadfærd og sundhedspædagogik. I bogens første del drøftes begreberne sundhed og sundhedsfremme på baggrund af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys teori om salutogenese og WHO’s definition samt et nødvendigt samspil mellem natur-, human- og samfundsvidenskab. Herefter følger bogens anden del med ti kapitler, som belyser praktiske eksempler på arbejdet med sundhedsfremme i forskellige befolkningsgrupper. Hvad gør kommunen? Hvad kan praktiserende læger sætte i værk, når de ønsker at fremme sundheden? Hvad gør skolen, når sundhed er på skemaet? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom gennem sundhedsfremme? Hvordan når man mennesker fra etniske minoriteter, socialt udsatte eller voksne misbrugere med budskaber om sundhedsfremme? Hvordan kan man arbejde med sundhedsfremme hos familien, der venter barn, med ældre eller på en arbejdsplads? Bogens tredje del drager paralleller mellem eksempler fra kapitlerne for at finde svar på, hvad de sunde kan, hvor de har det fra, og hvordan man kan arbejde med sundhedsfremme i praksis. Kreativitet og læring viser sig at være nøglebegreber i den dynamiske proces, hvor Antonovskys teori om salutogenese udfoldes gennem kognitions- og kreativitetsforskning samt læringsteori. Har du kommentarer eller spørgsmål til bogen, er du velkommen til at sende en mail til redaktørerne: Kjeld Fredens ([email protected]), Tommy J. Johnsen ([email protected]) eller Peter Thybo ([email protected] ).