John Klausen

Barnets lov trådte i kraft den 1. januar 2024. Formålet med Barnets lov er at sikre, at børn og unge med særlige behov får samme muligheder som deres jævnaldrende, samt at støtten skal fremme omsorg, læring, trivsel og sundhed frem mod et selvstændigt voksenliv. Loven afløser servicelovens regler om støtte til børn, unge og deres familier. Kommentaren giver en gennemgående indføring i lovens baggrund, formål og centrale bestemmelser. Den henvender sig til alle, der beskæftiger sig børn og unge-området. Kommentaren er opdateret med de seneste ændringer til loven ved udgangen af juni 2025, og bogen omtaler lovændringer frem til den 1. januar 2026. Forfatterne til kommentaren er alle ansat ved Aalborg Universitet, hvor de bl.a. forsker og underviser i regulering af børn og unge-området

Djøf forlags lovsamlinger er specielt udarbejdet til studerende. Lovsamlingerne indeholder love og regler, der anvendes i undervisningen og er derfor et uundværligt værk gennem studierne. Alle love er konsolidererede med ændringer gældende pr. 1. juli 2025. Lovsamling - Socialret 2024 dækker det socialretlige område og indeholder bl.a. centrale socialretlige love, konventioner og forordninger.

Formålet med denne 3. udgave er som i tidligere udgaver at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet, der afspejler en række centrale socialretlige problemstillinger. Siden sidste udgave er barnets lov trådt i kraft, hvilket betyder, at reglerne om sociale indsatser overfor børn, unge og deres familier, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser er udskilt fra serviceloven og placeret i en ny særskilt hovedlov. En lang række bestemmelser videreføres fra serviceloven til barnets lov, men nye bestemmelser er kommet til, med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen i kommunerne tager udgangspunkt i et »tidssvarende børnesyn«, hvor »børnene sættes først«. Dette har givet anledning til at foretage en gennemgående revision af bogen – og samtidig har vi ønsket at begrænse omfanget af fremstillingen. Derfor er kapitlerne om magtanvendelse under anbringelsen og finansiering m.v. udgået og indarbejdet i øvrige relevante kapitler. Bogens ærinde er med udgangspunkt i de socialretlige regler at bidrage til en samlet fremstilling af de relevante lovområder, herunder tillige tværgående principper og regler. Derfor behandles den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sådanne sager. Bogen kan endvidere anvendes som opslagsbog for børne- og ungerådgivere, andre sagsbehandlere og rådgivere og andre med særlig interesse for området. Ligeledes er bogen relevant i undervisningssammenhæng.

Få en grundig præsentation af de teorier og begreber, der er relevant for at forstå rollen som socialrådgiver, sygeplejerske, lærer og pædagog i velfærdsstaten. Der sættes fokus på de vilkår, de professionelle arbejder under og dermed følgende temaer: Velfærdsstaten og de professionelle Styringen af de professionelle i velfærdsstaten De professionelle og deres opgaver Det tværprofessionelle samarbejde Magtforholdet mellem professionel og borger Ledelse af de professionelle. Bogen henvender sig til professionsbachelor- og masterstuderende samt til studerende på diplomuddannelserne inden for det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske område. I nyeste 4. udgave er alle kapitler grundigt revideret. Blandt andet er arbejdsmarkedslovgivningen og reglerne om refusion blevet ajourført, og der er udvidet med et afsnit om GDPR og styringsværktøjer i den offentlige forvaltning. Bogen er skrevet som undervisningsbog, og teorier og begreber er illustreret med praktiske eksempler. Hvert kapitel er desuden suppleret med en række arbejdsspørgsmål, som kan anvendes i undervisningen.

Retssikkerhedsloven indeholder regler om, hvordan myndighederne skal behandle sager på det sociale område. Herudover er strukturen for de sociale myndigheder fastlagt i loven. Den indeholder endvidere regler om myndighedernes ansvar, sammensætning samt statistik og analyse mv.Retssikkerhedsloven blev indført i 1998 og er ændret mere end 100 gange. Kommentaren er ajourført t.o.m. februar 2022. Lovkommentaren vil være et nyttigt arbejdsredskab i forbindelse med både generelle spørgsmål om tilrettelæggelsen af sagsbehandling mv. og i forbindelse med konkrete spørgsmål om lovens anvendelse i enkeltsager.

Sygedagpenge er en af de centrale ydelser i det danske forsørgelses- og beskæftigelsessystem. Denne fremstilling tilsigter at klarlægge de mange tvivlsspørgsmål, som sygedagpengeloven giver anledning til, og at sammenfatte forarbejder, administrative forskrifter og praksis på sygedagpengelovens område. Arbejdet med fremstillingen er afsluttet i september 2020 og der er ikke medtaget materiale derefter. Bogens forfatter er professor (mso), ph.d. John Klausen, som er ansat ved Juridisk Institut på Aalborg universitet.

Målet med Socialret er at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration på forsørgelses- og beskæftigelsesområdet. Bogen vil kunne anvendes som opslagsbog for sagsbehandlere, rådgivere og andre med særlig interesse for området. Bogen vil ligeledes være relevant i undervisningssammenhæng.Socialret behandler den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale jobcentre og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget i jobcentrene og dels de rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sager, der har været behandlet i den kommunale forvaltning inden for forsørgelses- og beskæftigelsesområdet.BOGENS FORFATTERE er lektor, ph.d. John Klausen, lektor, ph.d. Trine Schultz og lektor Nina von Hielmcrone. Alle tre forfattere er ansat ved Juridisk Institut på Aalborguniversitet og har gennem en lang årrække forsket og undervist inden for det socialretligeområde.

Denne bog retter fokus mod den økonomiske styring af det sociale område, der finder sted i kommunerne. Der introduceres til styringen af den offentlige sektor, til de handlingsrationaler, der ligger til grund for de anvendte styreformer, samt fordelingen af opgaver og økonomiske byrder mellem stat og kommuner. Der er også fokus på kommunernes interne økonomiske styringsredskaber, såsom budgetter, mål- og rammestyring, BUM-modeller og kontrakter, og på sagsbehandlernes økonomiske overvejelser i sagsbehandlingen. Bogens afsluttende kapitler omhandler datagrundlaget for den økonomiske styring samt implementering af politiske beslutninger. 4. udgave er ajourført i forhold til lovgivning, data og inddragelse af nye relevante undersøgelser og bøger. Temaerne i de enkelte kapitler bliver desuden bragt tættere på socialrådgiverens praksis gennem eksempler, der peger på betydningen af økonomisk styring for det daglige arbejde. Kommunal økonomisk styring – på det sociale område er primært rettet mod grund- og diplomuddannelserne for socialrådgivere, men kan også anvendes på de øvrige sociale og pædagogiske mellemlange videregående uddannelser. Forfatterne er lektorer i enten samfundsvidenskab eller socialret, og flertallet underviser på landets socialrådgiveruddannelser.

Professionelle i velfærdsstaten præsenterer de teorier og begreber, der er relevante for at forstå den rolle, socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og pædagoger spiller i velfærdsstaten og den offentlige sektor, og de vilkår, disse professionelle arbejder under. Der sættes fokus på følgende temaer: Velfærdsstaten og de professionelle Styringen af de professionelle i velfærdsstaten De professionelle og deres opgaver Det tværprofessionelle samarbejde Magtforholdet mellem professionel og borger. Ledelse af de professionelle Bogen er skrevet som undervisningsbog, og teorier og begreber er illustreret med praktiske eksempler. Hvert kapitel er også suppleret med en række arbejdsspørgsmål, som kan anvendes i undervisningen. Den henvender sig til professionsbachelor- og masterstuderende samt til studerende på diplomuddannelserne inden for det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske område. Denne 3. udgave er bl.a. ajourført i forhold til refusionsreformen 2016.