Julie Borup Jensen

Bogen er tænkt som teoretisk og empirisk inspiration til, hvordan man kan gå til evalueringer med læring og foranderlighed i sigte. Ved at kombinere teoretiske perspektiver med foreløbige erfaringer og ideer fra opdragsgivere, evaluatorer og forskere, giver bogen en række bud på, hvordan forandring i evalueringsfeltet kan indtænkes og kritisk undersøges af opdragsgiveres og evaluatorers praksis. Bogens karakteristik af bevægelserne i evalueringsfeltet, årsagerne til deres opståen og anbefalingerne til, hvordan man kan gå til værks, rummer et potentiale for at revitalisere evaluering som et samfundsnyttigt fænomen, der bl.a. gennem samarbejde, konstruktiv kritik og facilitering af fælles refleksion kan skabe grundlag for læring, udvikling og samfundsinnovation. Merete Watt Boolsen og Nikolai Weissert er redaktører og bidrager til bogens kapitler sammen med Julie Borup Jensen, Jens Hillingsø, Mikkel Nedergaard, Stefan Brendstrup, Peter Dahler-Larsen og Evert Vedung.

Aktionsforskning handler om at forske gennem handlinger. Vel at mærke handlinger, man foretager på det sted, man undersøger, og sammen med dem, man undersøger. Typisk er det handlinger, der skal skabe udvikling og forandringer for dem, man undersøger sammen med. Det er der mange traditioner for og metoder til, som denne bog belyser gennem ti kapitler. At mennesket kan lære, er grundlaget for, at mennesket kan forske, udvikle og forandre. Derfor har bogen undertitlen i et læringsperspektiv. Bogens fokus er at udfolde netop læringsperspektivet i aktionsforskning, herunder hvordan forandring, læring og produktion af ny viden kan forstås som to sider af samme sag. Bogen falder i tre dele: Del 1: Teoretiske perspektiver på læring og deres betydning for forskning i organisationer. Del 2: Organisatorisk læring og ledelse i konkrete projekter. Del 3: Aktionsforskningens mange ansigter: fra private virksomheder til udvikling i lokalsamfund. Aktionsforskning – I et læringsperspektiv er skrevet af erfarne aktionsforskere og henvender sig til studerende, undervisere og forskere ved universiteter og professionshøjskoler.

Denne boken beskriver hvordan estetiske aktiviteter som sangleker, teaterstykker, tegning og rytmeleker har et enormt pedagogisk potensial. Boken bidrar med eksempler på hvordan de som jobber i barnehagen kan arbeide med estetiske og den tilbyr en modell for evaluering av komplekse læreprosesser. Et vesentlig poeng i boken er at din hverdagskulturelle kunnskap er det perfekte utgangspunkt for å jobbe med estetisk læring i daglige praksis.

Empiriske undersøgelser og metodiske greb er en antologi om at indsamle viden om børn og undervisning. Antologien har et to-stregnet sigte: 1) På den ene side er intentionen, at antologien skal belyse og diskutere en række grundlæggende videnskabelige metodiske greb i forbindelse med pædagogisk forskning og empiriske undersøgelser. Således vil antologien kunne fungere som grundbog i forhold til moduler på både lærer- og pædagoguddannelsen vedrørende forståelse, vurdering og analyse af pædagogisk forskningsviden samt i forhold til moduler, der vedrører de studerendes egne empiriske undersøgelser. 2) På den anden side kan antologien bidrage til lærerens, pædagogens og den pædagogiske leders forståelse af pædagogisk forskningsviden og metodiske tilgange til at skabe systematiseret viden om komplekse pædagogiske problemstillinger. OBS. RETTELSE til 1. udgave, 1. oplag: På side 374, 15. linje er der desværre sket en fejl under den sidste korrektur, som blev læst på bogen. Forfatteren er således ikke ophavsmand til fejlen. Fejlen består i, at ordet "dedifferentieres" blev korrekturlæst til "uddifferentieres", som betyder det modsatte. I bogen burde altså stå dedifferentieres. Teksten giver således kun mening, hvis man kender til denne fejl. Vi beklager fejlen.

De senere år har samskabelse vundet indpas i den offentlige sektor som en arbejdsform, der lægger mindre vægt på kontrol og i stedet vægter samarbejde og inddragelse. Mange taler om en generel overgang fra New Public Management til New Public Governance i den offentlige sektor. En væsentlig komponent i samskabelse og New Public Governance er, at offentlig styring i højere grad handler om at hæve serviceniveauet ved at opbygge kompetencer. Det kræver en ny dagsorden i den offentlige forvaltning med fokus på capacity building. Denne bog stiller skarpt på samskabelse i den offentlige sektor og præsenterer capacity building som et perspektiv til at sikre bedre relationer, mere robuste organisationer og en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer i den offentlige sektor. Redigeret af Hanne Kathrine Krogstrup, professor mso ved Aalborg Universitet.

Throughout the literature of creative learning, many assumptions and even stereotypes about the artists’ creativity are nurtured, often according to myths going back to the Romanticism. The authors have been investigating and describing outstanding artists’ creativity and learning/working processes, asking the question: how do artists create, learn, and organise their work? This book explores these questions by means of original empirical data (interviews with 22 artists) and theoretical research in the field of the arts and creativity from a learning perspective. Findings shed an original light on how artists learn and create, and how their creative learning and change processes come about, for instance when facilitating and leading creative processes.