Kathrine Vitus

Hur barn påverkas av migration är något vi har relativt liten kunskap om, både nationellt och internationellt. I Norden lever de flesta barn sina liv som barn gör mest, i en vardag som rymmer lek, skola och familjeliv. Men det finns ­erfarenheter som påtagligt påverkar tillvaron för vissa barn; migration är en sådan erfarenhet.Vilka strategier utvecklar barn för att ­hantera sin situation i samband med migration? Hur hanterar samhällets mottagande institutioner den utsatthet och brist på rättigheter som ytterst styr migrerande barns liv?Författare: Kristina Alstam, Maren Bak, Berit Berg, Kerstin von Brömssen, Ulla Björnberg, Ingrid Fioretos, Kristina Gustafsson, Olga Keselman, Birgitte Romme Larsen, Hilde Liden, Anna Lundberg, Eva Norström, Lutine de Wal Pastoor, Layal Kasselias Wiltgren, Kathrine Vitus.

This book presents new empirical studies of social difference in the Nordic welfare states, in order to advance novel theoretical perspectives on the everyday practices and macro-politics of race and gender in multi-ethnic societies. With attention to the specific political and cultural landscapes of the Nordic countries, Affectivity and Race draws on a variety of sources, including television programmes, news media, fictional literature, interviews, ethnographic observations, teaching curricula and policy documents, to explore the ways in which ideas about affectivity and emotion afford new insights into the experience of racial difference and the unfolding of political discourses on race in various social spheres. Organised around the themes of the politicisation of race through affect, the way that race produces affect and the affective experience of race, this interdisciplinary collection sheds light on the role of feelings in the formation of subjectivities, how race and whiteness are affectively circulated in public life and the ways in which emotions contribute to regimes of inclusion and exclusion. As such it will appeal to scholars across the social sciences, with interests in sociology, anthropology, media, literary and cultural studies, race and ethnicity, and Nordic studies.

Socialt arbejde har ofte et tvetydigt forhold til forskning. På den ene side er der krav om, at den sociale indsats skal have en dokumenteret effekt. På den anden side er den sociale indsats i praksis præget af praktiske, administrative forhold og rettet mod individer, hvor relevansen af generelle, dokumenterbare effekter kan virke uklar. Der har været øget fokus på evidens over de senere år, hvor man har forsøgt at forene generelle effektmålinger med frontlinjemedarbejderes perspektiv. Endelig spiller forskning en central rolle for de socialfaglige uddannelser, hvor forskning og videnskabelighed er en integreret del af den faglige dannelse. Forskningsmetode i socialt arbejde henvender sig til studerende og forskere og gennemgår forskningsprocessen fra idé til formidling af resultaterne. Bogen gennemgår de klassiske trin i forskningprocessen: problemformulering, design, dataindsamling og analyse. Derudover diskuteres etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger samt særlige problemer, som opstår, når man undersøger frontlinjeprofessioner. Redigeret af Merete Monrad og Søren Peter Olesen, begge lektorer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

This book presents new empirical studies of social difference in the Nordic welfare states, in order to advance novel theoretical perspectives on the everyday practices and macro-politics of race and gender in multi-ethnic societies. With attention to the specific political and cultural landscapes of the Nordic countries, Affectivity and Race draws on a variety of sources, including television programmes, news media, fictional literature, interviews, ethnographic observations, teaching curricula and policy documents, to explore the ways in which ideas about affectivity and emotion afford new insights into the experience of racial difference and the unfolding of political discourses on race in various social spheres. Organised around the themes of the politicisation of race through affect, the way that race produces affect and the affective experience of race, this interdisciplinary collection sheds light on the role of feelings in the formation of subjectivities, how race and whiteness are affectively circulated in public life and the ways in which emotions contribute to regimes of inclusion and exclusion. As such it will appeal to scholars across the social sciences, with interests in sociology, anthropology, media, literary and cultural studies, race and ethnicity, and Nordic studies.

Denne grundbog, den første af sin art i Danmark, sætter fokus på udsatte børn og unge. Vores viden om udsatte børn og unge trækker på et vidt forgrenet forsknings- og praksisfelt med tilknytning til både det psykologiske, det psykiatriske, det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Det kan derfor være vanskeligt at få klarhed over, hvilke børn og unge der egentlig er tale om, hvordan udsathed viser sig, og hvilken betydning det at være udsat har for de pågældende børns og unges liv og udvikling. I bogen præsenteres forskellige dominerende teoretiske perspektiver, temaer og udfordringer fra praksis knyttet til udsathed. Desuden inddrages de udsatte børns og unges egne forståelser og perspektiver. Udsatte børn og unge – en grundbog henvender sig til både studerende og praktikere inden for det socialpædagogiske område, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge. Bogens redaktører er alle tilknyttet Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup. De har tidligere sammen redigeret Socialpædagogik – en grundbog.

Konflikter er en integreret del af kvalitativ forskning, hvor mødet mellem forsker og omverden kan indebære magtrelationer og endda modstand og modvilje. Men hvor konflikter ofte betragtes som en forhindring, som forskeren må overvinde for at nå til en mere objektiv erkendelse, sætter denne bog fokus på, hvordan konflikter - f.eks. mellem forskeren og de personer, der undersøges, eller mellem deltagerne i en fokusgruppe - kan give anledning til nye erkendelser, hvor selve konflikten viser noget om det område, der undersøges. Bogen sætter fokus på det produktive ved konflikter og giver et vigtigt reflektionsværktøj og bidrag til kvalitativ metodeudvikling.

BrAendende biler, bandeoptojer og ballade - drenge med etnisk minoritetsbaggrund kAedes i medierne ofte direkte sammen med uroligheder, og der hersker et bredt politisk onske om at tilbyde disse unge meningsfulde alternativer bl.a. gennem det sociale system. Kathrine Vitus har gennem syv maneder fulgt det socialpAedagogiske tilbud Baglandet, hvis brugere hovedsageligt er etniske minoritetsdrenge, der er kommet pa kant med normale institutioner. I PAedagoger og perkere leverer hun et grundigt og kritisk feltstudie af institutionen.Pa baggrund af analyser af hverdagssituationer i Baglandet og interviews med pAedagoger og drenge behandler Vitus centrale problematikker, der rejser sig i modet mellem de to aktorer. Hvad gor det for og ved bornene at ga der? Kan pAedagogerne stille noget meningsfuldt op med de unge, og bliver bornene reintegreret i normale institutioner efter opholdet i Baglandet? Vitus afslorer i svarene herpa en lang rAekke paradokser og uhensigtsmAessige institutionelle logikker. Hun viser desuden vigtigheden af, at pAedagogerne ogsa har ojnene abne for og giver nAering til drengenes potentialer, hab og dromme, hvis de vil indfri de gode hensigter om at hjAelpe dem videre.Bogen henvender sig til lAeseren med almen interesse for integrationssporgsmal, til studerende og undervisere ved pAedagog- og lAererseminarier og sociale hojskoler og til praktiserende pAedagoger og socialarbejdere. Hvert kapitel afrundes med refleksionssporgsmal, som det er oplagt at forholde sig til i fAelles diskussioner.

Antologien At skabe en professionel har fokus på den professionelles „institutionelle identitet“ og undersøger det arbejde, der fore går i velfærdsorganisationer og ser det som andet end blot individorienteret arbejde. Hvordan sætter velfærdsstaten nogle særlige rammer for de professionelles arbejde, og hvordan påvirker disse rammer velfærdsarbejdet og de professionelles selvforståelse – og dermed også vilkårene for klientarbejdet? Bogen præsenterer en række analyser af de mange paradokser i det daglige arbejde, som de professionelle beretter om, når de sættes til at implementere den lovgivning og videreføre de normer, som velfærdsstaten hylder. Der bringes eksempler fra det sociale område, sundhedsområdet og det pædagogiske område. Bogens kapitler favner et bredt empirisk felt, der inkluderer professioner som misbrugsbehandlere, socialrådgivere, læger, sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og fængselsfunktionærer. Bogens analyser viser, at selv om arbejdsområderne er meget forskellige, så er der visse fælles vilkår, der kan siges „at skabe en professionel“ på en ganske særlig måde i dag. Antologien henvender sig til studerende på professionsuddannelserne, studerende ved en række universitetsinstitutter, hvor der forskes i velfærdsinstitutioner samt til praktikere bredt inden for professionsområdet.

Aldrig tidligere har der i vores sociale system været så mange professionelle hjælpere beskæftiget med at hjælpe, behandle og yde omsorg til så mange typer af ”problem-identiteter”, fx overvægtige, anorektiske, incestramte, socialt sårbare og seksuelt chikanerede m.fl. Hertil kommer det arbejde, der udføres i de klassiske velfærdsinstitutioner for bl.a. misbrugere, hjemløse, arbejdsløse og kriseramte familier. Men hvad er det for et identitets-arbejde, der foregår? Denne antologis analyser bryder med den psykologisering, som præger det sociale arbejde i dag (både i praksis og i litteraturen) ved at flytte fokus væk fra individet – klienten – til de institutioner, hvori arbejdet foregår. Syv forskere påviser, hvordan institutionelle forhold og forskellige klienttyper er to nært forbundne størrelser. En velfærdsinstitution afspejler altid en bestemt måde at anskue verden på. For hvert og et af de sociale problemområder, antologien belyser, findes der specifikke indentiteter, klienterne forventes at tage på sig, hvis de ønsker hjælp, vel at mærke! At skabe en klient viser, hvordan institutioner skaber problemidentiteter. Margaretha Järvinen er professor i socialt arbejde. Ansat ved Socialforskningsinstituttet og Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Nanna Mik-Meyer er ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut og Socialforskningsinstituttet og har forsket i mødet mellem klient og system i de sidste fem år med afsæt i feltarbejde i aktiveringsprojekter og revalideringscentre. Antologiens øvrige bidragydere er på nær en enkelt forsker ph.d.-stipendiater ved Sociologisk Institut.