Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 152 606 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Kim Rasmussen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 8 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2017-2024, suosituimpien joukossa Klassisk og moderne pædagogisk teori. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

8 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2017-2024.

Klassisk og moderne pædagogisk teori

Klassisk og moderne pædagogisk teori

Jan Brødslev Olsen; Karsten Schnack; Kim Rasmussen; Ove Korsgaard; Tone Saugstad; Arne Poulsen; Birgitte Elle; Bolette Moldenhawer; Eva Gulløv; Frans Gregersen; Henrik Kaare Nielsen; Jan Thorhauge Frederiksen; Jan Kampmann; Jens Bjerg; Jens Erik Kristensen; Jens Rasmussen; Jesper Holst; Kirsten Grønbæk Hansen; Klaus Nielsen; Lars Jakob Muschinsky; Lars Stubbe Teglbjærg; Martha Mottelson; Martin Bayer; Ole Varming; Peter Østergaard Andersen; Staf Callewaert; Steen Nepper Larsen; Svend Brinkmann; Tomas Ellegaard; Trine Øland

Gyldendal
2017
sidottu
Klassisk og moderne pædagogisk teori giver en indføring i pædagogikkens centrale problemstillinger, teorier, personer og begreber. Bogen indeholder 31 kapitler samt en leksikal del, skrevet af førende danske forskere og ordnet tematisk under følgende overskrifter: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Pædagogikkens institutioner Del 7: Socialt og pædagogisk samspil Del 8: Person- og teoriintroduktioner Der er foretaget en del ændringer i denne 3. udgave. Alle kapitler er blevet revideret, sprogligt gennemarbejdet og opdateret. Enkelte kapitler er udgået, og der er tilføjet en ny del om de pædagogiske institutioner. Endelig er introduktionerne til centrale pædagogiske teorier i Del 8 skrevet af nye forfattere med særligt omfattende viden om deres emne. Bogen er desuden blevet underkastet peer review og indgår nu i serien ”Pædagogik og samfund”. Klassisk og moderne pædagogisk teori er redigeret af Peter Østergaard Andersen, lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns Universitet, og Tomas Ellegaard, lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.
Temaer og aktiviteter i social- og specialpædagogik

Temaer og aktiviteter i social- og specialpædagogik

Kim Rasmussen; Christian Aabro; Anne-Merete Kissow; Steen Juul Hansen; Heidi Lykke Nissen; Anni Mortensen; Mette Bladt; Gitte Lyng Rasmussen; Anne Mia Steno; Margrethe Hjerrild; Sine Thuen; Hanne Meyer-Johansen; Karsten Mellon; Britta Dumstrei; Christoffer Dejgaard; Mie Engen; Jan Ankerstjerne; Tine Soulie; Charlotte Thomsen; Martin Hoffmann

Gyldendal
2021
muu
Hvordan arbejder man hen imod de mål, man sætter sig, under de givne betingelser med en pædagogisk målgruppe? Det kræver faglig indsigt i centrale pædagogiske begreber, temaer og mål – og evne til at planlægge relevante pædagogiske aktiviteter. Bogen her tilbyder den faglige indsigt i teorier og metoder, som du kan bruge til at planlægge pædagogiske aktiviteter – initieret og motiveret af pædagogen og målgruppen i fællesskab. Temaer og aktivteter i social- og specialpædagogik gør dig i stand til at planlægge pædagogiske aktiviteter ved at omsætte pædagogikkens teorier og metoder til praksis. Bogen henvender sig til studerende ved pædagoguddannelsen, der læser specialiseringen social- og specialpædagogik, men også til andre med interesse for området.
Materialitet og læring

Materialitet og læring

Kristian Larsen; Marie Martinussen; Eva Bertelsen; Lars Botin; Anders Buch; Tine Damsholt; Torben Elgaard Jensen; Sune Jon Hansen; Maja Hojer Bruun; Jan Kampmann; Morten Krogh Petersen; Kim Rasmussen; Lisa Rosén Rasmussen; Margit Saltofte; Kristine Samson; Marie Sandberg

Gyldendal
2018
nidottu
Til daglig indgår vores materielle omgivelser som noget helt ”naturligt” i vores hverdagsliv – som noget, vi ikke umiddelbart tænker har meget at gøre med vores sociale liv. Men vores liv er på mange måder viklet ind i det materielle. Materialitet og læring handler om samspillet mellem arkitektur, rum, krop og læring. Det gennemgående tema er forskellige materialiteter og de oplevelser, processer, begivenheder og interventioner, hvori det fysiske indgår og udspiller sig på forskellige måder som en del af det sociale. Begrebet læring i titlen skal forstås i ordets brede betydning. Der er tale om en formning eller socialisering, der – oftest uden ord, og uden vi tænker over det – virker opdragende på os. Bogen er en selvstændig efterfølger til Arkitektur, krop og læring, som udkom i 2005. I Materialitet og læring er kapitlerne ordnet i forhold til forskellige teoretiske paradigmer. Målet er at vise, hvordan de forskellige teoriretninger betragter forholdet mellem materialitet og menneske. Samtidig demonstrerer kapitlerne, hvordan de respektive teorier beskriver relationerne mellem fysiske omgivelser, ting og mennesker, samt hvordan disse relationer skabes og udfolder sig. Forfatterne er alle danske forskere, der har arbejdet med materialitet og læring i forskellige fag og ud fra forskellige teoretiske tilgange. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller har interesse for materialiteters betydning i bred forstand, lige fra arkitektur og teknologi til redskabers indvirkning på den måde, det sociale udfolder sig på. Bogen er velegnet som introduktion til temaet for studerende på forskellige niveauer i uddannelsessystemet, men tilbyder også forskere og andre interesserede et primært teoretisk overblik over emnet materialitet og læring.
Etnografier

Etnografier

Michael Hviid Jacobsen; Hanne Louise Jensen; Kristine Juul; Anja Jørgensen; Søren Kristiansen; Morten Kyed; Jonas Larsen; Malene Charlotte Larsen; Oline Pedersen; Jon Dag Rasmussen; Kim Rasmussen; Cecilie Rubow; Ida Wentzel Winther

Gyldendal
2018
nidottu
Etnografi er en mangfoldig disciplin, som har givet nye indsigter i så forskellige områder som sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, private og offentlige organisationer, finanssektoren, den politiske verden og ikke mindst hverdagslivet. Også metodisk er etnografien mangesidet, og den klassiske antropologiske etnografi er videreudviklet i en række nye tilgange og perspektiver, der på forskellige måder tager højde for nye sociale omgangsformer og måder at kommunikere på, bl.a. på de sociale medier. Etnografier giver en metodenær introduktion til en række etnografiske områder. Bogen beskriver den klassiske antropologiske etnografi og gennemgår en række etnografiske tilgange til at studere byer, internettet, mobilitet og organisationer. Derudover præsenteres en række etnografiske temaer og analyseformer: det længevarende feltarbejde, transnational etnografi, visuel etnografi, litterær og filmisk etnografi samt etnografiske undersøgelser af både forbudte emner og af hverdagens ”almindelige” og umiddelbart uanseelige fænomener. Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen og Hanne Louise Jensen, hhv. professor og lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og har bidrag fra en række forskere på tværs af det etnografiske miljø.
Bachelorprojekter inden for det pædagogiske område

Bachelorprojekter inden for det pædagogiske område

Stinne Glasdam; Gitte Riis Hansen; Stine Bauer Nørby; Kirsten Beedholm Poulsen; Lars Emmerik Damgaard Knudsen; Kirsten Frederiksen; Søren Gytz Olesen; Bjørn Hamre; Didde Maria Humle; Mia Husted; Ester Hørman; Marianne Høyen; Ira Neumann; Benedicta Pécseli; Søren Pjengaard; Jeanette Præstegaard; Kim Rasmussen; Ditte Schlüntz; Nana Vaaben; Gitte Wind; Helle Winther

Gyldendal
2017
muu
Bachelorprojekter inden for det pædagogiske område er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder til brug i udarbejdelsen af bachelorprojekter. Bogen er opdelt i en indledende og afsluttende del, og derimellem fem metodedele: Metoder med anvendelse af litteratur. Interview, observation og casestudie. Narrative metoder. Spørgeskemaundersøgelser. Studier med intervention. Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifikt kendskab til og forstand på eller erfaring med de konkrete metoder. Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelser på det pædagogiske område.
Retsplejeloven og Bruxelles I-Forordningen

Retsplejeloven og Bruxelles I-Forordningen

Kristian Torp; Nicolai Pii; Kim Rasmussen; Anne Hedegaard Toft; Hanne Kjærulff; Mogens Heinsen; Mads Bundgaard Larsen; Ellen Busck Porsbo; Mette Green van de Ven; Jakob O. Ebbensgaard; Mette Lyster Knudsen; Michael Kistrup; Dorthe Wiisbye; Ketilbjørn Hertz; Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen; Lasse Højlund Christensen; Anne Louise Bormann; Jens Kruse Mikkelsen; Jens Røn; Jesper Hjortenberg; Christian Lundblad; Oliver Talevski; Niels Fenger; Pernille Backhausen; Peter Thønnings; Ib Hounsgaard Trabjerg; Clement Salung Petersen

Jurist- og økonom-
2024
sidottu
Kommenteret retsplejelov foreligger nu i en gennemgribende omarbejdet 11. udgave opbygget som en traditionel lovkommentar med sammenhængende tekstafsnit.Værket består af fire bind og det samlede sidetal er 3754 sider.Kommenteret retsplejelov fremstiller den danske procesret ved omhyggeligt at gøre rede for lovgivning med forarbejder, retspraksis og udtalelser i litteraturen.Siden 10. udgave af Kommenteret retsplejelov udkom i 2018, er der gennemført mere end 30 ændringer i retsplejeloven og fremkommet mere en hundrede nye centrale afgørelser. Her kan f.eks. nævnes reglerne om Familieretten som en konsekvens af oprettelsen af Familieretshuset.Kommenteret retsplejelov er ikke kun en af forlagets centrale udgivelser, men er også en vigtig milepæl i dansk juridisk litteratur ved at bidrage til et velfungerende retssystem og sikre, at de processuelle regler er let tilgængelige og klart beskrevet. Alle bidragydere og redaktionen har alle centrale funktioner i procesretten, kommer fra domstolene, anklagemyndigheden, universiteterne, advokatverdenen og den offentlige administration.Redigeret af tidl. direktør for Ombudsmanden og adjungeret professor Jens Møller, højesteretsdommer Oliver Talevski, landsdommer Peter Thønnings, professor dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og retspræsident for Vestre Landsret Jens Røn.
Specialdidaktik i teori og praksis

Specialdidaktik i teori og praksis

Kim Rasmussen; Niels Egelund; Preben Olund Kirkegaard; Lotte Hedegaard-Sørensen; Brian Degn Mårtensson; Helga Borgbjerg Hansen; Rasmus Alenkær; Mette Bruun; Mette Friderichsen; Lis Pøhler; Bent Lindhardt; Mette Saaby Nielsen; Henrik Skovhus; Anette Lind; Kim Michael Nielsen; Martina Ernstberger; Helle Søndergaard; Marianne Juul Glud; Helle Damgaard Melin; Jacob Thorsted; Peter Kock Hansen

Gyldendal
2017
nidottu
Hovedparten af de danske skoleelever søges i dag inkluderet i de almindelige folkeskoleklasser. En del specialundervisning foregår imidlertid stadig i specialklasser, på specialskoler og i særlige forløb på de almene folkeskoler. I Specialdidaktik i teori og praksis. Undervisning på specialskoler og i specialklasser sættes der fokus på denne del af specialdidaktikken. Inden for specialdidaktikken kan der sjældent arbejdes helt på samme måde som i almendidaktikken. Enhver elev er unik, og netop i specialpædagogikken har denne erkendelse særlig stor og konkret betydning. Der er sjældent en færdig løsning, der kan hentes ned fra hylderne, så præcis hvordan skal man som lærer gribe undervisningen an, når de almene koncepter og praksisser ikke rigtig kan bruges? I denne bog giver en række forskere og fagprofessionelle deres bud på, hvad der bør tages højde for i undervisningen af børn med særlige behov. Bogens første del giver et overblik over specialdidaktikkens placering i det pædagogiske landskab. Anden del zoomer ind på forskellige aspekter af specialdidaktikken, bl.a. hvordan elever møder skolen og faget. Tredje del stiller skarpt på faget dansk og beskriver, hvordan man kan arbejde specialdidaktisk her, fjerde del fokuserer på matematik, og femte del anlægger en specialdidaktisk vinkel på skolens andre fag. I bogens sjette del præsenteres eksempler på tværfaglige indsatser, og endelig diskuteres i bogens sidste del en række tværgående specialdidaktiske temaer med relevans for alle fag. Helga Borgbjerg Hansen er cand. pæd. pæd., lektor ved læreruddannelsen o eftervidereuddannelsen, University College Sjælland. Brian Degn Mårtensson er cand. pæd. i pædagogisk filosofi og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Interview med børn

Interview med børn

Kim Rasmussen; Hanne Warming; Jan Kampmann; Dina Danielsen; Thomas Gitz-Johansen; Liv Mette Gulbrandsen; Ida Hammen; Carina Schmidt; Kit Stender Petersen; Laura Tolnov Clausen

Gyldendal
2017
nidottu
Interview med børn handler om børneinterview i forbindelse med forskning. I takt med at forskning i børn og barndom har udviklet sig til et selvstændigt forskningsfelt, er det blevet mere og mere almindeligt at inddrage børnene selv som informanter. Der er derfor efterhånden udviklet en hel vifte af forskellige metodiske tilgange og teknikker til at lave børneinterview. I denne bog præsenteres et udvalg af disse. Børneinterview i forskningssammenhæng deler fællestræk med andre former for interview. Bogen argumenterer imidlertid for, at der en række særlige overvejelser, man bør gøre sig med hensyn til, hvorfor, hvornår og hvordan man involverer børn i forskningsinterview. Interview med børn er tænkt som inspiration til og afsæt for metodiske refleksioner i forbindelse med inddragelse af børn som informanter. Selvom de enkelte kapitler ikke præsenterer trin for trin-metodeanvisninger eller -opskrifter, kan bogen forhåbentlig med sine eksempler inspirere til konkret tilrettelæggelse af børneinterviewundersøgelser. Jan Kampmann er professor og forsker ved Center for barndom, ungdom og familielivsforskning på Roskilde Universitet. Kim Rasmussen er lektor sammesteds. Hanne Warming er professor (MSO) ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.