Kirsten Hyldgaard

Lamella er det latinske navn for en tynd, flad skive eller hinde. Og så er det Lacans suggestive metafor for driften. Lamella er det udødelige princip bag de dødelige fremtrædelsesformer, det, man ikke kan slippe af med, det, som hele tiden vender tilbage, det ekstra lille stykke je ne sais quoi, som ikke kan koges, brændes, hugges over eller tygges færdigt – som et stykke sølvpapir, der ikke kan nedbryd- es, en plamage, der ikke kan vaskes væk, en lort, der ikke kan skylles ud. Lamella er også et tidsskrift for teoretisk psykoanalyse.

Den pædagogisk-filosofiske litteratur er præget af gode ord og intentioner, af positive værdier. Men trods hensigter om at fremme og tilskynde, udskammes der også i pædagogiske sammenhænge, og børn, elever og studerende keder sig undertiden – som de altid har gjort. Godt og ondt skal her omvendes, for måske kan onder som kedsomhed og skam i nogle tilfælde være en betingelse for at blive bragt til at tænke og være befordrende for tilegnelse af færdigheder, så de ikke kræver pædagogiske tiltag. Måske kan goder som kærlighed og fantasi være en hindring for tænkning. Måske kan idealet om lykke også være et reaktionært ideal? Negativ pædagogik er med sit negative og nihilistiske perspektiv ganske vist kritisk, men ikke konstruktiv; bogen når ikke frem til en opbyggelig konklusion, og den er på ingen måde løsningsorienteret. Med inspiration fra Sigmund Freud, Jacques Lacan og Martin Heidegger gør bogens fem første kapitler op med nutidens krav til den pædagogiske videnskab om at “have effekt for praksis” og med den allestedsnærværende normativitet i den pædagogiske tænkning. Bogens sidste fire kapitler anskueliggør det negative, “det reelle”, dvs. det, der unddrager sig begrebsliggørelse og videnskabelig generalisering. Dette sker med afsæt i dokumentaren The Act of Killing, spillefilmen Nymphomaniac, Heideggers fænomenologiske beskrivelser af kedsomhed og den transkønnede Caitlyn Jenners selvbiografi.

OBS! Dette SBN indeholder både trykt bog + e-bogDen pædagogiske forskning og videnskab har igennem tiderne været knyttet til forskellige videnskabstraditioner inden for især psykologi, sociologi og antropologi. Pædagogisk forskning og teori tager derfor stilling til og er et resultat af grundlæggende og almene konflikter og problemstillinger i 1900-tallets videnskabsteori. Disse konflikter vedrører fundamentalt forskellige svar på spørgsmålet om, hvad et subjekt og det sociale er, og hvad videnskabelig praksis er eller bør være.Stridens parter søges fremstillet i så ren og rå form som muligt med henblik på at skabe et grundlag for at kunne genkende og diskutere variationer over disse problemstillinger i den aktuelle pædagogiske og uddannelsesvidenskabelige forsknings positioner.Bogen fremstiller dels den fænomenologisk-hermeneutiske versus den strukturalistiske tradition, dels Poppers kritiske rationalisme versus Kuhns paradigmetænkning. Endvidere vil problemstillinger som historicitet, sprog eller diskursbegrebet og endelig begrebet det ubevidste blive fremstillet.

Den pædagogiske forskning og videnskab har igennem tiderne været knyttet til forskellige videnskabstraditioner inden for især psykologi, sociologi og antropologi. Pædagogisk forskning og teori tager derfor stilling til og er et resultat af grundlæggende og almene konflikter og problemstillinger i 1900-tallets videnskabsteori. Disse konflikter vedrører fundamentalt forskellige svar på spørgsmålet om, hvad et subjekt og det sociale er, og hvad videnskabelig praksis er eller bør være.Stridens parter søges fremstillet i så ren og rå form som muligt med henblik på at skabe et grundlag for at kunne genkende og diskutere variationer over disse problemstillinger i den aktuelle pædagogiske og uddannelsesvidenskabelige forsknings positioner.Bogen fremstiller dels den fænomenologisk/hermeneutiske versus den strukturalistiske tradition, dels Poppers kritiske rationalisme versus Kuhns paradigmetænkning. Endvidere vil problemstillinger som historicitet, sprog eller diskursbegrebet og endelig begrebet det ubevidste og bevidstheden blive fremstillet.

PROTESTKRITIK samler en række kritiske, analytiske, eksperimentelle og teoretiske tekster i lyset og den lange historiske skygge af oprøret i '68. Gennem elleve forskellige bidrag formuleres nye historiske analyser og aktuelle protestbevægelser såsom klimabevægelsen, #MeToo, De Gule Veste, Nuit Debout, Et andet universitet og Occupy analyseres.Bogen er en flertydig og fælles refleksion over protestens væsen, et møde mellem generationer, erfaringer og fagligheder, og en anledning til at reflektere over, hvordan vi kan bringe arven fra '68 med ind i fremtiden.MED BIDRAG FRA: Mikkel Bolt, Kirsten Hyldgaard, Michael Hardt & Antonio Negri, Tania Ørum, Brian Benjamin Hansen, Gry Worre Hallberg & Sisters Hope, Arkivaristerne, Katrin Hjort, Kristian Thorup, Rasmus Bro Clemmensen og Gustav Johannes Hoder.

Der findes stort set ingen eksistensfilosofi i dag, ingen Kierkegaard eller Sartre. Til gengæld findes psykoanalysen, hvor eksistentielle spørgsmål fortsat er gangbare. De kliniske kategorier i psykoanalysen beskriver også almene former for handling og tænkning, måder, hvorpå det overhovedet er muligt at være til, heri indbefattet forholdet til den Anden. Bogen har fokus på ekstreme tilfælde som psykopater og fængselsgroupier, det vil sige nogle kvinders tiltrækning til mordere og voldsmænd, og på kunstværker som tv-serien The Wire, westernfilmen Once Upon a Time in the West og thrilleren Kvinden og aben. Hensigten er at vise, at det patologiske og ekstraordinære er en indgang til analyse af det almindelige og at vise, hvorledes kunstværker bearbejder fundamentale spørgsmål om subjektet og det sociale.

14-15-åriges viden, værdier, holdninger og aktiviteter vedrørende demokrati, politik og samfund testes i 38 lande, og danske resultater er markante, fx når det gælder elevers opfattelse af klasserummet og skolen. Det viser International Civic and Citizenship Education Study (ICCS), som beskrives og analyseres her. Resultaterne er tankevækkende, men undersøgelsen er i sig selv udtryk for en omdiskuteret tendens i det 21. århundredes videnspolitik. For kan man overhovedet gøre komplicerede fænomener som demokrati og dannelse op i tal, og hvilke konsekvenser har det? Opdragelsen af unge til demokrati udgør et af vor tids paradokser: I jagten på den kompetente elev viser det globale videnssamfund sig ikke bare som et universelt civilisatorisk projekt. Den vidner samtidig om en fornyet interesse for lokale, regionale og nationale ideer om dannelse.