Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 595 353 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Kirsten Jacobsen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 5 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2009-2024, suosituimpien joukossa Med Gud i den ene hånd og tvivlen i den anden. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

5 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2009-2024.

Clausen

Clausen

Kirsten Jacobsen; Erik Clausen

Lindhardt og Ringhof
2024
nidottu
“Mit liv er én lang kamp og leg for den personlige frihed, den fri tanke og humoren - at vedkende mig min længsel og søgen, bryde arbejderklassens nedarvede hanh til at dukke nakken. I stedet for træder jeg frem, breder armene ud og siger:Her kommer jeg! Jeg har en god historien. Jeg er sikker på, at du ikke bliver imponeret. Men jeg er lige så sikker på, at du kan genkende dig selv. Se så at komme med i billedet! Jeg spørger bare: hvis dit liv var en film, gad du så selv se den, og havde du lyst til at vise den til dine børn?”
Løftet

Løftet

Kirsten Jacobsen

Politikens Forlag
2023
nidottu
Kærligheden kan blive sat på den ultimative prøve, når døden kommer tæt på. Stærk fortælling af journalisten og forfatteren Kirsten Jacobsen, som andre også kan spejle sig i. Kirsten Jacobsen og hendes mand gav hinanden et løfte for livet: Jeg svigter dig aldrig! Hvis du bliver syg, vil jeg aldrig nogensinde overlade dig til andre, til en skæbne, du ikke selv ønsker. Vi holder sammen til det sidste. Hellere end at svigte vores løfte, dør vi sammen. Men virkeligheden er altings prøve. Seks dage før jul sker det: Kirsten Jacobsens mand falder om med en blodprop i hjernen, overlever, men med svære mén. Tilværelsen er med ét vendt på hovedet, og forfatteren kastes ud i en krise, hvor hun hver eneste dag står over for umulige valg: Hvad gør man, når man ser sin frihedselskende mand hænge som en hjælpeløs fugl i loftkranens bæresele? Kan man undlade at gribe ind, når han beslutter sig for at holde op med at spise og drikke og dør langsomt for øjnene af én? Hvordan skal man håndtere et sundhedssystem, som i sin professionelle iver efter at hjælpe gang på gang kommer til at overskride personlige grænser? Er det overhovedet menneskeligt muligt at holde et så stort løfte, når man fysisk og mentalt er presset helt ud til kanten? Og hvordan finder man mod og styrke til at leve, når man ved, at døden er på vej? Løftet er en stærk, rørende og dybt inspirerende fortælling om en livslang kærlighed, der bliver sat på den ultimative prøve.
Med Gud i den ene hånd og tvivlen i den anden

Med Gud i den ene hånd og tvivlen i den anden

Kirsten Jacobsen

Politikens Forlag
2020
sidottu
Den første biografi om og med en af Danmarks mest prisbelønnede og anerkendte kunstnere. Siden august 2018 har billedhuggeren Ingvar Cronhammar – i sol og regn, mørke og sne – kørt Danmark rundt i sin Audi Q5 sammen med forfatter Kirsten Jacobsen. Undervejs har de talt om hans kraftfulde kunstværker i det offentlige rum – fra Gråsten til Skagen, fra Herning til Rosenhaven ved Fredensborg Slot og det imponerende monumentområde ved Jelling. De har kørt gennem landsbyer, hvor rækker af tilgroede, forladte huse i dag – med Cronhammars ord – ”står som halvkvalte skrig og med vinduernes tomme øjne” og gennem svimlende smukke hedestrækninger, hvor kunstneren bliver utilpas ved vindmøllernes skalering i forhold til landskabets naturlige fikspunkter. De har siddet i middelalderkirker og talt om Cronhammars religiøse anfægtelser og det, han kalder sine anelser (læs: inspiration), der kan opstå ud af intet. Ingvar Cronhammar søger håbet og lyset, men tumler med troen, tvivlen og mørket. Han er svær at overse i det offentlige rum og i kunstcirklerne; men han er normalt meget tilbageholdende og privat. På disse roadtrips og i sit hjem uden for Herning fortæller han for første gang om sig selv og de – hidtil ukendte – barske sider af sin opvækst, der har sat sit aftryk på hans livssyn og kunstværker.
Mankell (om) Mankell

Mankell (om) Mankell

Kirsten Jacobsen

Gyldendal Trade 140
2011
nidottu
Henning Mankell har skabt den verdenskendte romanfigur, kriminalkommissæren fra Ystad, Kurt Wallander, som han egl. ikke bryder sig om. Mankell har solgt 38 mio. bøger, er oversat til 40 sprog og udgivet i 100 lande. For første gang fortæller han i bogform om opvæksten i en lille nordsvensk by, om sin fraværende mor, der forlod mand og tre små børn, om kvinder, kærlighed, dødsangst, frygten for malaria og aids, om naturens og litteraturens betydning for hans liv, og han fortæller ikke mindst om sit forfatterskab og sit syn på verden.
Statsministerens Løkkeland

Statsministerens Løkkeland

Kirsten Jacobsen

Gyldendal Trade 140
2009
pokkari
Statsministerens Løkkeland er en opdateret udgave af Løkkeland fra 2006, der spænder fra det fri sygehusvalg over velfærds- og uddannelsespolitikken til Lars Løkke Rasmussens eget bud på livets egentlige værdier.