Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 416 065 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Kirsten Lomborg
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 6 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2011-2025, suosituimpien joukossa Forskning, kvalitet og klinisk praksis. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Dette er en grundbog til sygeplejestuderende, både i den teoretiske og kliniske undervisning. Bogen udfordrer på flere niveauer til refleksion og nytænkning. Sygeplejestuderende og sygeplejersker skal være omstillingsparate, og de skal kende sundhedsvæsenets nyeste udfordringer for at kunne navigere refleksivt og handle professionelt. De enkelte kapitler er bl.a. forsynet med øvelser, ligesom læringsfokus står centralt i bogen. Bogen dækker en bred vifte af emner såsom klinisk beslutningstagen, sammenhængende patientforløb og teknologi, og i 2. udgave er bogen udvidet med nye kapitler om bl.a. multisygdom og polyfarmaci samt evidensbaseret forebyggelse af visse kroniske sygdomme. Den er skrevet af eksperter, og den bygger på en god kombination af ekspertviden, klinisk erfaring og forskningsmæssig indsigt. Målet er at beskrive, hvordan sundhedsvæsenet aktuelt forandrer sig, og hvad disse forandringer betyder for de studerendes læringsprocesser. Bogen er desuden også relevant for færdiguddannede sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som ønsker en opdateret viden om det danske sundhedsvæsen. Det er også oplagt at bruge bogen på diplomniveau og til kortere kursusforløb og efter- og videreuddannelse.
Mette Kjølby; Henriette Lipczak; Jacob Birkler; Jan Mainz; Kirsten Lomborg; Per Jørgensen; Solvejg Kristensen; Jens Thisted; Mark Krasnik; Michael Borre; Simon Francis Thomsen; Jens Winther Jensen; Camilla Palmhøj Nielsen; Jesper Krogh; Helene Bilsted Probst; Henrik W. Bendix; Mads Skipper; Josefina Hindenburg Krausing; Søren Barlebo Rasmussen; Lars Christian Lassen; Lone Holm; Stina Bollerup; Tina Blichfeldt; Henning Søndergaard
Forskning, kvalitet og klinisk praksis introducerer basale begreber og rationaler ved netop forskning, kvalitet og klinisk praksis og belyser, hvordan et evidensbaseret og lærende sundhedsvæsen kan udfolde sig. Formålet er dels at mindske en potentiel forståelseskløft, dels at præsentere, hvordan både forskning, kvalitetsområdet og samspillet kan udøves i praksis. Bogen er anlagt som grundbog og praktisk vejledning. Den henvender sig derfor til alle sundhedsprofessionelle – specielt klinikere, ledere og andre med interesse for forskning og kvalitet i sundhedsvæsenet. Bogen søger at kombinere rationalerne bag det evidensbaserede og det lærende sundhedsvæsen. Flere steder i det danske sundhedsvæsen mangler der en kritisk tilgang til egne resultater. Desuden er der utakt i hastigheden, hvormed man implementerer eksisterende viden og evidens. Derfor er vi af den faste overbevisning, at kombinationen af den evidensbaserede og den lærende tilgang vil komme patienterne til gode. Samspillet og sammenhængen mellem forsknings- og kvalitetsverdenen kan være udfordret af silotænkning. Dog findes der også eksempler på komplementært samspil. Forskning kan betragtes som det principielle grundlag for det kliniske arbejde, mens kvalitetsarbejdet kan afspejle udviklingen af den kliniske virkelighed. Den kliniske virkelighed giver så indlysende afsæt til nye og relevante forskningsspørgsmål. Dette samspil behandles i bogens fjerde del, mens de tre første dele omhandler henholdsvis forskning, kvalitet og klinisk praksis.
Sygeplejeleksikon er nu udkommet i en ny, hæftet udgave, men med samme uændrede og omfattende indhold som første udgave. Sygeplejeleksikon er en opslagsbog, der beskriver værdier, begreber, fænomener, teorier og personer i 332 alfabetisk ordnede opslag. Opslagene repræsenterer den viden og kunnen, der kendetegner sygeplejefagets virksomhed i klinisk, pædagogisk, ledelsesmæssig og udviklings- og forskningsmæssig praksis. Målgruppen er sygeplejestuderende og uddannede sygeplejersker, men også andre sundhedsprofessionelle vil kunne have gavn af dette opslagsværk, der giver et hurtigt overblik over væsentlige områder i sygeplejeprofessionen.
Charlotte Delmar; Dorthe Birkmose; Kari Marie Martinsen; Kirsten Lomborg; Mari Holen; Dorthe Boe Danbjørg; Jacob Birkler; Emma Holten; Susanne Malchau Dietz; Nicolaj Laue Juhl; Trine Schifter Larsen; Sine Maria Herholt-Lomholdt
Helt ærligt! Sygepleje uden omsorg? er en del af Munksgaards debatbogserie, hvor de to redaktører, Dorthe Boe Danbjørg og Mari Holen, inviterer en række sygeplejersker og meningsdannere med forskellige baggrunde, tilgange og holdninger til at sige deres ærlige mening om aktuelle problemstillinger og dilemmaer, som rører sig inden for sygeplejefaget. I denne bog skal det handle om omsorg. Omsorg udgør en grundsten i sygeplejefaget, faget omtales som et omsorgsfag, og omsorgsteori er fortsat en fast den af pensum på sygeplejerskeuddannelsen. Men i en tid, hvor evidens, specialisering og effektivisering præger udviklingen inden for sundhedsvæsenet, og hvor økonomi ofte prioriteres over omsorg, er det mere aktuelt end nogensinde at spørge, om sygepleje kan eksistere uden omsorg. Med inspiration fra Kari Martinsen og Kari Wærnes klassiker, Pleie uten omsorg, udforsker bogens kapitler, hvilken rolle omsorg egentlig spiller i sygeplejen i dag – og hvad det er, vi risikerer at miste, hvis omsorg nedprioriteres. Målet med denne bog er sætte gang i en diskussion, som vi håber, at læserne vil være med til at føre videre ud i virkeligheden.
Dette er en opdateret 3. udg. af Sundhedsvæsenet på tværs, der anvendes som grundbog på mange uddannelser. Bogen er omskrevet og udvidet, og den stiller skarpt på de kompetencer og færdigheder, som sundhedsprofessionelle behøver for at samarbejde i et foranderligt sundhedsvæsen med patienten som partner. Sundhedsvæsenet på tværs beskriver aktører og opgaver i det danske sundhedsvæsen, ligesom der er fokus på organisering, finansiering og regulering af samme. I primær og sekundær sektor står de professionelle over for spændende udfordringer og forandringer, og som studerende er det vigtigt at forstå, hvad der kendetegner de sundhedsfaglige kerneopgaver, og hvordan man arbejder godt sammen på tværs faggrupper, afdelinger, institutioner og sektorer. Den primære målgruppe er de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, og bogen kan bl.a. benyttes på tværprofessionelle forløb og i undervisning om organisation og ledelse. Bogen henvender sig også til fagprofessionelle, som enten arbejder i eller kommer til at indgå i et tæt samarbejde med sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet, fx socialrådgivere. Ambitionen er at give læseren en god forståelse af sundhedsvæsenet som højteknologisk arbejdsplads og kompleks organisatorisk helhed. Derfor kan bogen også være inspiration til professionelle i arbejde – dels for dem der arbejder med den nære kontakt til borgere og patienter, dels for ledere og administratorer i sundhedsvæsenet.
Basisbog i sygepleje – krop og velvære (2. udg.) er en lærebog, der formidler grundlæggende sygepleje på et forsknings- og udviklingsbaseret niveau. Denne reviderede 2. udgave læner sig op ad studieordning for sygeplejerskeuddannelsen fra 2008, hvor der er øget fokus på kliniske metoder og udvikling af de studerendes analytiske kompetencer. Bogen er opbygget i to hoveddele og rummer alle former for relevant basisviden som grundlag for at yde professionel sygepleje.