Kjeld Fredens

Dømmekraftens rytme er en invitation til en ny forståelse af læring – ikke som trin og tests, men som en levende udfoldelse, hvor tanke og krop får plads i samme bevægelse. I en tid domineret af tempo, målinger og kontrol viser Kjeld Fredens, hvordan læring udfolder sig i kredsløb: gennem gentagelser, forskydninger og gensidige påvirkninger. Ingen udvikling ligner en trappe, men et landskab med stier, forgreninger og tilbagevenden til det, der pludselig giver mening. Bogen udfolder dømmekraft som et rytmisk og relationelt fænomen – en bevægelse mellem tanke og sans, mellem forestilling og handling, mellem del og helhed. Dømmekraft opstår dér, hvor mennesket – lærer såvel som elev – mærker forbindelsen mellem indre og ydre rytmer og handler med nærvær i det uforudsigelige. Med indsigter fra neurovidenskab, filosofi og pædagogisk praksis viser Fredens, hvordan hjernens netværk fungerer som et musikalsk ensemble, hvor forståelse opstår i spændingen mellem struktur og bevægelse. Læring bliver her til en form for rytmisk selvorganisering – ikke styring, men formgivning af liv, båret af resonans frem for kontrol. Dømmekraftens rytme forener neurobiologi og pædagogik i en levende syntese og åbner døren til en skole, der altid har været et tegn på liv.

Enten du er barnehagelærer, lærer eller jobber med barn og unge i andre sammenhenger, gir denne boken innspill til nye måter å tenke på. Bokens gjennomgående tema er at læringens kroppslige fundament er avgjørende for livslang læring. Den er skrevet til deg som er interessert i det nyeste innen kognisjonsforskning, og er et oppgjør med den tenkningen som hevder at hjernen alene styrer våre mentale funksjoner.Forfatteren er en skarp motstander av dagens testregimer i barnehage og skole i Norden. Han spør hvorfor fag som kunst, sang, musikk og kroppsøving får stadig dårligere kår, og han argumenterer for at svekkelsen av disse fagene også svekker barns og unges kreative ferdigheter og læreevner.VI LÆRER MED KROPPEN. Det er den naturlige måten å lære på for mennesker i alle aldre, særlig barn og unge. Kroppen er brobyggeren mellom hjernen og den omverden vi lever i. Ny forskning viser at når vi tenker, skjer det i et ubrytelig samarbeid mellom hjerne, kropp og omverden.Denne norske utgaven er oppdatert med norske eksempler, og forordet er et intervju med tidligere barneombud Anne Lindboe.

En hjerneforsker og to økonomer diskuterer, hvordan vi kan bruge organisationens samlede netværk af hjerner til at nå vores mål. I disse år forandrer den teknologiske udvikling grundlaget for vores forretning, og vi kan ikke længere være sikre på at nå de mål, vi har sat os. Præcis planlægning hører fortiden til. Men hvis vi tænder for det netværk af hjerner, som organisationen råder over, kan vi sætte en kurs og justere den, mens vi bevæger os fremad. Vi skal skabe intelligente organisationer, der er mere omstillingsparate end traditionelle top-downorganisationer. Vi skal trække på organisationens netværk af hjerner, når vi indsamler viden og erfaringer, og når vi træffer beslutninger. Og vi skal skabe kloge organisationer, der kan overleve fremtidens skiftende krav. Bogen er en inspirationsbog, der sætter gang i diskussionen om, hvordan fremtidens organisationer ser ud, og hvordan de skal ledes.

Denne bog er skrevet til dem, der gerne vil vide noget om den nyeste kognitionsforskning, hvor man gør op med den reduktionistiske tankegang, at hjernen alene styrer vore mentale funktioner. Ifølge denne forskning foregår vores tænkning på begge sider af hjerneskallen, nemlig som en uadskillelig helhed af hjerne, krop og omverden. Læring med kroppen forrest er den naturlige måde, børn og unge lærer på, men også den foretrukne strategi i alle aldre, når der skal læres noget nyt. Vi er noget i kraft af, hvem vi er, hvad vi kan, og hvor vi befinder os. Vi tænker ikke med hjernen. Det er individet, der tænker og lærer noget, og kroppen er brobygger mellem hjerne og omverden. Dette synspunkt er en enaktiv tilgang til læring. Hænderne sætter gang i hjernens pandelapper, som er afgørende for den mentale udvikling. Samtidig bliver hænderne mere øvede, og det lukker op for endnu flere muligheder i ens omverden. Kroppens konkrete handlinger sætter skub i den abstrakte tænkning. De områder i hjernen, der aktiveres, når man fx slår søm i, bliver også aktiveret, når man bare sidder stille og tænker på at slå søm i. Hvorfor? Fordi ens forestillingsevne og fantasi bygger på konkrete erfaringer. Kropslige erfaringer danner begreber, som er grundlag for den sproglige udvikling. Den matematiske udvikling bygger ligeledes på kropslige erfaringer med tingenes antal, størrelse og indhold. Sociale relationer er også kropslige, da det meste af kommunikationen er non-verbal. Når daginstitutioner, skoler og uddannelser skærer de såkaldte praktiske, skabende fag væk til fordel for kundskaber, der skal leve op til standardiserede test, indsnævres børns og unges intelligens. De kunstneriske aktiviteter tilføjer nemlig de særlige former for tænkning, som ikke bare fremmer børns og unges kreative udvikling, men samtidig har en stor virkning på de discipliner, der indgår i standardiserede test. Bogens gennemgående tema er, at læringens kropslige fundament har afgørende betydning for livslang læring.

Mennesket i hjernen er en bog om, hvordan man kan blive god til at lære eller bedre til at hjælpe andre med at blive mere lærenemme. Bogen udfordrer det egocentriske syn på mennesket: at mennesket er centrum for sin egen adfærd, og at menneskets tænkning og handlinger er et resultat af hjernens formåen. En antagelse, som opretholder en adskillelse mellem krop og tanke og mellem individ og omverden. Bogen handler om hjernen, ikke hjernen i mennesket, men lige omvendt: mennesket i hjernen. Det er ikke hjernen, der tænker, det er individet, og det er et individ med en krop, der er uløseligt bundet til den situation, individet befinder sig i. Bogen er en indføring i neuropædagogik, som i dag har to sider. Den ene handler om, hvorledes viden om hjernen og mentale processer kan berige vores viden om læring. Den anden handler om, hvordan man kan hjælpe den svage elev, børn og unge med indlæringsvanskeligheder eller neuropsykologiske udviklingsforstyrrelser eller den hjerneskadede person. Mennesket i hjernen er skrevet til den, der vil blive mere kritisk i sit arbejde med neuropædagogik, og som vil blive bedre til at tænke over sin egen praksis som pædagog, lærer eller behandler. Sigtet er en bedre indsigt og praksis. 2. udgave er gennemgribende revideret og inddrager den nyeste forskning, bl.a. om embodiment, om hvorfor arbejdshukommelsen kan spænde ben for læring, og hvordan den kan styrkes; om kollaborativ læring og fælles opmærksomhed, som handler om læring i fællesskaber. De vigtigste kognitive temaer bliver belyst, og de munder ud i metodiske anvisninger. Kjeld Fredens er læge og hjerneforsker. Han er selvstændig forsker i ledelse og kognition og har været lektor ved Neurobiologisk Institut ved Århus Universitet, rektor for Skive Lærerseminarium og udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord NeuroCenter. Video: Kjeld Fredens om bogen "Mennesket i hjernen"

Hvad er det, de sunde kan? Hvor har de det fra? Hvad kan vi lære af deres sundhedsadfærd? Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet. Den skærper vores syn på en dynamisk sundhedsopfattelse, og indkredser strategier for sundhedsadfærd og sundhedspædagogik. I bogens første del drøftes begreberne sundhed og sundhedsfremme på baggrund af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys teori om salutogenese og WHO’s definition samt et nødvendigt samspil mellem natur-, human- og samfundsvidenskab. Herefter følger bogens anden del med ti kapitler, som belyser praktiske eksempler på arbejdet med sundhedsfremme i forskellige befolkningsgrupper. Hvad gør kommunen? Hvad kan praktiserende læger sætte i værk, når de ønsker at fremme sundheden? Hvad gør skolen, når sundhed er på skemaet? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom gennem sundhedsfremme? Hvordan når man mennesker fra etniske minoriteter, socialt udsatte eller voksne misbrugere med budskaber om sundhedsfremme? Hvordan kan man arbejde med sundhedsfremme hos familien, der venter barn, med ældre eller på en arbejdsplads? Bogens tredje del drager paralleller mellem eksempler fra kapitlerne for at finde svar på, hvad de sunde kan, hvor de har det fra, og hvordan man kan arbejde med sundhedsfremme i praksis. Kreativitet og læring viser sig at være nøglebegreber i den dynamiske proces, hvor Antonovskys teori om salutogenese udfoldes gennem kognitions- og kreativitetsforskning samt læringsteori. Har du kommentarer eller spørgsmål til bogen, er du velkommen til at sende en mail til redaktørerne: Kjeld Fredens ([email protected]), Tommy J. Johnsen ([email protected]) eller Peter Thybo ([email protected] ).

Tramp nye stier En coach og en hjerneforsker giver dig i denne bog recepten på, hvordan dit nytårsforsæt i år skal lykkedes: Det handler om at trampe nye stier i din hjerne! Vaner udgør motorveje i hjernen. I stedet for at forsøge at slette de veje, vi vil af med, skal vi gå efter at opdyrke nye forbindelser. Det første er nemlig umuligt, mens det andet er let. Du skal trampe en ny sti og lade de gamle stier gro til stille og roligt, når de ikke er nyttige længere. Du skal også opbygge evnen til at lære af dine succesfulde vaneændringer, af strukturen i dine gode vaner. Og så skal du i øvrigt vælge en metode, hvor du dels tager små skridt (for så bliver hjernen medspiller), dels hjælper dig med at fastholde proportionerne i din forandring. Hvorfor skal man lære sig selvcoaching? Forfatterne Anette Prehn og Kjeld Fredens har tre gode grunde til at lære selvcoaching: 1. Du er sammen med dig selv hele tiden! Hører du til blandt flertallet – der har en benhård indre kritiker – vil det gøre en stor forskel at coache dig selv konstruktivt. 2. Selv hvis du samarbejder med en coach omkring forandring i dit liv, og f.eks. har en times session hver 14. dag, har du stadig 335 timer alene i samme tidsrum. Her står og falder din succes med din evne til at være din egen bedste motivator og selvregulator. 3. Stadigt flere oplever forventning om selvledelse i deres arbejde: At kunne planlægge, gennemføre og udvikle arbejdet selvstændigt – med virksomhedens mål og værdier for øje. Hvad enten du er en selvledende medarbejder, i en satellitfunktion, selvstændig eller leder et sted, hvor det er ”koldt på toppen”, er bogen her for dig Forfatterne giver ikke ”hurtige fix” til forandring. De giver i stedet indsigt i hjernens spilleregler, så læseren kan tage højde for dem og tænke dem ind i sine kreative strategier. Man starter med at læse bogen og lave de enkle, kraftfulde øvelser.

Den kompetente leder er sin egen læremester, før han er andres. Ledelse skal trænes, men vil du blive din egen læremester, uanset hvad du leder, skal du have indblik i din særlige måde at tænke på.Innovation og ledelse; hjernen som medspiller retter opmærksomheden mod lederens hjerne og de kognitive kompetencer, der ligger bag lederens opleve-tænke-handleevne. Bogen giver et nyt syn på tænkning og imødekommer et behov for at tænke fremtiden på nye måder. Syv ledelseskompetencer, fem tænkemåder og den innovative videnproces bringes i spil. Luppen på lederhjernen skal spotte viden i bevægelse, den sætter fokus på den verden, lederen erfarer, giver udtryk for, tænker over og omformer i samme proces. Følgende videnområder og deres dynamiske samspil uddybes og behandles: Skabe en vision Udforme en mission Forme og motivere et følgeskab Skabe en dynamisk social struktur Sprede tillid og optimisme Udvikle talent Opnå resultater - innovation og kreativitet. Bogen er velegnet til undervisning på videregående uddannelser, men kan med fordel læses af alle, der interesserer sig for ledelse.