Klaus Majgaard

Kunsten at skabe dømmekraft er en undervisningsbog til diplom- og masteruddannelser for ledere. Bogen kan også læses af alle med interesse for nye perspektiver på faglig ledelse i politisk styrede organisationer, som dagligt skal skabe sammenhæng mellem faglighed og politik. Her bliver du præsenteret for en række cases og teoretiske perspektiver. Alle hjælper de dig med at skabe rammer for god dømmekraft og fælles handling i en kompleks virkelighed præget af værdikonflikter, risici og konkurrence om problemdefinitioner. Bogen giver dig: En forståelse af de politiske og faglige logikker, der er på spil i din organisation, og som kan give anledning til både spændinger og strategisk udvikling. En palet af handlestrategier til at styrke dømmekraft – og inspiration til, hvordan du balancerer dem i praksis. Indblik i, hvordan strategierne anvendes på forskellige ledelsesniveauer – fra institutioner og forvaltninger til statslige politikprocesser, der sætter rammer for de fagprofessionelle. Klaus Majgaard er cand.scient adm. og ph.d., og har i mere end 20 år arbejdet med offentlig ledelse, styring og velfærdsudvikling. Dels har han været praktiker i både stat og kommuner. Dels har han forsket i kvalitet i offentlig styringsdialog ved CBS. I dag underviser og rådgiver Klaus ledere i og omkring den offentlige sektor om kvalificering af styring og velfærd.

En kommentar til eksisterende ledelsesteorier og til den aktuelle debat om ledelse. Bliv klog på ledelse og læs hvordan forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager dig med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om ledelse. ”Pissedårlig ledelse” er ikke et gængst ledelsesbegreb, men det er et aktuelt vigtigt begreb, som er med til at skærpe bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode ledelse. Det har velmenende idealer, teorier og gode råd om ledelse ikke kunne gøre. Læs Pissedårlig ledelse og bliv motiveret til at gøre ledelse bedre.

Styring og ledelse af den offentlige sektor er en kompleks opgave. Af samme grund er det et emne, der konstant er til debat. De seneste år er man også begyndt at diskutere styring og ledelse af de professionelle. Man taler om, at man skal vise de professionelle mere tillid, og ledelsen skal have mere faglig substans. Styring og ledelse i den offentlige sektor skal gentænkes, og de professionelle skal slippes fri. Ikke flere regler, koncepter og kontrol, men mere faglighed og tillid. I denne bog tegnes der et billede af, hvor vigtigt det er, at den form for styring og ledelse, der praktiseres i den offentlige sektor, er forenelig med de professionelles værdier og normer. Dette gøres først ved at beskrive udvalgte teorier om, hvordan styring og ledelse i den offentlige sektor burde se ud. Dette overordnede billede suppleres med en beskrivelse af forskellige cases af, hvordan styring og ledelse rent faktisk foregår i forskellige organisatoriske sammenhænge. Casene skal illustrere, hvor komplekse styrings- og ledelsesopgaverne er i den offentlige sektor. Bogen henvender sig til studerende ved landets professionshøjskoler samt til studerende på diplomuddannelserne inden for det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske område.

Et paradoks er på spil i moderne velfærdsledelse. På den ene side er mødet med borgeren en åben og skabende proces, som er værdifuld i kraft af dens eget liv og ustyrlighed. På den anden side er det også en genstand, der skal kunne styres fra ministeriet eller rådhuset. Denne bog følger fire offentlige topchefer og deres forsøg på at håndtere dette paradoks. På baggrund af chefernes praksisnære fortællinger gives en teoretisk beskrivelse af strategisk velfærdsledelse som en særlig metier. Deres praksis sættes både i forhold til den overordnede udvikling i statsformen og ledernes personlige udvikling. Hele denne proces søges bundet sammen i begrebet handlekraft. Bogen er skrevet med særligt henblik på studerende på diplom- og masteruddannelser, men kan læses af alle med interesse i offentlig ledelse og velfærdssamfundets udvikling.

Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den? I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen. Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen. Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

Der er tryk på dilemmaerne i den offentlige sektor. En presset økonomi og store krav til fornyelse af ydelser og arbejdsformer er to væsentlige vilkår. Vi kan føle os klemt i dilemmaerne – eller vi kan se dem som afsæt for nytænkning. Hvad vej det går, afhænger i høj grad af kvaliteten i den dialog, vi har med hinanden – politikere, borgere, fagfolk og administratorer. Bogen giver tre bud på, hvordan vi udvikler styringsdialogen: Simpel styring fokuserer aktiviteter og ressourcer på givne mål og effekter. Reflekteret styring prøver at skabe balance mellem forskellige styringslogikker og forme vores forståelse af, hvad mål og effekter overhovedet er. Endelig sender transformativ styring os ud i en radikal åbenhed for det helt nye, som opstår i sammenstødet mellem de forskellige hensyn og logikker.