Knud Wentzel

Dette er en dansk litteraturhistorie, men det særlige er, at den ser sit emne fra så højt et fugleperspektiv, at detaljerne forsvinder og hovedkonturen - hovedsporet - træder frem. I ét bind på 700 sider når vi fra Vølvens spådom og de islandske sagaer over Kingo, Holberg, Oehlenschläger og Hauch til Brandes, Blixen, Brøgger og Guldager. Arbejdsgruppen bag Hovedsporet - Jens Anker Jørgensen, Johnny Kondrup, Peter Olivarius, Bjarne Sandstrøm, Svend Skriver, Marianne Stidsen og Knud Wentzel - har skåret en principielt grænseløs historie ned til en stor, spændende fortælling om dansk litteratur. Værket er illustreret med danske kunstværker, udvalgt og tolket af Poul Erik Tøjner.

Himmelstiger i dansk litteratur før Guds dødindeholder 19 nytolkninger af danske litterære hovedværker før 1870. Bogen begynder med H.C. Andersens Portnøglen og ender med Vølvens spådom, og den behandler centrale værker af bl.a. Goldschmidt, Kierkegaard, Blicher, Grundtvig, Baggesen, Ewald, Brorson, Holberg, Kingo, Leonora Christina, Arrebo, Palladius og Saxo. Teksterne anskues som ´himmelstiger´, dvs. som udtryk for de enkelte forfatteres personlige erfaringer med det transcendente, og ikke, som det oftest er tilfældet, som formuleringer af autoriserede trosforestillinger i forfatternes samtid. Set i det perspektiv er de guldrandede værker langt mere levende og psykologisk autentiske end deres rygte.

Mystiker og digter er den første samlede fremstilling af Johannes Anker Larsens liv og forfatterskab 1874-1957. Da han som 49-årig udgav romanen De Vises Sten, ændrede det hans liv radikalt. Udadtil havde han været teatermand, skuespiller, lystspilforfatter og ikke mindst instruktør. De små fortællinger, han havde udgivet siden 1905, havde ikke vakt megen opmærksomhed. Med De Vises Sten blev han med ét slag en berømt forfatter, ikke alene i Danmark. Romanen blev efterårets kulturelle begivenhed i 1923. Den vandt en konkurrence, udskrevet af dansk og norsk Gyldendal, med en uhørt stor præmie. Og den handlede om esoteriske og mystiske oplevelser, der var ukendte i datidens offentlighed, tydeligvis baseret på forfatterens egne erfaringer. Anker Larsens afsides religiøse liv var blevet et litterært projekt. Fra dette tidspunkt blev det på godt og ondt hans skæbne at forene mystikeren og den litterære forfatter. I denne rolle er han enestående i dansk litteratur. Han skrev seks romaner efter gennembruddet i 1923. Det forhindrede dog ikke den muntre og udadvendte Anker Larsens teaterengagementer, til sidst som Det kongelige Teaters censor 1933-47.