Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 595 353 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Kresten Bjerg

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 4 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2014-2026, suosituimpien joukossa Den digitale læsers hjerne. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

4 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2014-2026.

Den digitale læsers hjerne

Den digitale læsers hjerne

Kresten Bjerg

Gyldendal
2026
nidottu
En bog til dig, som skal formidle i et letlæseligt sprog uden at gå på kompromis med faglig præcision. Du får 22 skriveråd, der virker i alle fagtekster – fra videnskabelige rapporter til opslag på sociale medier. Skriverådene er målrettet digitale tekster, men fungerer også godt til tekster, som læses på papir. Denne 4. udgave af bogen indeholder som noget nyt en guide til at bygge din egen AI-skriveassistent i sprogmodeller som ChatGPT og Copilot. Brug guiden til at sikre, at AI-assistenten opfylder dine faglige formål og skriver med udgangspunkt i ny viden om læsbarhed. Den digitale læsers hjerne bruges som lærebog i skriftlig formidling og prompt engineering på en række uddannelser, herunder universiteter og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Bogen indeholder otte centrale kapitler: Digitale læsere. Kapitlet tegner et portræt af den digitale læser og beskriver den kommunikationssituation, som du skal tage højde for, når du skriver til digitale medier. Du kan læse om den digitale læsers behov for overblik og koncentration og om, hvad skærmens størrelse betyder for læsbarhed. Den læsende hjerne. Du får et spændende og motiverende indblik i den læsende hjerne. Bogens skriveråd begrundes med kognitiv sprogteori og læseforskning. Digital inklusion. Alle offentlige virksomheder skal arbejde for digital inklusion, bl.a. ved at sikre, at alle forstår digitale tekster. Dette korte kapitel viser, hvordan skriverådene i Den digitale læsers hjerne bidrager til det arbejde. 22 skriveråd. Skriverådene præsenteres helt konkret med mange eksempler. Guide til at skrive med AI. Viser hvordan du kan gøre sprogmodeller som ChatGPT og Copilot til effektive skriveassistenter. Skriverådenes effekt. Bogens centrale skriveråd er testet i en række befolkningsundersøgelser. Dette kapitel viser skriverådenes effekt og dokumenterer, at de virker. Skriveråd og tekstmodeller – oversigt. Når du har brug for en kort oversigt over alle 22 skriveråd. Tjeklisten. Tjeklisten formulerer de 22 skriveråd som korte spørgsmål til din tekst.
Den digitale læsers hjerne

Den digitale læsers hjerne

Kresten Bjerg

Gyldendal
2022
nidottu
Denne bog er til dig, som skal formidle i et letlæseligt sprog uden at gå på kompromis med faglig præcision. Du får 22 skriveråd, der virker i alle tekster – fra den videnskabelige rapport til opslaget på sociale medier. Skriverådene er målrettet digitale tekster, men fungerer også godt til tekster, som læses på papir. Bogen bruges som lærebog i skriftlig formidling på en række uddannelser, herunder universiteter og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Bogen indeholder syv centrale kapitler: 1. Fra digital til mobil. Den digitale læser er ikke nogen entydig størrelse. Vi læser selvfølgelig forskelligt, når vi sidder på kontoret foran computerens store skærm, og når vi bevæger os gennem byen med et blik på telefonens lille skærm. Dette kapitel fortæller, hvad forskellen er på de forskellige digitale læsere – og hvorfor mange stadig foretrækker at læse fagtekster på papir. 2. Den læsende hjerne. Vi læser med den samme hjerne, uanset om vi læser på papir, stor skærm eller en mobiltelefon. I kapitlet får du et fascinerende indblik i den læsende hjerne, og hvorfor vi oplever nogle tekster som lette og andre som tunge. Og bogens skriveråd begrundes med læseundersøgelser og kognitiv sprogteori. 3. 22 skriveråd. Skriverådene præsenteres som konkrete skriveråd med mange eksempler. 4. Skriverådenes effekt. Bogens centrale skriveråd er testet en række befolkningsundersøgelser. Se skriverådenes effekt i dette kapitel – det er dokumentation for, at bogens 22 skriveråd virker. 5. Skriveråd og tekstmodeller – oversigt. Når du har brug for en kort oversigt over alle 22 skriveråd. 6. Tjeklisten. Tjeklisten formulerer de 22 skriveråd som korte spørgsmål til din tekst. 7. To gode skriveguider: Rigsrevisionen og VIVE – Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd. De to skriveguider er trykt som ”bøger i bogen”. De viser, hvordan store institutioner bruger skriverådene i Den digitale læsers hjerne, når de guider medarbejderne til god faglig formidling.
Godt sprog i organisationer

Godt sprog i organisationer

Christina Holgård Sørensen; Leif Becker Jensen; Kresten Bjerg; Katrine Dahl Clement; Anne Kjærgaard; Maya Krone; Margrethe Kvarenes; Pernille Steensbech Lemée; Anne Katrine Lund; Maria Elisabeth Nielsen

Gyldendal
2014
muu
Gennem de seneste årtier har kommunikationsmedarbejdere og sprogkonsulenter gjort en stor indsats for at forbedre sprog og tekster i en lang række organisationer. Alligevel har de færreste organisationer fået sat sprogarbejdet i system, og der findes stadig masser af eksempler på uheldige tekster der undergraver organisationernes troværdighed, får salget til at dale og kunderne til at ringe. I denne bog får du masser af tips og tricks til at professionalisere sprogarbejdet. Bogen giver indsigt i de praktiske og teoretiske overvejelser der skal til for at gennemføre sproglige forandringer i både private og offentlige organisationer. Du får konkrete råd til hvordan du analyserer kommunikationskulturen og teksterne, hvordan du undersøger modtagernes opfattelse af teksterne, og hvordan du knytter sprogarbejdets målsætninger til forretningen. Du får også eksempler på hvordan organisationer har løst de forskellige udfordringer der ofte er forbundet med arbejdet: Hvordan motiverer du ledere og medarbejdere, hvilke sproglige anbefalinger passer til situationen, og hvordan måler du effekten af arbejdet? Godt sprog i organisationer er en grundbog i sprogarbejde for sproglige rådgivere og kommunikationsmedarbejdere og for studerende der læser fx kommunikation, dansk, journalistik, retorik eller sproglig rådgivning.
Skriveguiden

Skriveguiden

Kresten Bjerg

Gyldendal
2014
muu
Offentlige virksomheder har i mange år brugt adskillige ressourcer på skriveprojekter, skrivekurser, sprogpolitikker og omformuleret tekster i et væk. På trods af den store indsats udebliver resultatet alt for ofte: bedre tekster, som borgerne kan forstå. Det skyldes bl.a., at vi i Danmark har nogle traditionelle skriveråd, som er blevet gentaget gennem de sidste 50 år, men som nyere forskning viser, ikke har den store effekt. Skriveguiden tilbyder en række sammenhængende skriveråd, som kan træde i stedet for traditionen. De er inspireret af amerikansk sprogteori, og deres effekt har vist sig større end de traditionelle skriveråd. Flere offentlige virksomheder bruger allerede skriverådene, bl.a. Folketinget. Dette er en praktisk skriveguide, der beskriver teori og baggrund kort med eksempler og løsninger fra offentlige virksomheder. Du kan bruge guiden på – mindst – fire måder: · Du kan lære at skrive klare, entydige og relevante tekster · Du kan bygge din virksomheds egen skriveguide · Du vil se, at der er forskel på gode råd om sprog – ikke mindst, når du arbejder i en offentlig virksomhed · Du kan lære at give god, tekstnær respons på andres tekster – og forstå, hvorfor dette er helt afgørende for at ændre en virksomheds skriftkultur. Bogen giver 14 grundprincipper for godt sprog, som du kan bruge i mange sammenhænge og i forskellige medier. Skriveguiden er til ansatte, som arbejder i en offentlig virksomhed og skriver tekster eller har ansvar for kommunikation.