Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 429 186 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Kristina Nya Glaffey

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 6 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2014-2026, suosituimpien joukossa Østamagers overjeg. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

6 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2014-2026.

Østamagers overjeg

Østamagers overjeg

Kristina Nya Glaffey

Gyldendal Trade 140
2026
nidottu
For mange år siden boede Charlotte alene i en lille etværelses kælderlejlighed næsten uden møbler. Så mødte hun en kæreste, så blev hun gift, så fik hun børn, så blev hun skilt, så mødte hun en ny kæreste, der var overlæge, og så flyttede de ind i en mellemstor villa i et velstillet villakvarter på Østamager med deres tilsammen fire børn. Det var ikke Charlottes penge, de købte huset for, lad os bare være ærlige. Faktisk kan det være svært at få øje på, hvad det præcis er, Charlotte konkret har bidraget med i etableringen af deres fælles øvre middelklasseliv. Ud over med sin tilstedeværelse - og den kniber det efterhånden også gevaldigt med. ØSTAMAGERS OVERJEG er et trekantsdrama med villa. En desperat og paranoid krisekomedie om hvor farligt det kan være for parforholdet og selvbilledet at leve et komfortabelt liv baseret på værdier, man absolut ikke kan identificere sig med.
To the Modern Man

To the Modern Man

Kristina Nya Glaffey

Gyldendal Trade 140
2022
nidottu
Alt bliver med ét helt mørkt. Den moderne mand slår øjnene op, da pæren i hans lysterapilampe med indbygget fuglekvidder-option går. Bag de nedrullede mørklægningsgardiner i sit soveværelse må han nu famle sig hen til lyskontakten for at tage hul på det morgenritual, der skal gøre ham fit for fight til endnu en dag i spotlightet. Men denne morgen er det, som om uheldet bliver ved med at forfølge ham. TO THE MODERN MAN af Kristina Nya Glaffey er et forbandet og humoristisk portræt, der hænger den moderne mand op i tøjklemmer, så vi kan se ham, rigtig se ham, vende og dreje ham og det image, han har så travlt med at brande sig selv med. “Her står den moderne mand for vores åsyn, og nu skal vi se den moderne mand i funktion. For hvordan fungerer sådan én? Hvad er det for en størrelse? Det skal vi se på.”
Fuck mor og Busser

Fuck mor og Busser

Kristina Nya Glaffey

Gyldendal Trade 140
2019
sidottu
Engang var mor og Busser kærester og fik Emma og hendes tvillingesøster og blev en rigtig lesbisk kreaklasse kernefamilie. Men så blev mor og Busser skilt og flyttede fra hinanden – det vil sige, Busser flyttede i kollektiv på Nørrebro, og mor flyttede ind ovenpå. Nu er Emma og hendes tvillingesøster blevet teenagere, som er pissetrætte af, at mor og Busser skal køre deres præfabrikerede middelklasseideer om højskole, udvekslingsophold og ”udvid jeres horisonter” af på dem. Emma og hendes søster har aftalt, at fra nu af er det de to mod mor og Busser, fælles front! FUCK MOR OG BUSSER er fortællingen om en regnbuefamilie på Nørrebro, hvor samtale er en kampsport, generationskløften er en skyttegrav, og alliancer er hellige. En roman om søstersolidaritet, jalousi og selvstændiggørelse – og om hvor man går hen med sin oprørstrang, når ens liv fra undfangelsen har været i opposition til det etablerede.
Mor og Busser skal skilles

Mor og Busser skal skilles

Kristina Nya Glaffey

Gladiator
2016
sidottu
MOR OG BUSSER SKAL SKILLES handler om en lesbisk kernefamilie i den kreative klasse, som går i opløsning og bliver til noget andet – et kludetæppe af lesbiske mødre og kærester og nye bofæller. Kristina Nya Glaffeys Mor og Busser fra 2014 ender med den store forsoning, sådan som forsoningen nu engang ser ud i disse post-post-tider: familien tager på charterrejse, ned til varmen, til soppebassinet og hyggen. Mor og Busser skal skilles tager over lige der, hvor det gjorde allermest ondt, da den småborgerlige familie viser sit sande ansigt. Trods den ikke helt sædvanlige familie – mor og busser lever ægteskabligt, men er lesbiske, børnene indgivet pr. sæddonor – lever den fuldt op til vanlige mål for dansk standard (DS). Men nu har Busser fået en ny kæreste, som også engang har været mors kæreste, og mor får en ny kæreste, som engang har været kæreste med alle mors og Bussers venner. Busser er flyttet ind i et kollektiv med sin barndomsven Peter, og da mor og Bussers tvillingedøtre får til opgave at tegne deres familie på et stykke A3-papir, som skal hænge over tavlen forenden af klasselokalet, er spørgsmålet om Emma og hendes søster så skal tegnes to gange eller skal de stå sammen i et af vinduerne og vinke over til mor eller Busser i huset ved siden af etc. Vi kender historien, den er åh så triviel, så pinligt triviel. Og i Kristina Nya Glaffeys bøger bliver det ikke mindre pinligt, det er aldeles tåkrummende, men det er samtidig ustyrlig morsomt. Det er satire på højeste niveau: Intelligent og vedkommende. Billedkunstneren Pernille Kløvedal Helweg har illustreret bogen med 21 grafiske blade. Citat fra bogen “Busser siger, at Emma og mig lige så godt kan få hele historien, og faktisk har vi allerede mødt hende, der samler Bussers IKEA-møbler, for det er nemlig Carl og Gustavs mor, som er en af mor og Bussers venner, som mor kendte, fordi hun også engang samlede hendes IKEA-møbler, og på den måde, siger Busser, er det hele noget, der hedder én stor pærevælling, som var en ret, man spiste rigtig meget i gamle dage, dengang man også godt kunne lide at gifte sig med sine fætre og kusiner, og få en masse børn med lave pander og meget store, strittende fortænder.”
Mor og Busser

Mor og Busser

Kristina Nya Glaffey

Gladiator
2014
nidottu
Mor og Busser er en romantisk komedie om en lesbisk kernefamilie i den kreative klasse, om hverken at være moren eller faren, og om at være voksen, selvom man dybest set opfatter sig selv som et barn. Billedkunstneren Pernille Kløvedal Helweg har illustre­ret bogen med 20 grafiske blade. “Kristina Nya Glaffey er satiriker. Familiemønstre, øko-bevidsthed, 68-generationen, ekspertvælde og hverda­gens små selvfølgeligheder og kunstnerrollen står for skud. Men det er for så vidt set før. Det er der så mange, der gør i. Vi gider ikke høre mere. Men det mærkelige er, det er aldeles forunderligt, at selv det banale, det aller­mest trivielle hos Kristina Nya Glaffey bliver nyt. Vinklet igen. Følsomt og intelligent. Her under dække af barnets undrende perspektiv.” - Hans Otto Jørgensen Kristina Nya Glaffey er forfatter og født i 1979 og uddannet fra Forfatterskolen i 2005. Hun har tidligere udgivet prosabø­gerne Lykkejægere og Padder og krybdyr. Pernille Kløvedal Helweg er billedkunstner og født i 1946. Hun har været aktiv på den danske kulturscene siden 1970’erne og har mange bøger og udstillinger bag sig. www.pernillekloevedalhelweg.dk