Kristoffer Hegnsvad

Samtale mellem Jørgen Leth og Simon Staho. Kristoffer Hegnsvad satte dem stævne på Nørrebro i København. Det blev til et nysgerrigt notat om filmkunstens poetiske potentiale og filmbranchens hårde betingelser

Samtale mellem instruktøren Ruben Östlund og instruktøren Janus Metz. Kristoffer Hegnsvad satte de to filmskabere stævne i Göteborg til en samtale om helteroller, maskulinitet og krig og terror og sandhed i tidens film- og mediebillede.

Laura Poitras og James Marsch er begge oscarvindende dokumentarinstruktører. Poitras har skabt ’Citenzenfour’ om whistlebloweren Edward Snowden, James Marsh har på sin side gjort cirkusartistens Philippe Petits vovede færd på line i New York til en thriller i ’Man on Wire’. De to talte sammen om mod og spænding i moderne (film)landskaber.

Werner Herzog hører til blandt filmhistoriens allerstørste. Ved en morgenmadsbuffet i London blev han opsøgt af en ung filmskaber, Joshua Oppenheimer, der viste ham enkelte klip fra sin kommende film ’The Act of Killing’. En ældre og en kommende mester fandt med det samme forståelse for hinanden. Kristoffer Hegnsvad satte dem i samtale om filmkunstens ekstatiske potentiale.

”Christopher Herwig er fotograf, men jeg kalder ham for busstoppestedsjæger. Som fortælleren i en roman af Ivan Turgenev går han på jagt. Han opsporer, finder og fanger sit bytte, men trofæerne er ikke udstoppede bjørne eller sommerfugle sat på nåle. Det er fotografier af busstoppesteder, mere præcist: sovjetiske busstoppesteder.” De står som små trodsige helte i vejsiden. Poetiske modstandsformer. Sådan ser Kristoffer Hegnsvad dem i hvert fald. De sovjetiske busstoppesteder. I årevis har han fulgt i fodsporene på den canadiske fotograf og busstoppestedsjæger Christopher Herwig, der siden 2002 har opsporet de oprørske læskure, som blev til under det sovjetiske styre. Rejserne går gennem bl.a. Rusland, Ukraine og Belarus og er blevet til en tekst om monumenternes kraft på vejene, men også omvejene og tankerne i grøftekanten: om sovjetmentalitet, undertrykkelse og selvmord; om håb, opposition og frihed.

Werner Herzog came to fame in the 1970s as the European new wave explored new cinematic ideas. With films like Signs of Life (1968), Aguirre, the Wrath of God (1972), The Enigma of Kaspar Hauser (1974) and Fitzcarraldo (1982), Herzog became the subject of public debate, particularly due to his larger-than-life characters, often played by the mad Klaus Kinski. After the success of his documentary Grizzly Man (2005), Herzog began to lead a new form of hybrid documentary, and his tough attitude towards life and film made him a director’s director for a new generation. Kristoffer Hegnsvad’s award-winning book guides the reader through films depicting gangster priests, bear whisperers, shoe eating, revolutionary filmmakers . . . and a penguin. It is full of rare insights from Herzog’s otherwise secret Rogue film school, and is based on interviews with Herzog.

Monumental monografi over Herzogs oeuvre og poetik, rigt illustreret med over 100 farvefotosInstruktøren Werner Herzogs visuelle vovemod har dannet præcedens og han er blevet kultfigur og forbillede for en helt ny generation af filmskabere, internationalt såvel som i Danmark. Bredest kendt blev han for sine film med den gale Klaus Kinski, men er i dag dokumentargenrens store navn, der forbinder de europæiske nybølger med succesfuld amerikansk mainstream. Bogen fører læseren ind i et værk der bl.a. beskriver gangsterpræster, bjørnehviskere, skospisning, revolutionære filmkunstnere … og en enkelt pingvin. Samt ikke mindst vigtige perspektiver på en tid med fake news.Skrevet af Kristoffer Hegnsvad, dokumentarist, samt Film&TV-redaktør og kritiker ved Dagbladet Politiken. Han har læst på Københavns Universitet og Sorbonne og har instrueret filmene Laamb og Looking for Exits – Conversations with a Wingsuit Artist. I 2016 deltog han på Werner Herzogs provisoriske filmskole for instruktørtalenter, The Rogue Film School.