Laila Lagermann

Normkritik i pædagogisk praksis klæder pædagogstuderende på til at blive bevidste om og udfordre de stereotype forestillinger og fortællinger, der knytter sig til både køn, race, seksualitet og handicap. Bogen er desuden relevant for uddannede pædagoger, der ønsker at arbejde mere normbevidst med deres praksis. Der er tre centrale dele i bogen, som indeholder teori og praksiseksempler samt forslag til refleksion og handling: Del 1 Centrale begreber i pædagogisk arbejde med normkritik Del 2 Normkritik i pædagogisk praksis Del 3 Erfaringer med udviklingen af normkritiske miljøer Normkritik i pædagogisk praksis indeholder bidrag fra undervisere, forskere og praktikere, der tilsammen sikrer en grundig udfoldelse af det normkritiske arbejdes mange facetter. Den er praksisnær og skrevet i et let tilgængeligt sprog i alle dens dele.

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv? Ofte betragtes inklusion som en opgave, der primært påhviler daginstitutionen eller skolen, og som kun retter sig mod specifikke børn og unge med såkaldt særlige behov eller i såkaldte vanskelige læringssituationer. Traditionelt har inklusionsopgaven hørt til det special- eller socialpædagogiske arbejdsområde, og spørgsmålet har primært været, hvordan man kunne integrere social- og specialpædagogiske kompetencer og færdigheder i det almenpædagogiske miljø i skole og daginstitution. Inklusion og eksklusion giver et andet bud på inklusion. Bogen bygger på den antagelse, at børns og unges læring, udvikling og deltagelse i samfundet grundlæggende er et socialt anliggende. Den forstår inklusion som en social praksis, dvs. en praksis, der både producerer og reproducerer normer, regler, rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer. Bogen bidrager med viden, der kan give en dybere forståelse af inklusions- og eksklusionsprocesser i samfundet og dets institutioner, og om, hvad det betyder for børn og unge at møde både inkluderende og ekskluderende processer i deres liv.

I faget ”Pædagogik” skal du lære at forstå, planlægge og udføre pædagogisk arbejde, så børn, unge og voksne får de bedste betingelser for at trives og udvikle sig. Denne bog giver dig fundamentet til at løfte netop den opgave. Pædagogik giver dig indsigt i pædagogikkens teorier, historie og arbejdsområder. Du bliver fortrolig med centrale begreber som relationer, omsorg, anerkendelse, leg og inklusion og meget mere. Bogen giver dig også forståelse for de rammer, som pædagogisk arbejde udfolder sig inden for. Du får viden om det juridiske grundlag, om kvalitetssikring og om de etiske dilemmaer, der kan opstå, når man arbejder med mennesker med forskellige baggrunde og forudsætninger. Med denne bog får du en sammenhængende introduktion til pædagogik som fag og praksis. Du får både teoretisk viden og praksisnære eksempler, der klæder dig på til at arbejde reflekteret, kvalitetsbevidst og ansvarligt med blik for både den enkelte og fællesskabet.

SOCIALT RETFÆRDIG PÆDAGOGIK tilbyder en diversitetssensitiv pædagogisk tilgang til arbejdet med social ulighed i skolen. Bogen giver bud på, hvordan lærere i teori og praksis kan forholde sig til uligheder i elevgruppen, blandt andet køn, etnicitet og socialklasse. Målet er at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn i klassen gennem det, der i bogen betegnes som en socialt retfærdig pædagogik. SOCIALT RETFÆRDIG PÆDAGOGIK retter sig mod grundfagligheden i læreruddannelsen.

PLADS TIL FORSKELLIGHED.Lærere, pædagoger og skoleledere får flere og flere spørgsmål om diversitet og racisme i skoler og dagtilbud. Hvordan sikrer man minoritetsetniske elevers muligheder for at deltage på lige fod med andre børn og unge? Hvordan skaber man pædagogisk rum med plads til forskellighed?GODE INTENTIONER ER IKKE NOK viser i teori og praksis, hvordan man som professionel i skole og daginstitution kan skabe bedre vilkår for inklusion og diversitet. Det handler om pædagogisk social ansvarlighed, som er omdrejningspunktet for den nye tilgang, bogen præsenterer.Bogen sætter ord på og gør op med fem myter om racisme, diversitet, etnicitet, kultur og religion, som professionelle kæmper med i pædagogisk praksis:• Myte 1: Der findes jo ikke racisme i Danmark• Myte 2: Her ser vi ikke (farve)forskelle• Myte 3: Det er de minoritetsetniske børn, der er problemet• Myte 4: På vores skole er alle lige• Myte 5: Hvis bare man har gode intentioner …Bogen giver en lang række konkrete råd og anbefalinger til, hvordan man kan håndtere de svære spørgsmål og dilemmaer i hverdagen.GODE INTENTIONER ER IKKE NOK henvender sig til alle faggrupper på det pædagogiske og sociale område: lærere, pædagoger, skoleledere, vejledere, PPR-psykologer, familievejledere m.fl.Om forfatterne:IRAM KHAWAJA er lektor i pædagogisk psykologi med en ph.d. i socialpsykologi. LAILA LAGERMANN er uddannelses- og ungdomsforsker med en ph.d. i pædagogisk psykologi.

Bogen handler om, hvordan børn og unge inddrages i etisk ansvarlig forskning. Bogen går i dybden med en række af de etiske situationer, udfordringer og dilemmaer, som forskellige forskningsmetoder rejser, hvad enten metoden er anvendelse af dybdegående forskningsinterview, feltarbejde, tegning som metode i forhold til børns hverdagsliv eller videooptagelser i skoleklassen. Centrale etiske begreber som informeret samtykke, fortrolighed, anonymisering og forskning i sensitive emner bliver også udforsket i bogen. Barndoms- og ungdomsliv kalder på viden fra børn og unges ståsteder og på forskning, som åbner for at inddrage og give stemmer til børn og unge. Denne type forskning kræver samtidig en særlig etisk ansvarlig opmærksomhed. Etik i forskning drejer sig om at arbejde ud fra et sæt af moralske principper og retningslinjer, der bl.a. omfatter ”ikke at gøre skade på” og ”udvise respekt for" mennesker, der deltager i forskning. Flere af bogens forfattere er i deres anvendelse af forskellige teoretiske perspektiver og metoder optaget af børn og unges hverdagsliv – også børn og unge, der befinder sig i udsatte og sårbare positioner. Der er endvidere bidrag, som har fokus på etik inden for den filosofiske videnskabsdisciplin, etik på et samfundsmæssigt niveau og etik forbundet til retningslinjer om ansvarlig forskningspraksis. Hertil kommer også et fokus på forskellige etiske traditioner, fx traditionen for feministisk etik og traditionen for situeret etik i social praksisforskning. Forskning med børn og unge henvender sig til ph.d.-studerende og studerende på master- og kandidatuddannelser inden for de psykologiske, sociologiske, antropologiske og pædagogiske discipliner.