Lars Bisgaard

Når en konge dør, plejer en efterfølger at stå klar i kulissen. Sådan var det ikke i 1533, da Frederik 1. udåndede. Rigsrådet, der skulle vælge en ny regent, kunne ikke nå til enighed og udskød beslutningen. Spliden fik modsætninger mellem katolikker og protestanter til at flamme op. Riget var i ubalance, og striden om arvefølgen førte fra sommeren 1534 til en regulær borgerkrig. Oprørske bønder hvæssede deres leer, og lejetropper blev hyret ind, blandt andet anført af en tysk greve. Den blodige fejde stod på i to lange år og banede vejen for Reformationen og afskaffelsen af den katolske kirke i Danmark. Marchér med Lars Bisgaard, lektor ved Syddansk Universitet, tilbage til en tumultarisk tid, der så let som ingenting kunne have sat en helt anden kurs for Danmark.

For ikke så mange år siden var indsamling og samlingsbevaring museernes eksistensberettigelse. I dag er de primært underlagt kulturpolitiske krav med fokus på brugerne. Dansk museumshistorie har ikke undergået en lignende vending. Her er samlings- og institutionshistorie samt enkeltpersoner stadigvæk dominerende temaer, mens formidlingens historie kun dårligt er belyst. Det forsøger denne artikelsamling at råde bod på. Det er antologiens tese, at museer skabes og udvikles i et spændingsfelt mellem oplysning og oplevelse. I tolv artikler undersøges tesen med eksempler fra snart små og store museer, snart samlinger og udstillinger. Artiklerne belyser opfattelser, italesættelser og konfigurationer af oplysning og oplevelse i en række nedslag i udstillinger og museer fra 1600 til i dag. Forholdet mellem oplysning og oplevelse antager forskellige former og betydninger undervejs. Vægtningen mellem de to varierer også, men de er løbende gensidigt afhængige. "Museumsformidling i 400 år" er redigeret af Lars Bisgaard, ph.d., lektor, Institut for Historie, Syddansk Universitet, Hans Dam Christensen, ph.d., professor, Sektion for Arkiver, Biblioteker og Museer, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet, samt Anette Warring, ph.d., professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskabsteori, Roskilde Universitet.

Christian 2. (1481-1559) er en af de mest kendte danske konger. Han var en magtfuld international skikkelse, og da han kom til magten, var han konge af Danmark og Norge og arving til tronen i Sverige. Han er omgærdet at myter og dramatiske historier. Mange kender ham fra Det Stockholmske Blodbad i 1520 (som er forklaringen på hans navn i Sverige: Christian Tyran), fra historierne om hans tvivlrådige sejlads frem og tilbage over Lillebælt utallige gange en vinternat i 1523 og fra kærlighedsforholdet til den smukke Dyveke, hvis mor Sigbrit blev kongens rådgiver. Han er omdrejningspunkt i den måske mest kendte og elskede roman i Danmark, Johannes V. Jensens Kongens Fald.Og alligevel er der i Danmark ikke skrevet en egentlig biografi om Christian 2. siden 1800-tallet.Det rådes der nu bod på med historikeren Lars Bisgaards nye biografi, som bl.a. i gennem et rigt brevmateriale kommer tættere på mennesket bag myterne, end man før har været. Biografien fortæller historien om Christians dramatiske liv og tid på kanten til Reformationen, og rydder undervejs op i de mange historier og misforståelser, som knytter sig til hans person.