Lars-Henrik Schmidt

Fortællingen om sanserne handler ikke blot om, hvordan vi hver især opfatter verden, men også om, hvorfor verden er, som den er, og ser ud, som den gør. I denne bog giver 10 forskere et fascinerende et indblik i, hvordan sanser og sansning optræder og behandles inden for en række forskningsområder - fysiologi, evolution, kognition og idehistorie, fænomenologi, kultur, etnografi, æstetik, filosofi og teknologi. Sansning - mellem mennesket og verden henvender sig til studerende og forskere på uddannelser og fag, hvor sanser og sansning indgår i studiet, og hvor man ønsker en bredere forståelse af emnet. Men bogen kan læses af alle med interesse for den store fortælling om vores sanser.

At hjælpe mennesker i udsatte positioner er en grundlæggende del af pædagogens arbejde, og de områder, hvor pædagoger arbejder med mennesker med særligt behov for pædagogisk støtte, omsorg og opdragelse, er mangeartede. Bogen henvender sig dels til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse (uanset om de vil specialisere sig til arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer), dels til masteruddannelsen i socialpædagogik samt valgfaget socialpædagogik på kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, sociologi og psykologi. Bogen indeholder relevante teorier om fx diagnoser, social udsathed og lovgivningsmæssige forhold og belyser de komplekse sammenhænge, hvori socialpædagogik foregår, udvikles og forandres.

Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik. En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed. Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.

Med sin læsebog for voksne demonstrerer professor og forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt, hvordan det sociale kan kortlægges i spændingsfeltet mellem det moralske, det politiske, det æstetiske og det økonomiske.Tilbage i filosoffens ungdom var 'Kapitalen' på alles læber, og den dominerer stadig manges analyser af samtidens samfund. Men ifølge "Det sociales ABC" er 'Kapitalen' erstattet af en dominansform, som Lars-Henrik Schmidt kalder for 'Digitalen' med henvisning til det moralske problem, at "Digitalen ved mere om mig, end jeg selv gør". Den er et vilkår i tiden, ligesom "mobilen er blevet den ny hjemlighed".Blandt bogens teser læser man, at "samtidens lystøkonomi er præget af et tragisk savn, som giver sig praktiske udtryk i dyrkelsen af 'nærvær uden nærhed' og 'nærhed uden nærvær'. Det kniber med tilstedeværet". "Rettidig omsorg"Bogens gennemgribende kritik af myndigheders tilbøjelighed til at ville dokumentere, måle og veje alt, står her som et filosofisk forsvar for, hvad pædagoger længe har sukket efter at kunne prioritere. Schmidts nøglebegreb for det er "rettidig omsorg".

Lys, luft og renlighed er i det 20. århundrede blevet de tre store sundhedsidealer. Begreberne er en del af vores moralske og æstetiske idealer, og de fleste forestiller sig, at disse idealer har en rationel begrundelse i hygiejniske forskrifter. Lys, luft og renlighed undersøger, hvordan det står til med disse begrundelser, og hvorfor vi ikke længere stiller spørgsmålstegn ved nytten af de hygiejniske foranstaltninger. Bogen viser, hvordan vi i det 20. århundrede har gjort hygiejne næsten identisk med renlighed, med sterilisation og udrensning af dårligdomme, ligesom den fremstiller opkomsten af en ny sans for hygiejne. Det er tankevækkende, at den antikke forestilling om Hygieia, om den sunde og fornuftige levevis, i vores kultur er blevet til Ajax og rengørings hvide tornadoer til et næsten vanvittigt rengøringsprojekt der lugter af sæbe, sulfo og salmiak og bringer tankerne hen på vore husmødres renlighedsidealer. Renlighedsidealet undersøges ikke for at påvise, at kampen mod støv og smuds er irrationel og burde opgives, men fordi en fremstilling af renselsesprocedurer og teknikker er en indfaldsvinkel til rationalitetens historie. Refleksioner over smudset og omgangen med det indgår i rationalitetens praktiske idéhistorie. I stedet for at forfølge rationalitetens selvtematisering i filosofihistorien viser bogen det frugtbare i at forfølge rationaliteten i de sociale ordningsformer og i den konkrete hverdag.

Kvindens betydning er den overraskende vinkel, som filosoffen Lars-Henrik Schmidt har valgt for sine ironiske erindringer. Den iscenesætter et liv kort som en komisk dans over tragediens afgrund. Jordrystelsen under filosoffens liv står centralt: det pludselige tab af hans første hustru, uden at dødsårsagen kunne forklares. Men spørgsmålet om kvinden udbredes til ni lystspil om en mands forhold til, hvordan kvinder har forholdt sig til ham.Et sted mellem fiktion, fakta og en smule filosofi spejler tresårsfødselaren sig selv i sit forhold til en farmor, en mor, en datter, søstre, koner, veninder, elskerinder, svigere og professionelle.

Med Pædagogiske Forhold er Diagnosis kommet til en ende. Projektet har sat sociale forhold i perspektiv ved at analysere dem som 'selvforholdende forhold'. De filosoferende eksperimenter (bind I) og deres omsætning i socialanalytiske fatninger (bind II) skal nu vise deres relevans for det pædagogiske felts forskellige strategier. Et pædagogisk forhold (omsorgsforhold, læreforhold m.v.) problematiseres som et socialt forhold, hvor der kan peges på en intervention, som har til hensigt at bringe forholdet til ophør. Funderet i en anderledes moderne praktisk filosofi fremstiller bogens diverse markeringer vilkår for en libertinær pædagogik.