Lars Ladefoged

En solid grundbog i specialpædagogik til dig, der er lærerstuderende og læser faget specialpædagogik eller dig, som er pædagogstuderende med specialiseringen ”Social- og specialpædagogik” og ”Skole- og fritidspædagogik”. Det er en bog, som er velfunderet i didaktik og specialpædagogikkens undervisningsteorier, og du kommer med ind i klasselokalet både i skolen og på din uddannelse, hvor specialpædagogiske dilemmaer udspiller sig forskelligt. Antologien består af i alt 22 kapitler skrevet af en række forfattere, som med hver deres professionelle baggrund giver et bud på en hel vifte af temaer, der er særligt aktuelle for studerende, som har en ambition om at byde ind i lærerjobbet med specialpædagogisk ekspertise.

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv? Ofte betragtes inklusion som en opgave, der primært påhviler daginstitutionen eller skolen, og som kun retter sig mod specifikke børn og unge med såkaldt særlige behov eller i såkaldte vanskelige læringssituationer. Traditionelt har inklusionsopgaven hørt til det special- eller socialpædagogiske arbejdsområde, og spørgsmålet har primært været, hvordan man kunne integrere social- og specialpædagogiske kompetencer og færdigheder i det almenpædagogiske miljø i skole og daginstitution. Inklusion og eksklusion giver et andet bud på inklusion. Bogen bygger på den antagelse, at børns og unges læring, udvikling og deltagelse i samfundet grundlæggende er et socialt anliggende. Den forstår inklusion som en social praksis, dvs. en praksis, der både producerer og reproducerer normer, regler, rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer. Bogen bidrager med viden, der kan give en dybere forståelse af inklusions- og eksklusionsprocesser i samfundet og dets institutioner, og om, hvad det betyder for børn og unge at møde både inkluderende og ekskluderende processer i deres liv.

Bogen handler om, hvordan børn og unge inddrages i etisk ansvarlig forskning. Bogen går i dybden med en række af de etiske situationer, udfordringer og dilemmaer, som forskellige forskningsmetoder rejser, hvad enten metoden er anvendelse af dybdegående forskningsinterview, feltarbejde, tegning som metode i forhold til børns hverdagsliv eller videooptagelser i skoleklassen. Centrale etiske begreber som informeret samtykke, fortrolighed, anonymisering og forskning i sensitive emner bliver også udforsket i bogen. Barndoms- og ungdomsliv kalder på viden fra børn og unges ståsteder og på forskning, som åbner for at inddrage og give stemmer til børn og unge. Denne type forskning kræver samtidig en særlig etisk ansvarlig opmærksomhed. Etik i forskning drejer sig om at arbejde ud fra et sæt af moralske principper og retningslinjer, der bl.a. omfatter ”ikke at gøre skade på” og ”udvise respekt for" mennesker, der deltager i forskning. Flere af bogens forfattere er i deres anvendelse af forskellige teoretiske perspektiver og metoder optaget af børn og unges hverdagsliv – også børn og unge, der befinder sig i udsatte og sårbare positioner. Der er endvidere bidrag, som har fokus på etik inden for den filosofiske videnskabsdisciplin, etik på et samfundsmæssigt niveau og etik forbundet til retningslinjer om ansvarlig forskningspraksis. Hertil kommer også et fokus på forskellige etiske traditioner, fx traditionen for feministisk etik og traditionen for situeret etik i social praksisforskning. Forskning med børn og unge henvender sig til ph.d.-studerende og studerende på master- og kandidatuddannelser inden for de psykologiske, sociologiske, antropologiske og pædagogiske discipliner.

Tidlig opsporing og indsats er for alvor trådt ind i daginstitutionernes hverdag som en integreret del af pædagogens arbejde. De mange opgaver med at spotte børn i mistrivsel rejser en række dilemmaer i den pædagogiske praksis. Det gælder f.eks. tillidsforholdet til forældrene og ikke mindst, hvornår en mistrivsel er så markant, at den kræver en underretning til socialforvaltningen. Denne bog sætter fokus på opsporing og underretning i dagtilbud i relation til børn, der ikke er i god trivsel. Dette arbejde involverer rammer, lovgivning og retningslinjer, men også konkret opsporingsarbejde, risikovurderinger og samarbejde med forældre og fagpersoner på vejen hen til underretningen og etableringen af det videre forløb. Bogen er med til at formidle viden om alle de mange facetter på denne vej. Opsporing og underretning i dagtilbud henvender sig til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse med speciale inden for dagtilbud samt til alle pædagoger på dagtilbudsområdet. Forfatterne er ansat ved universiteter og professionshøjskoler eller er fagfolk, der på forskellig vis arbejder med børn og forældre i dagtilbuddet.