Lars Qvortrup

How we taste and eat is just as central in a civilization perspective as what we know and think. Meal communities are important contributors to the creation of a community of opinions based on sense, emotion and taste. This is the reason for writing Teaching Taste. The book consists of a historical, a systematic and a didactic part. The historical part analyses Danish children's cookbooks. This part presents an answer to the question of 'when' when did the view of taste change from a norm that was met by following a recipe as accurately as possible to a sense and ability that everyone, including children, possesses and uses as a basis for cooking and enjoying food, and develops in order to become taste competent, confident and autonomous? The second, systematic, part presents a taste systematic basis for a didactics of taste. It includes an answer to the question of 'what' what is being taught when teaching revolves around taste? This part identifies seven dimensions of taste: pleasant taste, healthy taste, sensed taste, moral taste, religious taste, loving taste and trendy taste. These seven dimensions include didactic reflections and concrete examples. The third, didactic part presents the answer to the question of 'how' how can we teach about, through and for taste? The book is written for teachers, trainee teachers and students on courses in Home Economics, Food Knowledge and/or Food Education. The book includes several concrete teaching examples. It ends with a ready-to-use teaching handout.

Måltidet er blevet et smagsfællesskab, og maden skal smage godt. I folkeskolen er hjemkundskab afløst af madkundskab, hvor børn skal udvikle deres smagskompetencer og smagsdømmekraft. Vi skal derfor vide mere om, hvad smag er, og hvordan vi underviser i smag. Denne bog præsenterer gennem tre dele en smagens didaktik: Første del handler om revolutionen i børnekogebøgernes historie i perioden 1971-2016. Anden del præsenterer en smagssystematik. Bogens sidste del giver bud på en egentlig smagsdidaktik. Smagens didaktik er skrevet til undervisere og studerende på de mere end fyrre madkundskabs- og fødevareuddannelser i Danmark. Men bogen henvender sig også til kokke, madformidlere, forældre, og til alle, som interesserer sig for smag og madkultur.

Empiriske undersøgelser og metodiske greb er en antologi om at indsamle viden om børn og undervisning. Antologien har et to-stregnet sigte: 1) På den ene side er intentionen, at antologien skal belyse og diskutere en række grundlæggende videnskabelige metodiske greb i forbindelse med pædagogisk forskning og empiriske undersøgelser. Således vil antologien kunne fungere som grundbog i forhold til moduler på både lærer- og pædagoguddannelsen vedrørende forståelse, vurdering og analyse af pædagogisk forskningsviden samt i forhold til moduler, der vedrører de studerendes egne empiriske undersøgelser. 2) På den anden side kan antologien bidrage til lærerens, pædagogens og den pædagogiske leders forståelse af pædagogisk forskningsviden og metodiske tilgange til at skabe systematiseret viden om komplekse pædagogiske problemstillinger. OBS. RETTELSE til 1. udgave, 1. oplag: På side 374, 15. linje er der desværre sket en fejl under den sidste korrektur, som blev læst på bogen. Forfatteren er således ikke ophavsmand til fejlen. Fejlen består i, at ordet "dedifferentieres" blev korrekturlæst til "uddifferentieres", som betyder det modsatte. I bogen burde altså stå dedifferentieres. Teksten giver således kun mening, hvis man kender til denne fejl. Vi beklager fejlen.

Denne arbeidsformen er viktig i for å øke alle elevers trivsel og læring i skolen. Dette heftet presenterer forskning på området med fokus på å tydeliggjøre, hva profesjonelle læringsfelleskap er, hvorfor det er en god måte å arbeide på, og hvordan man kan gjøre det i praksis, slik at man utnytter potensialet i denne samarbeidsformen best mulig. Heftet er en del av

Informasjon om elever og medarbeidere og forskningsbasert kunnskap om hva som virker, er grunnlaget for at man som leder, lærer og pedagog gjør intelligente og velbegrunnede valg.Den forskningsinformerte lærer og leder er ikke slave av regneark, men utøver profesjonell dømmekraft. Forutsetningen for det er at man har kunnskap om hvilke pedagogiske innsatser som har størst mulighet for å virke etter hensikten, hvordan forholdene er i skolen og i den enkelte klasse, hvilke muligheter den enkelte elev skal bygge på, og hvilke utfordringer han eller hun skal håndtere. Denne kunnskapen kan ikke direkte eller mekanisk oversettes til handlinger; til det er undervisning og ledelse alt for komplekse oppgaver. Men den kan brukes til å treffe velinformerte beslutninger og til å forsikre seg om at tiltaket som ble valgt, faktisk hadde ønsket effekt.Denne tittelen selges kun enkeltvis.

Pædagogik og skoleledelse handler om skoleledelse og skoleudvikling. Bogens forfattere tegner tilsammen et bredt billede af den gode skoleledelse. Bogen falder i fem dele om forskellige discipliner inden for skoleledelse: Pædagogik og skoleledelse Organisation og skoleledelse Jura og skoleledelse Økonomi og skoleledelse Eksempler på skoleledelse Hvert af bogens 12 kapitler udreder og eksemplificerer disse discipliner og stiller afslutningsvist læseren en række spørgsmål til at analysere og reflektere over egen praksis. Pædagogik og skoleledelse forsøger at inspirere, hjælpe og vejlede nuværende og kommende ledere, der studerer skoleledelse for at bidrage til en fremtidig god skole. Bogen er redigeret af Anders Balle, tidligere formand for Skolelederforeningen.

Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den? I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen. Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen. Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau. I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.

Present-day society is often referred to as a knowledge society. But how can knowledge be defined and what role does it play, along with the related or connected concepts of learning and media/ICT? In what sense does learning lead to knowledge, what forms of learning are adequate in the so-called knowledge society, and how are appropriate forms of learning underpinned? How should media be conceptualised, and what is the role of the media, not least digital media, i.e. ICT, in society? These are the basic questions to which this book is devoted.

Vor tids samfund omtales ofte som et VIDENSSAMFUND. Men få ved hvad viden er og hvordan det skal beskrives. Er viden en essens dvs. noget man kan fylde i hovedet på elever som "paratviden" og transportere rundt i samfundet via digitale netværk? Eller er viden en kompetence dvs. en evne til at tilegne sig viden? Hvordan defineres viden, hvordan udvikler viden sig til mere viden, og hvilke former for viden kan man identificere? nUdgangspunktet er en undersøgelse af tre mysterier: vidensmysteriet, læringsmysteriet og dannelsesmysteriet. Herudfra præsenterer bogen en fundamental teori om viden og om de grundlæggende videns- og læringsformer.

Should today's society be termed an information or a network society? This book provides an alternative choice--the hypercomplex society, which is a critical, complex-theoretical understanding of society whose growing level of social complexity represents the basic challenge of our current society. This original understanding of society is presented through a historical analysis of the emergence of the current state of hypercomplexity and polycentrism. The functioning of communication, mass media, and the public sphere in the hypercomplex society is also analyzed and the Internet is characterized as a communication infrastructure particularly shaped by the hypercomplex society. The book concludes with a cultural self-observation of the hypercomplex society.

Lars Qvortrup fremlagde med bogen DET HYPERKOMPLEKSE SAMFUND en samlet analyse af vor tids samfund. I denne bog forsøger han at drage de praktiske konsekvenser af analysen: Hvis samfundet kan beskrive sig selv som hyperkomplekst, hvordan bør det da forandre sig selv? Svaret er: Gennem læring. Kompleksitet håndteres ved hjælp af viden, viden skabes ved hjælp af læring. Samtidig er læring et begreb, der signalerer forandring. Den analytiske betegnelse "Det hyperkomplekse samfund" kan altså oversættes til den handlingsorienterede betegnelse "Det lærende samfund". Denne bog er derfor en slags hyperkompleksitet oversat til action.