Lars Thorup Larsen

En sund sjæl i et sundt legeme. Det lyder godt, men kræver sin mand – og kvinde. Vi skal have seks om dagen, skodde smøgerne en gang for alle, ikke tage en tår over tørsten og få pulsen op en halv time dagligt. Pyha, den slags velmenende råd er lige til at miste pusten over. Men bare rolig, Lars Thorup Larsen, sejlivet sundhedsprofet ved Aarhus Universitet, har givet vores ideer om sundhed et sundhedstjek. Hans diagnose lyder: Det er ren indbildning at tro, at vi har fuld kontrol over vores eget velbefindende. Sundhed er i dag en helt uopnåelig tilstand.

I de senere år er forståelsen af sundhed undergået en række forandringer. Fokus er blevet udvidet fra patienten som biomedicinsk krop til et subjekt, der oplever sundhedsproblemer og lever med dem i interaktion med det omgivende miljø. Sundhed er blevet et langt mere omfattende anliggende, der potentielt vedrører alle aspekter af vores tilværelse. Det betyder samtidig, at ideer om sundhed ikke kan dikteres af sundhedsmyndigheder og eksperter. Sundhedsfremmende tiltag må i dag tage målgruppens værdier og rationaler i betragtning, bl.a. i form af kampagner, der ikke kræver absolut overholdelse af sundhedsdoktriner, men forsøger at få folk til at afveje deres usunde vaner i forhold til sundhedsværdier. Sundhed og magt tager bestik af denne udvikling. I bogen står Michel Foucaults begreb om biopolitik centralt – et begreb, som netop sætter fokus på, at reguleringen af det biologiske liv sammenvæves med en mere omfattende ledelse af sociale og kulturelle forhold. Bogen rummer bidrag fra førende danske og internationale forskere, som anlægger perspektiver, der udfordrer traditionel sundhedsforskning, herunder genealogi, systemteori, psykoanalyse og aktør-netværk-teori. Den henvender sig til studerende og fagfolk på sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser. Redigeret af Mads Peter Karlsen og Kaspar Villadsen, hhv. adjunkt og professor mso ved Copenhagen Business School.

Med suverænt overblik introducerer Sociologisk teori – en grundbog til den klassiske og aktuelle sociologis største tænkere: Marx, Weber, Durkheim, Honneth, Foucault, Bourdieu, Luhmann, Habermas, Althusser, Boltanski, Bauman, Beck, Goffman, Giddens, Sennett, Hochschild, Butler, Haraway, Latour og Žižek. Forfatterne præsenterer i et letforståeligt sprog centrale temaer og begreber og trækker tråde mellem tænkerne. De giver dermed læseren et solidt afsæt for at forholde sig sociologisk til nutidens samfund og indsigt i, hvordan sociologien beskriver og analyserer "det fælles", samfundet eller det sociale. Bogens kapitler er bygget op som en diskussion mellem to teoretikere om et centralt tema: anerkendelse og anomi magt og stratificering system og differentiering stat og marked usikkerhed og risici det refleksive selv familie og arbejde krop, køn og identitet faktish og fetish. Bogen er skrevet af fem forskere fra Aarhus Universitet og Stanford University.

Professioner under pres indeholder både refleksioner over og analyser af status som selvstændigt fænomen, men også analyser af samspillet mellem en intensiveret politisk og administrativ styring samt de professionelle statuspositioner. Det centrale spørgsmål i bogen er, hvad der grundlæggende konstituerer den status, en profession i praksis kan gøre krav på, samt hvorvidt og hvorledes denne status udfordres gennem nye former for styring af den professionelle praksis. For at besvare dette spørgsmål kræves der både teorier om professioner og samtidig empiriske analyser på tværs af forskellige professioner og institutionelle kontekster. Derfor rummer bogen en variation af bidrag, lige fra rene teoretiske artikler om professioner til detaljerede empiriske studier af konkrete problemstillinger i den professionelle praksis. Bogens bidrag falder overordnet i to dele. Første del stiller skarpt på professionernes status, såvel generelt og teoretisk som for specifikke professioner. Et afgørende spørgsmål er her, hvilken rolle professionelle vidensformer spiller i den proces, hvorved en profession adskiller sig fra andre tilgrænsende faggrupper. Den anden del tager mere direkte fat i spørgsmålet om styring af professioner, herunder hvorledes professionel praksis udvikler sig i lyset af – og i visse tilfælde i kontrast til – nye statslige styringsformer.

I Danmark falder stillingtagen til moralpolitiske emner som abort, kunstig befrugtning, homoseksuelle ægteskaber og aktiv dødshjælp udenfor normal partipolitik. De betragtes som ´ikke-politiske´. I stedet anses de for at være særlige, ´etiske´ spørgsmål, som folketingspolitikerne må tage individuel, personlig stilling til. Og derfor vies moralpolitiske spørgsmål ikke megen opmærksomhed i dansk politik. I modsætning til i Danmark opfattes moralpolitiske spørgsmål i de fleste lande som helt ’normale’ politiske emner, som partierne ofte giver betydelig opmærksomhed – på linje med skatte-, trafik-, forbruger-, forsknings- eller udenrigspolitik. Mest kendt er nok USA, hvor netop abort og homoseksuelle ægteskaber er højpolitiserede emner. Det samme er tilfældet i Frankrig og i Spanien. Da den daværende socialistiske regering i Spanien i 2010 besluttede at indføre fri abort, deltog op mod en million spaniere i en protestmarch. Den borgerlige regering, der vandt regeringsmagten i 2011, planlægger igen at fjerne retten til fri abort. Ved at have afpolitiseret moralpolitik er Danmark i et internationalt perspektiv undtagelsen og ikke reglen. Bogen Moralpolitikforklarer, hvorfor moralpolitik er afpolitiseret i Danmark, men ikke i de fleste andre lande. Og den undersøger, hvordan danske politikere i fraværet af partidisciplin tager stilling til moralpolitiske emner, når Folketinget – trods den manglende politisering – vælger retligt at regulere disse.

Why do some countries have 'Culture Wars' over morality issues such as abortion and same-sex marriage while other countries hardly experience any conflict? This book argues that morality issues only generate major conflicts in political systems with a significant conflict between religious and secular parties.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling. Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling. Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt. Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

Why do some countries have 'Culture Wars' over morality issues such as abortion and same-sex marriage while other countries hardly experience any conflict? This book argues that morality issues only generate major conflicts in political systems with a significant conflict between religious and secular parties.