Laura Gilliam

Pædagogisk antropologi kombinerer, som navnet siger, de to videnskabelige discipliner pædagogik og antropologi. Antropologi beskæftiger sig med de sociale og kulturelle sammenhænge, der former og formes af specifikke menneskers liv forskellige steder i verden. Det samme gør den pædagogiske antropologi, men her er interessen især rettet mod pædagogiske forhold i bred forstand, dvs. de forventninger og anvisninger, som påvirker og rammesætter folks handlinger og betydningsdannelse. Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber giver en indføring i den store variation af tilgange, perspektiver og genstandsfelter, som karakteriserer pædagogisk antropologi som forsknings- og fagområde i dag. Bogens forfattere trækker på en lang række teoretiske inspirationer og traditioner, og de vægter forskellige tematikker og begreber i deres analyser. Det er imidlertid kendetegnende for dem alle, at de er optaget af at belyse menneskers handlinger, opfattelser og relationer i pædagogiske sammenhænge. Bogen afrundes med et perspektiverende efterord af Steen Nepper Larsen. Bogen giver en indføring i de mange aspekter af pædagogisk antropologi, som spiller en stadig større rolle i undersøgelser og studier af pædagogik. Den henvender sig til studerende på universitetsniveau og på de pædagogiske professionsuddannelser. Pædagogisk antropologi – tilgange og begreber er redigeret af Eva Gulløv, Ida Wentzel Winther og Gritt B. Nielsen, der alle forsker og underviser på DPU, Aarhus Universitet.

Håndbog til pædagoguddannelsen er dels en grundbog, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig håndbog. Den er således anvendelig både på uddannelsens første år, Pædagogens grundfaglighed, og i de videregående studier på de tre specialiseringer. Hensigten med bogen er at give de studerende viden om, hvad der menes med begrebet pædagogik, og hvad fagområdet pædagogik står for og rummer. Den præsenterer den store variation af teorier og tematikker i ti dele – ti perspektiver – og tilbyder dermed et overblik over fagområdet. Denne 2. udgave af bogen er revideret med udgangspunkt i bekendtgørelsen for den nye pædagoguddannelse 2014. Således er kapitlerne i Del 9 om pædagoguddannelsens fag blevet erstattet af helt nye kapitler, og Del 10 om pædagogens arbejdsområder er væsentligt omskrevet i lyset af de seneste ændringer af folkeskolen og pædagogernes nye funktioner heri. Trine Ankerstjerne er fritidspædagog, BA i pædagogik og samfundsfag og cand.pæd.pæd., lektor i pædagogik ved Pædagoguddannelsen København, UCC. Stig Broström er pædagog, cand.pæd. og ph.d., professor m.s.o. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Minoritetsdanske drenge eller ’indvandrerdrenge’, som de typisk kaldes i den offentlige debat, forbindes ofte med dårlige skoleresultater, ballade og kriminalitet. Samtidig peger flere undersøgelser på, at drengene mødes med negative forventninger og oplever at blive set skævt til og forskelsbehandlet i skolen. I Minoritetsdanske drenge i skolen. Modvilje og forskelsbehandling ser Laura Gilliam nærmere på drengenes position, selvforståelser og skolestrategier og diskuterer de sociale og kulturelle dynamikker, der er omkring etnicitet, racialisering, køn og skole. Med afsæt i interviews med 18 minoritetsdanske drenge beskriver hun, hvordan drengenes oplevelser af lærernes forventninger, modvilje og velvilje får betydning for deres præstationer og engagement i undervisningen. Positive forventninger og dialog om etnicitet og forskelsbehandling er afgørende, hvis de onde cirkler skal brydes.

This original ethnographic study looks at how children are ‘civilised’ within child institutions, such as schools, day care centres and families, under the auspices of the welfare state. As part of a general discussion on civilising projects and the role of state institutions, the authors focus on Denmark, a country characterised by the extent of time children use in public institutions from an early age. They look at the extraordinary amount of attention and effort put into the process of upbringing by the state, as well as the widespread co-operation in this by parents across the social spectrum. Taking as its point of departure the sociologist Norbert Elias’ concept of civilising, Children of the Welfare State explores the ideals of civilised conduct expressed through institutional upbringing and examine how children of different age, gender, ethnicity and social backgrounds experience and react to these norms and efforts. The analysis demonstrates that welfare state institutions, though characterised by a strong egalitarian ideal, create distinctions between social groups, teach children about moral hierarchies in society and prompts them to identify as more or less civilised citizens of the state.

This original ethnographic study looks at how children are ‘civilised’ within child institutions, such as schools, day care centres and families, under the auspices of the welfare state. As part of a general discussion on civilising projects and the role of state institutions, the authors focus on Denmark, a country characterised by the extent of time children use in public institutions from an early age. They look at the extraordinary amount of attention and effort put into the process of upbringing by the state, as well as the widespread co-operation in this by parents across the social spectrum. Taking as its point of departure the sociologist Norbert Elias’ concept of civilising, Children of the Welfare State explores the ideals of civilised conduct expressed through institutional upbringing and examine how children of different age, gender, ethnicity and social backgrounds experience and react to these norms and efforts. The analysis demonstrates that welfare state institutions, though characterised by a strong egalitarian ideal, create distinctions between social groups, teach children about moral hierarchies in society and prompts them to identify as more or less civilised citizens of the state.

I Siviliserende institusjoner rettes søkelyset mot forholdet mellom samfunn og oppdragelse gjennom antropologiske undersøkelser i barnehager, skoler og familier. Barnehagelærere, grunnskolelærere og foreldre lærer barn å moderere sine følelsesuttrykk, respektere andres grenser og samtidig «være seg selv», slik at de kan inngå i fellesskap i institusjonene og i samfunnet. Oppdragelsen forteller imidlertid også barn om kulturelle distinksjoner mellom mennesker, og dermed om sosiale og moralske hierarkier i samfunnet. Boken viser at noen barn reagerer med motstand og distanserer seg fra samfunnets siviliseringsprosjekt.

Denne grundbog, den første af sin art i Danmark, sætter fokus på udsatte børn og unge. Vores viden om udsatte børn og unge trækker på et vidt forgrenet forsknings- og praksisfelt med tilknytning til både det psykologiske, det psykiatriske, det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Det kan derfor være vanskeligt at få klarhed over, hvilke børn og unge der egentlig er tale om, hvordan udsathed viser sig, og hvilken betydning det at være udsat har for de pågældende børns og unges liv og udvikling. I bogen præsenteres forskellige dominerende teoretiske perspektiver, temaer og udfordringer fra praksis knyttet til udsathed. Desuden inddrages de udsatte børns og unges egne forståelser og perspektiver. Udsatte børn og unge – en grundbog henvender sig til både studerende og praktikere inden for det socialpædagogiske område, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge. Bogens redaktører er alle tilknyttet Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup. De har tidligere sammen redigeret Socialpædagogik – en grundbog.

I et velfAerdssamfund som det Danishske er borneopdragelse ikke blot forAeldrenes opgave, men et anliggende for bade samfund og stat. Den store opmAerksomhed pa borns trivsel og opforsel fra bade medier og politikere fortAeller om en udtalt bevagenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gor det vigtigt at se nAermere pa borneinstitutionerne.For hvad er det for mennesker og medborgere, man soger at opdrage bornene til at blive? Hvad er det for vAerdier for opforsel og omgang, der arbejdes med? - og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregar i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af borneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for bornene og for samfundet?Med afsAet i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsoger denne bog at besvare disse sporgsmal. Pa baggrund af etnografiske feltarbejder ibornehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 arige born, deres forAeldre, pAedagoger og lAerere prAesenterer bogen en rAekke analyser af institutionsliv og opdragelse. Formalet er at fa indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af borns liv i det Danishske velfAerdssamfund.

De umulige born og det ordentlige menneske handler om etniske minoritetsborns identitetserfaringer i den danske folkeskole. Den viser, at de etniske minoritetsborn - stik imod skolens og lAerernes intentioner om integration - oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Bornene foler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsAetninger, og at de etniske minoritetsborn laver ballade og er darlige elever, hvorimod danske born opforer sig pAent og er dygtige elever. Men hvorfor bliver nationale og religiose identiteter sa vigtige i folkeskolen? Og hvorfor ender isAer muslimske drenge i kategorien som skolens ballademagere?Disse sporgsmal besvarer bogen gennem en analyse af skoleinstitutionen og borns identitetsopbygning omkring fAellesskaber og kulturelle former. Her bliver det tydeligt, hvordan den danske folkeskoles ideal om det ordentlige menneske bringer begreberne om kon, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem born og lAerere pa en made, som ikke fremmer integration.