Lejf Moos

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere. Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken. Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Hvordan underviser man alsidigt, varieret og med den nyeste forskning i ryggen? Det spørgsmål besvarer Gyldendals metodehåndbog med 28 artikler om forskellige pædagogiske metoder. Her er anvisninger på: hvordan man rammesætter undervisningen hvilke læringsfremmende aktiviteter eleverne kan lave hvordan man opdeler eleverne og organiserer undervisningen hvordan man udøver pædagogisk ledelse. De enkelte artikler udreder metoderne, deres teoretiske ophav og deres praktiske gennemførsel. Cooperative Learning, Learning Styles, Multiple Intelligenser, LP-modellen, metoder der trækker på forskellige kompetencer og meget mere er samlet i denne ene bog. Bogen henvender sig særligt til lærerstuderende.

Dannelse er ligesom demokrati et rummeligt begreb, men det er derfor også uskarpt og flydende. Det er betingelserne for de centrale begreber i vores kultur, at de hele tiden står til diskussion og forhandling mellem forskellige interesser. I skolen er dannelsen en kampplads mellem politikere, praktikere og forskere etc. I de senere år har kampen dog ofte været ført mellem økonomer, planlæggere, administratorer og pædagoger, lærere og filosoffer. Diskussionen om, hvad skolens formål må være, har i de diskussioner været underbelyst og erstattet af diskussioner om resultatmål. Samtidig er skolens indhold blevet defineret som smalle, grundlæggende kundskaber uden blik for den verden, eleverne lever i. Dannelses- og undervisningsprocesserne er nedprioriteret i diskussionen til fordel for læring, digitalisering og læringsresultater. I denne bog fører vi i et bredere perspektiv diskussionerne om dannelse helt op til nutiden ved hjælp af fire perspektiver: Dannelseskontekster, -visioner, - temaer og -processer. Kapitlerne fremstår samlet som et kalejdoskopisk udvalg af dannelsesteorier og -diskussioner ud fra disse fire perspektiver. Dannelse henvender sig til de mange, der arbejder med eller studerer for at bidrage til fremtidens folkeskole.

Skoleledelse er mere end nogensinde blevet placeret midt i et uddannelsespolitisk kampfelt. Med skolereformen er folkeskolen splittet mellem neoliberal uddannelsesøkonomi og pædagogisk ansvar. Skoleledelserne skal derfor balancere mellem hensyn til den globale konkurrence på læringsresultater og hensyn til skolens formål: elevernes demokratiske dannelse. I bogen beskrives og analyseres en læringsdiskurs over for en dannelsesdiskurs, som kæmper om dominansen af skolen. De har forskellige begrundelser og betydninger for skoleledelsens refleksioner og praksis på mange områder: forståelsen af skolens formål, styringen af skolen som en del af den globale økonomi, ledelse i relation til klassen og undervisningen, klasseledelse, ledelse af læring og lærere, skolen som organisation m.m. Pædagogisk ledelse i en læringsmålstyret skole? kaster et nyt og forhåbentligt klarere lys over de forventninger, vilkår og muligheder, som skoleledere må leve med. Bogen giver ikke løsningerne, men diskuterer præmisserne. Bogen er skrevet til skoleledere og andre beslutningstagere inden for folkeskoleområdet.