Lene Myong

Mobning gentænkt handler om de mekanismer, dilemmaer og bevægelser, der er involveret i ekstrem eksklusion og mobning blandt børn og unge i skolen. Antologien fokuserer på, hvad der sker, når social udstødelse og foragt dominerer i skoleklasser – og hvordan social udstødelse kan hænge sammen med børnenes og de unges samtidige stræben efter at høre til i fællesskaber. Bogen handler også om de voksnes involvering, om læreres, skolelederes og forældres måder at forstå børnenes interaktion og vanskeligheder på, samt deres måde at forholde sig til mobning på. I bogens kapitler går forfatterne tæt på en lang række spørgsmål: Hvad betyder familie og opvækstbetingelser for børnenes manøvreringer i mobbeplagede skolesammenhænge? Hvordan etableres fordelingerne af ansvar og ejerskabet til ”sandheden”, når børn, skole og hjem mødes i forsøgene på at forstå, hvad der foregår mellem børn, som er involveret i mobbehandlinger? Hvilken betydning får de voldelige computerspil for børn, der er involveret i sammenhænge præget af mobning og social eksklusionsangst? Og hvordan skal vi overhovedet forstå sammenhængen mellem mobning og vold? Hvordan kan vi forstå mobningens karakter af (terroristisk) uforudsigelighed? Og er enshed altid godt og forskellighed altid skidt – er inklusion altid svaret? Mobning gentænkt ligger i forlængelse af Mobning – sociale processer på afveje, som udkom i 2009, men kan læses selvstændigt. Den henvender sig til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner – ikke kun i folke- og friskoler, men også i de pædagogiske institutioner og på de uddannelsessteder, der ligger før og efter grundskolen. Bogen henvender sig til studerende og forskere særligt inden for de pædagogiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder og vil også være relevant for uddannelsespolitiske planlæggere og administratorer, samt til dem, der på andre måder er involveret i skoleliv.

I det sista av tre migrationsnummer pratar Trifa Shakely och Mara Lee med löständer i munnen, Fabrizio Gatti blickar tillbaka på tio års flyktingkatastrofer, Lawrence Abu Hamdan kartlägger språktester, Seyla Benhabib kritiserar det humanitära förnuftet, Ann-Marie Tung Hermelin läser sin mammas brev, Lene Myong utvärderar dansk kärlek, Lidija Praizovic söker jobb som aerobicsinstruktör, Doug Saunders rapporterar från historiens största migration, Leila Brännström söker den svenska rasismens hjärta och Alejandro Leiva Wenger frågar sig om han måste ställa frågor. Med mera.

Tilknytning er i nyere tid blevet et centralt begreb i spørgsmålet om danskhed og medborgerskab og kan i den sammenhæng betyde både en rettighed, en pligt, en integrationsvej, et følelsesfællesskab, et juridisk begreb og en mavefornemmelse. De forskellige forståelser har betydning for, om vi forstår relationen mellem nation og borger som en umistelig ret, et inderligt bånd eller noget, der hele tiden er til forhandling. Tilknytningens grænser stiller skarpt på tilknytningstanken i dansk migrationspolitik og de hermed forbundne ideer om, hvem der hører til nationen. Bogens forfattere undersøger tilknytning som fænomen og tankefigur i dansk lovgivning om familiesammenføring og senere ghettopakker, i den administrative vurdering af familiesammenførtes tilknytning og i mediernes fremstilling af familier klemt af samme tilknytningsregler, i psykologiske diskurser om transnationalt adopteredes mulige tilknytningsvanskeligheder og i den politiske håndtering af danske statsborgere i syriske interneringslejre. Gennem de forskellige nedslag viser forfatterne, hvordan tilknytningsbegrebet kom ind i dansk migrationslovgivning som et sorteringsværktøj, og hvordan det lever videre i ghettolovgivningen. De diskuterer også, hvordan man forventes at dokumentere sin tilknytning, og hvilken betydning følelser har for offentlighedens syn på tilknytningsreglerne.