Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 331 389 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Lene Tanggaard Pedersen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 24 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2011-2026, suosituimpien joukossa Det epidemiske samfund. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

24 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2011-2026.

Læring, dannelse og udvikling

Læring, dannelse og udvikling

Dion Sommer; Jan Tønnesvang; Klaus Nielsen; Lene Tanggaard Pedersen; Jacob Klitmøller; Annegrethe Ahrenkiel; Ingrid Pramling Samuelsson; Gert Biesta; Margareta Serder; Malin Ideland; Noomi Matthiesen; Jesper Aagaard

Gyldendal
2015
nidottu
Den fremtid, vores børn skal leve i, bliver radikalt anderledes end i dag. Globalisering og hurtig samfundsforandring har skabt et stigende ”fremtidspres” på daginstitution og skole. Denne situation stiller nye krav til børns læring, dannelse og udvikling. Skolen er konstant i fokus med spørgsmålet: ”Kan den levere varen?” Kampen om daginstitutionspædagogikken er tilsvarende i fuld gang: ”Skal små børn lære eller lege?” Hvad er op og ned i den polariserede debat? Læring, dannelse og udvikling – kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole forholder sig aktivt sig til denne problematik. I dette konfliktfyldte felt, præget af ideologi og holdninger, har vi fundet det nødvendigt at forankre bogen i forskning. Den er derfor skrevet af aktive forskere, som er særligt kyndige inden for deres specifikke emne. Bogen er et kritisk opgør med den dominerende PISA-tænkning i skolen og den stigende tendens til skoleficering af daginstitutionen. Forfatterne fremlægger en række konstruktive faglige og brugbare svar på spørgsmålet: Hvilken læring, dannelse og udvikling kvalificerer bedst vores børn til fremtiden? Bogen henvender sig pædagog- og lærerstuderende samt studerende på en lang række diplomuddannelser og pædagogisk orienterede fag og moduler på universiteterne. Derudover vil den være inspirerende læsning for alle andre fagpersoner, som er engageret i børns og unges læring og udvikling. Jacob Klitmøller er adjunkt i pædagogisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker i brugen af undervisningsteknikker, fænomenologisk læringsteori og betydningen af skolebørns oplevelse af undervisning. Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i barndomspsykologi, udvikling og pædagogik i vor tid.
Konflikt i kvalitative studier

Konflikt i kvalitative studier

Lene Tanggaard Pedersen; Frederik Thuesen; Kathrine Vitus; Svend Brinkmann; Jakob Demant; Jette Raundahl Kofoed; Lena Lippke; Dorthe Staunæs

Gyldendal
2014
nidottu
Konflikter er en integreret del af kvalitativ forskning, hvor mødet mellem forsker og omverden kan indebære magtrelationer og endda modstand og modvilje. Men hvor konflikter ofte betragtes som en forhindring, som forskeren må overvinde for at nå til en mere objektiv erkendelse, sætter denne bog fokus på, hvordan konflikter - f.eks. mellem forskeren og de personer, der undersøges, eller mellem deltagerne i en fokusgruppe - kan give anledning til nye erkendelser, hvor selve konflikten viser noget om det område, der undersøges. Bogen sætter fokus på det produktive ved konflikter og giver et vigtigt reflektionsværktøj og bidrag til kvalitativ metodeudvikling.
Socialpsykologi

Socialpsykologi

Michael Hviid Jacobsen; Erik Laursen; Jan Brødslev Olsen; Harriet Bjerrum Nielsen; Charlotte Bloch; Inger Glavind Bo; Christian Borch; Nicolai Jørgensgaard Graakjær; Peter Gundelach; Allan Holmgren; Thomas Johansson; Søren Kristiansen; Thorkil Molly-Søholm; Anders Petersen; Palle Rasmussen; Nikolaj Stegeager; Lene Tanggaard Pedersen; Morten Ziethen; Gunnar Colbjørnsen Aakvaag

Gyldendal
2013
sidottu
Socialpsykologi – en grundbog til et fag omhandler en række klassiske som nyere socialpsykologiske teorier, temaer og undersøgelser. Bogen fremstiller socialpsykologien som et bredt favnende felt, der rummer en række indbyrdes ganske forskellige måder at beskæftiger sig med forholdet mellem individ og samfund på. Samlende for de forskellige tilgange er det fælles formål at beskrive, forstå og forklare samspillet mellem psykologiske aspekter ved mennesket og den sociale kontekst indenfor hvilken det lever og virker. Bogen præsenterer både sociologisk som psykologisk orienterede bidrag til socialpsykologien, og sammenligningen og vekselvirkningen mellem de to tilgange er en af dens gennemgående ledetråde. Bogen er opdelt i to hoveddele. I første del lægges der vægt på at introducere til socialpsykologiens traditioner, persongalleri og paradigmer. I bogens anden del er der udvalgt en række konkrete temaer, hvor specifikke teorier, begreber og empiriske resultater bliver præsenteret. Socialpsykologi – en grundbog til et fag er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, Erik Laursen, professor i pædagogisk sociologi og læringsforskning samt Jan Brødslev Olsen, lektor i socialpsykologi, alle ved Aalborg Universitet. Bogens øvrige bidragydere har alle tilknytning til universitetsmiljøer i Danmark og andre nordiske lande og beskæftiger sig teoretisk, empirisk og praktisk med socialpsykologiske temaer.
Innovation og entreprenørskab

Innovation og entreprenørskab

Annemette Digmann; Jon Sundbo; Søren Voxted; Catharina Juul Kristensen; Lene Tanggaard Pedersen; Annabeth Aagaard; Martin Senderovitz; Jesper Piihl; Kim Haugbølle; Marianne Forman; Kristian Nagel Delica; Birgit Jæger

Gyldendal
2011
sidottu
Innovation og entreprenørskab er i høj grad modebegreber, men det er også begreber, som bliver mere og mere indarbejdede i den private, offentlige og tredje sektor. Begreberne bruges også anvendelsesorienteret, bl.a. som egentlige styrings- og forandringsteknologier. Bogens forfattere bidrager med kapitler til den teoretiske nytænkning inden for forskningen i innovation og entreprenørskab. Innovationsprocesser, udnyttelse af innovative ideer og entreprenørielle muligheder undersøges på ny, og begreber redefineres. Bogens målgruppe er studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser inden for innovation, kreativitet og entreprenørskab. Catharina Juul Kristensen er cand.scient.adm., ph.d. og lektor på Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Søren Voxted er cand.merc., ph.d. og lektor på Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet.