Lilli Zeuner

De gymnasiale uddannelser har de seneste 20 år gennemgået en række forandringsprocesser, begrundet dels i de tre reformer, der er gennemført siden 2005, dels i den ”almindelige” udvikling i forståelsen af viden og kundskab og i samfundsmæssige værdier og prioriteringer. I Gymnasiet i udvikling undersøges det aktuelle gymnasium, gymnasiet anno 2020. Hensigten er at formidle ny viden om gymnasiet generelt samt om det at være gymnasieleder, -lærer og -elev i lyset af den længere reformerings- og moderniseringshistorie. I bogens otte kapitler beskriver og diskuterer forfatterne nogle af de områder, hvor der er sket markante forandringer. Det gælder bl.a. mht. menneskesyn og dannelsesformer, faglighed og fagligt samspil, skriftlighed, evaluering, teknologi og digitalisering samt organisering og ledelsesformer. Gymnasiet i udvikling udspringer af og formidler de første resultater af et stort forskningsprojekt, igangsat i 2017 af 11 forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Bogen henvender sig skoler, ledere, lærere og andre aktører med tilknytning til gymnasiet. Desuden tænkes den brugt som grundbog på uddannelser rettet mod gymnasiet på forskellige niveauer, såvel kandidatuddannelser som pædagogikum og masteruddannelser, hvor den vil kunne skabe grundlag for refleksion over og diskussion om gymnasiets status og vilkår.

I den offentlige sektor underkastes de ansatte flere og flere regler, samtidig med at de bliver pålagt at indsamle stadig flere informationer og mere dokumentation om deres arbejde. Hensigten er at kunne holde snor i de offentlige udgifter og sikre en optimal udnyttelse af statens ressourcer. Men for fagprofessionelle kan den megen kontrol og dokumentation være i strid med fagligheden. Ikke mindst kan den fjerne den personlige ansvarsfølelse, som i mange sammenhænge er en forudsætning for en solid professionel indsats. Det skrøbelige ansvar sætter fokus på konsekvenserne af denne udvikling i den offentlige sektor. Hvad sker der med de fagprofessionelle medarbejderes kapacitet til at møde borgerne med ansvarlighed og til at indfri de rollemæssige forventninger over for ledere og politikere? Bogen sætter fokus på tre klassiske velfærdsområder, som alle er underlagt stigende krav om dokumentation og styring: sygehus-, uddannelses- og socialsektoren. På alle områderne ses der tegn til, at det personlige ansvar eroderes, med konsekvenser for den fagprofessionelle indsats.

Kultur er et mangfoldigt begreb og dækker vidt forskellige ting som kunstgenstande, sociale omgangsformer og forskellige landes karaktertræk. Samtidig er kultur et uomgængeligt begreb i samfundsvidenskaben, hvor kultur kan forklare mange sociale fænomener. Denne bog giver en bred introduktion til kultursociologi og kulturens betydning for det sociale liv under tre temaer: - Kulturbegrebet i teori og praksis - Kultur som samfundsindretning - Kultur, sundhed og det hele liv Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor på AAU, og Pernille Tanggaard Andersen, lektor på SDU, og rummer bidrag fra sociologer i Danmark, Norge, Sverige og England.

Viden om kulturmøder bruges i stadig flere dele af det danske samfund. Feltet interkulturel pædagogik spiller en stigende rolle i uddannelsesudveksling, sprogindsatser, udviklingsbistand, internationale organisationer og flygtninge og indvandreres integration. I en globaliseret verden opstår vanskelige spørgsmål, som her behandles i teori og praksis: Hvad ved vi om kommunikation og gensidig forståelse i mellemkulturelle sammenhænge? Hvad sker der, når minoritetsgrupper udsættes for kritik ikke bare fra majoriteten, men også fra egne rækker? Hvilken rolle spiller sprog for tosprogede børn og deres livsvilkår? Hvad sker der, når skoler udbreder bestemte værdier og kulturer? Hvordan kan casearbejde forberede mennesker til virkelighedens mangfoldighed, og hvordan kan vi lære, opdrage, undervise og uddanne dem? Bogen henvender sig til studerende på pædagogiske universitets- og professionsuddannelser i Danmark. Fremtidens interkulturelle pædagogik er tværfaglig, og emnet fordeler sig på tre temaområder: pædagogisk indsats og kulturmøde; etnisk og social differentiering; sprog, kultur og kognition.