Lisa Rosén Rasmussen

Til daglig indgår vores materielle omgivelser som noget helt ”naturligt” i vores hverdagsliv – som noget, vi ikke umiddelbart tænker har meget at gøre med vores sociale liv. Men vores liv er på mange måder viklet ind i det materielle. Materialitet og læring handler om samspillet mellem arkitektur, rum, krop og læring. Det gennemgående tema er forskellige materialiteter og de oplevelser, processer, begivenheder og interventioner, hvori det fysiske indgår og udspiller sig på forskellige måder som en del af det sociale. Begrebet læring i titlen skal forstås i ordets brede betydning. Der er tale om en formning eller socialisering, der – oftest uden ord, og uden vi tænker over det – virker opdragende på os. Bogen er en selvstændig efterfølger til Arkitektur, krop og læring, som udkom i 2005. I Materialitet og læring er kapitlerne ordnet i forhold til forskellige teoretiske paradigmer. Målet er at vise, hvordan de forskellige teoriretninger betragter forholdet mellem materialitet og menneske. Samtidig demonstrerer kapitlerne, hvordan de respektive teorier beskriver relationerne mellem fysiske omgivelser, ting og mennesker, samt hvordan disse relationer skabes og udfolder sig. Forfatterne er alle danske forskere, der har arbejdet med materialitet og læring i forskellige fag og ud fra forskellige teoretiske tilgange. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller har interesse for materialiteters betydning i bred forstand, lige fra arkitektur og teknologi til redskabers indvirkning på den måde, det sociale udfolder sig på. Bogen er velegnet som introduktion til temaet for studerende på forskellige niveauer i uddannelsessystemet, men tilbyder også forskere og andre interesserede et primært teoretisk overblik over emnet materialitet og læring.

Da skolen blev alles. Tiden efter 1970 handler om en periode, hvor lommeregneren og computeren kom ind i timerne, idrAet blev fAelles for drenge og piger, og lilleskolerne fornyede friskoletraditionen. Der kom en ny opmAerksomhed pa elevernes sociale og etniske baggrund og pa deres forskellige udvikling og talenter. Born hverken kunne eller skulle lAere det samme pa samme tid, og elevplaner erstattede skoleskemaet. Ambitionen om at rumme langt de fleste elever inden for folkeskolen voksede sig stAerkere, og omgangstonen blev mere demokratisk. Samtidig blev elevrad og forAeldrevalgte skolebestyrelser en del af skolernes hverdag. Der stod megen blAest om skolen perioden igennem: fra 1970'ernes indoktrineringsdebat over artusindeskiftets onsker om at styrke fagligheden til den lobende diskussion om lAerernes arbejdstid. Meget forandrede sig, mens andet var som for. Dansk, matematik og historie var fortsat vigtige fag, efterhanden suppleret af engelsk. Der herskede enighed om, at skolen skulle bidrage til elevens personlige udvikling og til lighed, vAekst og velstand. Sporgsmalet var blot hvordan. I debatten blandede mange stemmer sig, og skolen var ikke lAengere et anliggende kun for eksperter. Alle havde en mening.