Lisbeth Frostholm

Bogen er en efterfølger til Kognitiv terapi - modeller og metoder fra 2005. I denne bog præsenteres dels opdateret kognitiv terapi ved de fleste psykiske lidelser hos voksne, dels en række af de væsentligste såkaldt tredjebølge bidrag til behandling. Bogen indeholder f.eks. kognitiv terapi ved misbrug, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, spiseforstyrrelser, ADHD, ludomani, arbejdsrelateret stress og kapitlet om mindfulness, ACT, positiv psykologi, "compassion focused therapy" og neuropsykologi. Bogen giver såvel en teoretisk forståelse af de enkelte lidelser som praktiske kliniske anvisninger på vurdering og behandling. Der er endvidere skemaer til klinisk brug til alle kapitler, der kan downloades fra HRs hjemmeside. Kognitiv terapi redigeres at to kapaciteter på omådet: Nicole K. Rosenberg, chefpsykolog, leder af Klinik for angstlidelser ved Aarhus Universitetshospital og adjungeret professor. Mikkel Arendt, cand.psych, PhD, post.doc forsker og ansat ved Klinik for Angstlidelser, Århus Universitetshospital.

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en sygdom, der kan opstå efter alvorlige livs- eller sikkerhedstruende oplevelser. En del af den danske befolkning får PTSD på baggrund af fx vold, seksuelle overgreb, trafikulykker og i forbindelse med deltagelse i krig. Nogle søger behandling i den offentlige psykiatri, mens andre behandles i den private sektor af psykiatere, psykologer og psykoterapeuter. Der er en stadigt voksende palet af behandlingsmuligheder til PTSD, og det kan som behandler være svært at vide, hvad forskellen er på de forskellige metoder, og hvilken man bør vælge ud fra hensyn til traumets art og evidens for effekt af behandlingen. Bogen henvender sig til alle behandlere, der arbejder med PTSD. I hovedparten af bogens kapitler præsenteres de fremherskende psykoterapeutiske tilgange, herunder kognitiv adfærdsterapi, prolonged exposure, EMDR, somatic experiencing og psykodynamisk terapi. Bogen dækker desuden symptombillede, udredning, vurdering af komorbiditet, medicinsk behandling og mindre etablerede behandlingsmetoder som mindfulness, yoga og internetbaseret behandling. Bogen er skrevet af førende danske klinikere og forskere på området og giver en solid og klinisk relevant indføring i emnet.

Tænker du tit på, om du er alvorligt syg? Er du overopmærksom på din krops signaler og symptomer, fx smerter og udslæt? Måske grubler du over, hvad grunden er. Måske ser du et alvorligt sygdomsforløb for dig og er sikker på, at det er en dødelig sygdom. Hvis du har det sådan, har du måske helbredsangst/sygdomsangst.Mange har det sådan. Også selv om lægen forsikrer om, at alt er fint. Man bliver ikke beroliget og overbevist. For hvad nu hvis …? Måske er der kommet et nyt symptom. Måske tager lægen fejl? Frygten fører til utallige lægebesøg og nye undersøgelser.Mange med helbredsangst får ikke den nødvendige hjælp. Primært, fordi de søger læge for fysiske sygdomme – i stedet for psykologhjælp for den psykiske sygdom (som de ikke ved, de har). Corona-epidemien har sat ekstra skub i sygdomsangsten.Denne bog er til dig, som har helbredsangst. Den er også til pårørende, til professionelle i sundheds- og socialsektoren og til dig, som bare gerne vil vide mere.

Klinisk sundhedspsykologi har fokus på interaktionen mellem følelser, tanker og handlinger i forbindelse med sundhed og sygdom. Det tværprofessionelle danske forfatterpanel tager udgangspunkt i det danske sundhedsvæsen og den danske folkesundhedstradition, men bogen afspejler også sundhedspsykologien, som den defineres internationalt. Bogens kapitler er grupperet i seks hovedtemaer: Sundhedspsykologiske perspektiver på sundhed, sygdom og funktion Psykologiske reaktioner ved stress, angst, smerte og belastninger Sundhedspsykologisk fokus på patient, behandler og kommunikation Sundhedspsykologiske interventioner og sundhedsfremme Særlige patientgrupper Almen psykologisk ordforklaring Målgruppen er primært de studerende ved sundhedsvidenskabelige og psykologiske uddannelser, som ønsker en bred indsigt i sundhedspsykologiske termer og problemstillinger. Endelig kan bogen inspirere til en tværfaglig tilgang til sundhedspsykologiske problemstillinger, som ofte er relevant for psykologer, læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, tandlæger, kiropraktorer og socialrådgivere.