Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 427 479 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Lise Ringhof & Erik Valeur

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 4 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2022-2025, suosituimpien joukossa Det er de danske som flygter. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

4 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2022-2025.

Sejrs vilje

Sejrs vilje

Lise Ringhof & Erik Valeur

Gutkind Forlag
2025
sidottu
I foråret 2020 flytter fire familier sammen i en lille klynge huse tæt på skoven for at virkeliggøre drømmen om en bæredygtig fælles tilværelse, sådan som Sejr har lovet, det vil blive – men han er ikke længere iblandt dem.Kort efter rammer den første ulykke beboerne i Eskemosen, og de opdager en hemmelighed, der trækker dybe spor tilbage til den højskole, hvor de mødtes som helt unge. Ragna og hendes bedstefar bliver fanget mellem truslerne udefra og det indre kaos, der vælter deres nye tilværelse omkuld. Er der en vej ud – og kan de nå at finde den?Sejrs vilje handler om et fællesskab, der slår uforudsete revner, og opruller på samme tid en periode i danmarkshistorien, hvor samfundet udenom rammes af lige så uventede forandringer. Om forfatterne: Lise Ringhof og Erik Valeur har sammen skrevet bestsellertrilogien om Familien Brinch fra Fanø, Det er de danske som flygter (2020), Det er de oprørske der svigter (2021) og Det er de unge som forsvinder (2022). Lise Ringhof har inden sit forfatterskab haft en lang karriere i forlagsbranchen. Erik Valeur har arbejdet som undersøgende journalist, før han i 2011 debuterede med romanen Det syvende barn som blev en bestseller i en række lande og har modtaget adskillige priser.
Det er de unge som forsvinder

Det er de unge som forsvinder

Lise Ringhof & Erik Valeur

Gutkind Forlag
2023
pokkari
Brødrene Jakob og Thomas Brinch er ligesom deres jævnaldrende venner blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår, som er børn i den nye verden af computere, e-mails, mobiler og internet, mens de voksne ikke har tid til meget andet end arbejde og karrierer.Thomas’ datter Liv bryder med sin far, da hun tager hyre på en coaster og sejler til Fjernøsten, mens Jakobs søn Tobias forlader sit hjem i Svendborg uden at have set ret meget til sin far – og uden at vide hvad han vil.Endnu mere uforudsigelig er fremtiden for deres yngre søskende, Katrine og Frederik, mens Danmark passerer årtusindeskiftet med udsigt til en ny dagsorden: involvering i krige og bekæmpelse af terror. Mens Frederik lader sig friste af de nye nationale toner med drømmen om at kæmpe ude i verden, er Katrine ved at komme fri af flere års ensomhed. De to yngste Brinch-børn tager til alles forskrækkelse en beslutning, som splitter familien.Det er de unge som forsvinder er bind 3 i Familien Brinch-serien og foregår fra begyndelsen af 1990’erne og frem til 2015. Romanen er en fortælling om generationskløfter, svigt, krig og flugt i en tid, hvor de gamle værdier ændrer sig hurtigere end nogensinde før.Lise Ringhof er opvokset i Birkerød, hvor hendes forældre var med til at starte forlaget Lindhardt og Ringhof. Her fik hun ansvaret for forlagets nærkontakt med alle landets boghandlere, fra øst til vest. Hun havde forinden stået i boghandlerlære i Harcks Boghandel i Fiolstræde hos Frederik Christiansen - og var ansat på Lindhardt og Ringhof fra 1986. Derefter på danske bogforlag som sælger, pressemedarbejder, marketingchef, salgschef og pressechef. I 2017 stoppede hun på Politikens Forlag som salgs- og marketingschef for at hellige sig arbejdet på romantriologien.Erik Valeur stoppede en karriere som journalist i 2012 for at blive fuldtidsforfatter, og før det arbejdede han bl.a. på Berlingske, Månedsbladet Press, Information og Danmarks Radio med undersøgende journalistik og dokumentarstof - og modtog sammen med andre Cavling-prisen to gange, Krygerprisen, P1-prisen og Publicistklubbens Jubilæumspris. Som forfatter udgav han i 2011 Det syvende barn og fire år senere Logbog fra et livsforlis og har modtaget Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Morgensen-prisen og den skandinaviske pris Glasnøglen.
Det er de oprørske der svigter

Det er de oprørske der svigter

Lise Ringhof & Erik Valeur

Gutkind Forlag
2023
pokkari
De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle. Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv.I Danmark bygger ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv, demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i trygge positioner med succes i tilværelsen. I slægtens hus på Fanø mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden. Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende … Det er de oprørske der svigter er anden del af den populære romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen Det syvende barn. Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.
Det er de danske som flygter

Det er de danske som flygter

Lise Ringhof & Erik Valeur

Gutkind Forlag
2022
pokkari
"Det er de danske som flygter" er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård – og de udvikler et hemmeligt venskab. Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker-samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værtshuset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner – ikke mindst danskernes lilleputsind – alt imens Første Verdenskrig raser udenfor.I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate – og Sivert, der er blevet hans dødsfjende. Om forfatterne:Lise Ringhof er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. I 1986 overtog hun forlagets kontakt til boghandlerne og har siden arbejdet med salg, marketing og presse på danske forlag, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur. Erik Valeur er tidligere journalist på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og DR. Har modtaget Cavling-prisen to gange, Krygerprisen, P1-prisen og Publicist-klubbens Jubilæumspris. Debuterede i 2011 med "Det syvende barn", der blev en markant bestseller. Modtog Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mogensen-prisen og Glasnøglen.