Lone Friis Thing

Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet er en antologi, der giver et indblik i, hvordan børn, unge og forældre oplever at være i kontakt med sundhedsvæsenet. Samtidig belyser bogen, hvordan det som barn eller ung er at være pårørende til en syg søskende eller forælder. I bogen løftes en række perspektiver frem med det formål at invitere læseren til at reflektere over egne handlinger i praksis. Bogen er disponeret i fire dele. Den første del omhandler sygeplejens og sundhedsvæsenets bevægelser fra fortid til fremtiden. I anden del gives et samfunds- og sociologisk indblik i de rammer, hvorunder børne- og familieliv udspiller sig i dag. Familiens kontakt til sundhedsvæsenet er i fokus i tredje del, herunder fædre og søskendes oplevelser af dette møde. I fjerde del kommer børn og unges egne oplevelser med sundhedsvæsenet til udtryk. Kapitlerne er skrevet af forfattere med specialviden og stor erfaring inden for det pågældende emne. Bogen henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med børn i deres arbejde både i primær- og sekundærsektoren. Ligeledes henvender den sig til studerende inden for de sundhedsfaglige uddannelser. Bogen vil også kunne anvendes af andre faggrupper såsom pædagoger, socialrådgivere og lærere, der har stor kontakt med børn og unge i deres hverdag.

Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik. En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed. Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.

Idrett og fysisk aktivitet er sentralt i manges liv. Politisk anses det som viktig for folkehelsen, og den organiserte idretten er også en nøkkelinstitusjon i frivillighetskulturen. En svært stor andel av barn og unge er innom den organiserte idretten i løpet av oppveksten, men deltakelsen varierer med faktorer som kjønn, alder, etnisitet og funksjonsnivå. Samtidig vokser det fram trenings- og aktivitetsformer på siden av den organiserte idretten. Toppidrett er i økende grad et produkt som selges på et marked for underholdning og opplevelser. I denne boka belyses slike prosesser i et sosiologisk perspektiv. Hva er meningen med idrett? Hvordan er den organisert? Hva er konsekvensen av profesjonalisering, digitalisering og teknologisering av idretten? Er idretten for alle, eller bidrar den til å understreke og forsterke sosial ulikhet? Boka er interessant for studenter og lærere i idrett og samfunn, idrettssosiologi eller andre idrettsrelaterte emner og temaer. Den er også viktig for alle som ønsker mer innsikt i den norske idrettsmodellens karakter og utvikling, og hvilke utfordringer idretten står overfor. Arve Hjelseth er professor i idrettssosiologi ved NTNU i Trondheim. Lone Friis Thing er professor i idrettssosiologi og instituttleder ved Institutt for idrett og samfunnsvitenskap, NIH, Oslo. Anne Tjønndal er professor i idrettssosiologi ved Nord universitet i Bodø.

De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation. Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden. Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.

Grundbog i idrætssociologi er en bred introduktion til idræt set i et større samfundsperspektiv, især i en skandinavisk kontekst. Den er opbygget i tre dele med fokus på henholdsvis teori, metode og tematiske emner. Alle kapitler inddrager cases fra idrættens verden. Denne 2. udgave er gennemrevideret og udvidet med fem nye kapitler om bl.a. kønsforskning, sport og medier samt social kapital, da det er aktuelle temaer for idrætssociologien. Selvom bogens primære målgruppe er studerende på de lange videregående uddannelser, er den bredt formidlet og kan med fordel læses af alle med interesse for samspillet mellem idræt og samfund. Det gælder også studerende på professionshøjskoler og på de gymnasiale uddannelser. Grundbog i idrætssociologi er skrevet af førende norske og danske forskere. Forfatterne præsenterer centrale sociologiske teorier og knytter disse teorier an til sport, idræt og kropskultur. Blandt andet dækkes emner som integration, doping, elitesport, kommercialisering, vold og hooliganisme.