Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 390 323 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Lotte Evron
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 8 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2016-2025, suosituimpien joukossa Bedre overgange. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Bogen Bedre overgange – veje til fremtidens sygeplejerskeuddannelse giver et indblik i, hvordan overgange kan forstås i relation til uddannelsesforløb, som strækker sig fra indgangen til uddannelsen til det videre arbejdsliv som sygeplejerske. Formålet med bogen er dels at give sygeplejersker og undervisere på professionshøjskoler samt andre sundhedsprofessionelle indsigt i og viden om overgange, dels at sætte fokus på de overgangsproblematikker, som kan opstå for sygeplejestuderende igennem uddannelsesforløbet. Igennem konkrete eksempler fra projekter hentet fra landets professionshøjskoler tilbyder bogen en buket af pædagogiske muligheder for at arbejde videre i egen praksis med at bedre overgangene for de studerende. Bogen er således egnet som inspirationsgrundlag for at arbejde videre med udvikling af fremtidens sygeplejerskeuddannelse på tværs af teoretisk og klinisk undervisning.
Britta Hørdam; Jan Mainz; Steen Hundborg; Dorthe Boe Danbjørg; Lotte Evron; Camilla A. Mousing; Inge Jekes; Anne Bendix Andersen; Michael Smærup; Anni Kjærgaard Sørensen; Lisbeth Aaskov Falch; Dorthe Gaby Bove; Louise Nors Hansen; Mette Boie Steffensen; Sally Rikke Lauridsen; Søs Elisabeth Rahbek; Tina Tranberg; Andreas Peter Olesen; Helena Palsgaard Nielsen; Søren Valgreen Knudsen
Hospital i hjemmet – Ledelse og teams henvender sig primært til sygeplejestuderende, studerende på de øvrige sundhedsuddannelser, sundhedsprofessionelle, som ønsker dybere viden om arbejdet i det primære sundhedsvæsen, og desuden også koordinatorer, udviklingskonsulenter og ledere i primærområdet. Bogen kan også anvendes på diplom-, master- og kandidatuddannelser. Bogen sætter fokus på den udvikling, som aktuelt finder sted inden for behandling i det primære sundhedsvæsen, som bl.a. betinget af et stigende antal multisyge borgere, målsætningen om færre og kortere hospitalsindlæggelser, flere ambulante kontakter, opgaveglidning fra sekundær til primær sektor samt det faktum, at flere patienter ønsker behandling og rehabilitering i eget hjem. Det stiller nye kompetencekrav til hjemmesygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som skal udføre kompleks pleje og behandling til patienten i eget hjem, og til de koordinatorer, udviklingskonsulenter og ledere, som arbejder inden for primærområdet. Bogen har fokus på de aspekter af arbejdet i det primære sundhedsvæsen, som knytter sig til organisering, kvalitet, etik, tværfaglighed og visioner. Bogens 17 kapitler er skrevet af forfattere med forskningsbaggrund eller stor faglig kompetence i de væsentlige og aktuelle tendenser fra det moderne sundhedsvæsen. Kapitlerne er opbygget med introduktion, tekstbokse, nøgleord og afsluttende refleksionsspørgsmål. Hospital i hjemmet – Ledelse og teams er bind 2 i Munksgaards serie om det primære sundhedsvæsen. Seriens bind 1 hedder Hospital i hjemmet – Faglig praksis og har fokus på specifikke sygeplejefaglige opgaver, som er flyttet fra sekundær til primær sektor.
Sygeplejersker i den primære sundhedssektor skal i stigende grad kunne håndtere, pleje og behandle borgere med vanskelige sundhedsfaglige problemstillinger. Det sker fordi flere og flere borgere behandles i eget hjem eller på institutioner uden for sygehusene. Samtidig er sygeplejen inden for den primære sundhedssektor kendetegnet ved, at samarbejdet mellem sektorer og institutioner er under konstant forandring. På den måde opstår nye samarbejdsflader mellem institutioner og andre aktører, hvilket stiller store krav til sygeplejerskernes forståelse af de rammer, de arbejder indenfor. I bogen får du en indføring i de rammer, vilkår og udfordringer, som knytter sig til feltet vedrørende sygepleje i den primære sundhedssektor. Bogen bidrager med perspektiver til at opnå dybere forståelse og refleksion over den komplekse virkelighed, som sygeplejersker i det nære sundhedsvæsen må agere i. Gennem de 18 kapitler i bogen diskuteres, problematiseres og udfordres forståelser af, hvilken viden og hvilke kompetencer og færdigheder der er behov for hos sygeplejersker i det primære sundhedsvæsen. Borgernær sygepleje. Viden og kompetencer i det nære sundhedsvæsen er især målrettet til sygeplejersker, der tager specialuddannelse i borgernær sygepleje, men henvender sig også til sygeplejestuderende og andre sundhedsprofessionelle med interesse for den borgernære sygepleje.
Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi er voksende fagområder i sundhedsvæsenet, og der er derfor brug for sundhedsprofessionelle både i regioner og kommuner, der har viden inden for disse. Formålet med denne bog er at introducere læseren til folkesundhedsarbejdet, epidemiologiske forskningsdesign og -analyser samt give en indføring i at søge, læse og kritisk analysere videnskabelig viden publiceret i videnskabelige epidemiologiske forskningsartikler.
Hospital i hjemmet - Faglig praksis sætter fokus på den udvikling, som aktuelt finder sted inden for behandling i det primære sundhedsvæsen. Den er skrevet til sygeplejestuderende, studerende på de øvrige sundhedsuddannelser og sundhedsprofessionelle, som ønsker dybere viden om arbejdet i det primære sundhedsvæsen. Bogen kan også anvendes på diplom-, master- og kandidatuddannelser. Udviklingen i det primære sundhedsvæsen er bl.a. betinget af et stigende antal multisyge borgere, målsætningen om færre og kortere hospitalsindlæggelser, flere ambulante kontakter, opgaveglidning fra sekundær til primær sektor samt det faktum, at flere patienter ønsker behandling og rehabilitering i eget hjem. Det stiller nye kompetencekrav til hjemmesygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som skal udføre kompleks pleje og behandling til patienten i eget hjem. Bogen giver dig en indføring i specifikke sygeplejefaglige opgaver, som er flyttet fra sekundær til primær sektor. Bogens 17 kapitler er skrevet af forfattere med forskningsbaggrund eller stor faglig kompetence i de væsentlige og aktuelle tendenser fra det moderne sundhedsvæsen. Kapitlerne er opbygget med introduktion, tekstbokse, nøgleord og afsluttende refleksionsspørgsmål.
Dette er en grundbog til sygeplejestuderende, både i den teoretiske og kliniske undervisning. Bogen udfordrer på flere niveauer til refleksion og nytænkning. Sygeplejestuderende og sygeplejersker skal være omstillingsparate, og de skal kende sundhedsvæsenets nyeste udfordringer for at kunne navigere refleksivt og handle professionelt. De enkelte kapitler er bl.a. forsynet med øvelser, ligesom læringsfokus står centralt i bogen. Bogen dækker en bred vifte af emner såsom klinisk beslutningstagen, sammenhængende patientforløb og teknologi, og i 2. udgave er bogen udvidet med nye kapitler om bl.a. multisygdom og polyfarmaci samt evidensbaseret forebyggelse af visse kroniske sygdomme. Den er skrevet af eksperter, og den bygger på en god kombination af ekspertviden, klinisk erfaring og forskningsmæssig indsigt. Målet er at beskrive, hvordan sundhedsvæsenet aktuelt forandrer sig, og hvad disse forandringer betyder for de studerendes læringsprocesser. Bogen er desuden også relevant for færdiguddannede sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som ønsker en opdateret viden om det danske sundhedsvæsen. Det er også oplagt at bruge bogen på diplomniveau og til kortere kursusforløb og efter- og videreuddannelse.
Sygeplejefaglige problemstillinger beskriver, hvilken rolle sygeplejefaglige problemstillinger spiller i sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen, og hvordan man kan arbejde systematisk med begrebet. De fleste sygeplejersker arbejder dagligt med sygeplejefaglige problemstillinger, men begrebet bruges i skiftende betydninger, og der er behov for en mere afklaret, fælles referenceramme. Det er især tydeligt for sygeplejerskestuderende, som møder begrebet i klinisk, teoretisk og pædagogisk sammenhæng. Målet med denne bog er at aftegne konturerne til et fælles grundlag for arbejdet med sygeplejefaglige problemstillinger. Bogen henvender sig til undervisende sygeplejersker og til sygeplejestuderende på grunduddannelsesniveau, hvor den kan bruges i både teoretisk og klinisk sammenhæng. Ambitionen er ikke at fremvise én autoritativ arbejdsmåde. Tværtimod fremviser bogen en mangfoldighed af teorier og metoder, men i bogens ånd beskrives de enkelte sygeplejefaglige problemstillinger ud fra en eksplicit og ensartet systematik. Sygeplejefaglige problemstillinger er opbygget, så bogen afspejler progressionen i grunduddannelsen. De første kapitler er især henvendt til studerende først i uddannelsen, de næste kapitler til studerende midt i uddannelsen, og endeligt viser de sidste kapitler eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger, der knytter sig til uddannelsens sidste del. Alle kapitler i bogen er blevet fagfællebedømt som led i kvalificering af bogens indhold og afklaring af det fælles grundlag, som bogen netop søger at tilvejebringe.
Det nære sundhedsvæsen — perspektiver på samfundsudvikling og møder mellem mennesker kaster et analytisk, reflekterende lys over en voksende del af sundhedsvæsenet. Bogen falder i to dele. Den første del omhandler de historiske og samfundsmæssige rammer, som det nære sundhedsvæsen fungerer indenfor. Anden del sætter fokus på møder mellem professionelle og mennesker, som modtager hjælp og støtte i forskellige former i denne del af sundhedsvæsenet, herunder børn og unge, psykisk sårbare, kronisk syge og ældre. Bogen indeholder 22 kalejdoskopiske kapitler med nedslag på det nære sundhedsvæsen, og alle kapitler er skrevet af skandinaviske eksperter inden for de pågældende temaer. Bogen søger at favne det nære sundhedsvæsen bredt, hvor de enkelte kapitler samtidigt graver sig dybt ned i de forskellige temaer i forsøget på at løfte nye forståelser frem. Bogen henvender sig til et bredt spekter af professionelle såsom sygeplejersker, sundhedsplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialpædagoger, socialrådgivere samt til studerende og undervisere på bachelor- og diplomniveau i sundhedsfaglige og socialpædagogiske uddannelser og til andre med særlig interesse for sundhedsvæsenet.