Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 245 872 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Mads Uffe Pedersen
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2014-2017, suosituimpien joukossa Perspektiver på udsathed. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Udsathed er et kernebegreb i socialt arbejde. Når man som fagperson bevæger sig ”ude i virkeligheden”, bliver det hurtigt klart, at udsathed er et sammensat fænomen. Det giver som regel ikke mening at tale om eksempelvis hjemløshed uden også at tale om misbrug af rusmidler, psykisk sårbarhed osv. Samtidig bliver det klart, at udsathed også afhænger af øjnene, der ser, og at forskere, praktikere og borgere har hver deres perspektiv. Perspektiver på udsathed giver borger-, praksis- og forskningsperspektiver på forståelsen af fem sociale problemer: hjemløshed, misbrug af rusmidler, psykisk sårbarhed, kriminalitet og prostitution. Problemerne belyses ud fra forskellige perspektiver med henblik på at besvare en række centrale spørgsmål: Hvordan beskrives og forstås det sociale problem? Hvilke indsatser peges der på og med hvilke begrundelser? Hvordan opleves indsatserne, og hvilken viden er der om, hvordan de virker? Hvilke forandringsperspektiver kan der peges på? Redigeret af Hanne Ramsbøl, koordinator i socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune, og Steen Juul Hansen, VIA University College.
Jørgen Elm Larsen; Peter Bundesen; Tina Bømler; Maja Lundemark Andersen; Maja Müller; Mads Uffe Pedersen; Anders Bøggild Christensen; Tove Rasmussen; Steen Bengtsson; Tanja Dall; Lis Holm Petersen; Louise Harkes
Sociale problemer kan betragtes som selve udgangspunktet for socialt arbejde, hvor ambitionen er at råde bod på problemerne og sikre, at udsatte borgere får en bedre tilværelse. Det betyder også, at diskussionen af sociale problemer er afgørende for den sociale grundfaglighed. I denne bog sætter en række fagfolk på tværs af det danske socialfaglige felt fokus på sociale problemer. Det diskuteres, hvad vi overhovedet forstår ved sociale problemer, hvordan de opstår, hvilke konsekvenser de har, og ikke mindst hvordan man som fagprofessionel håndterer sociale problemer i det daglige arbejde. Bogen er skrevet som lærebog til professionsuddannelser, hvor sociale problemer udgør en dimension, bl.a. socialrådgiver-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne. Redigeret af Peter Bundesen, UCL, Anders Bøggild Christensen, VIA, og Tove Rasmussen, VIA.
De seneste år er der sket en udvikling, hvor stadig flere sundhedsopgaver løses i kommunalt regi. Udviklingen har især taget fart efter kommunalreformen i 2007, hvor flere opgaver blev overført fra de tidligere amter. Men spørgsmålet er, hvad denne omlægning har betydet, og hvordan det kommunale sundhedsvæsen hænger sammen og fungerer - samt ikke mindst om sammenhængen mellem kommuner, sygehuse og almen praksis, som var et væsentligt rationale bag omlægningen, faktisk er blevet større. Umiddelbart er der tale om et komplekst område, hvor de kommunale sundhedsydelser skal spille sammen med kommunernes øvrige gøremål, og hvor sundhed i stigende grad er blevet genstand for interessekonflikter, hvor bl.a. regionale og kommunale aktører har forskellige dagsordener. Denne bog giver et overblik over det kommunale sundhedsvæsen, dets beslutningshierarki, de sundhedsfaglige brændpunkter og den økonomiske indretning, og sætter fokus på, hvilken betydning den kommunale kontekst har for de professionelle, der leverer sundhedsydelserne, og de patienter, der modtager dem. Bogen er redigeret af Steen Rank Petersen, Chefkonsulent i KL på sundhedsområdet og ekstern lektor i sundhedspolitik og administration på Roskilde Universitet, og Birthe M. Pedersen, sygeplejerske, diplom i pædagogik, master i sundhedspædagogik og oversygeplejerske i Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen.