Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 595 353 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Mari Holen
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 13 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2009-2025, suosituimpien joukossa Forskningsstilarter. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Antje Gimmler; Casper Bruun Jensen; Anders Blok; Sune Qvotrup Jensen; Mari Holen; Morten Frederiksen; Peter Wad; Andreas Birkbak; Anders Kristian Munk; Martin Severin Frandsen; Martin Christensen; Jonas Toubøl; Nikolaj Nottelmann; Barbara Fersch; martin lindhardt; Steven Brown; Anette Lykke Hindhede; Anders Buch
Forskningsstilarter - i sociologi og andre socialvidenskaber introducerer seks betydningsfulde forskningsstilarter, som forskere og studerende i sociologi og andre socialvidenskaber løbende støder på. Bogen egner sig til at forbinde abstrakt videnskabsteori med mere praktisk metodelæring på en række social- og kulturvidenskabelige uddannelser. Desuden benyttes forskningsstilarter som greb til at forstå nyere videnskabsteoretiske og metodologiske udviklinger. Hermed giver bogen et samlet og pluralistisk overblik over det socialvidenskabelige felt, hvor tilgangen i de enkelte stilarter uddybes og eksemplificeres. Bogen er redigeret af Anders Blok, professor i sociologi, og Antje Gimmler, professor i anvendt filosofi.
Ingrid Poulsen; Tove Lindhardt Damsgaard; Mari Holen; Dorthe Boe Danbjørg; Alexander von Oettingen; Britt Laugesen; Signe Eekholm; Lisbeth Aaskov Falch; Siri Lygum Voldbjerg
Selv om ”pissedårlig sygepleje” ikke er et gængs sundhedsfagligt begreb, så er det et vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode sygepleje. Det har velmenende idealer og mål for sundhedssektoren ikke kunnet gøre. Pissedårlig sygepleje er således en kommentar til den aktuelle debat om sundhed og sygepleje. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om sygepleje og sundhedspolitik. Læs Pissedårlig sygepleje, og bliv motiveret til at gøre sygeplejen bedre sammen med dine kollegaer.
Dette er 2. udgave af den bredt anerkendte og populære lærebog. Som noget nyt i 2. udgave har alle interessenter deltaget i tilblivelsen af bogen. Det gælder psykiatribrugere, sygeplejerskestuderende, sygeplejersker, undervisere og forskere, som sammen er blevet enige om bogens overordnede indhold og struktur, ligesom bogens kapitler er blevet skrevet og redigeret i fællesskab. Bogen beskriver væsentlige emner inden for psykiatrisk sygepleje, og den indeholder grundige introduktioner til de praksisser, vi forventer sygeplejersker skal kende og mestre. Det gælder f.eks. deeskalering og psykisk førstehjælp, men også mere specialiserede emner som f.eks. miljøterapi og psykosocial sundhedspædagogik. Bogen rummer også introduktioner til de vigtigste teorier og modeller inden for psykiatrisk sygepleje, f.eks. peerstøtte, The Tidal Model og Åben Dialog. Psykiatrisk sygepleje er skrevet til alle sygeplejersker, der arbejder med mennesker med psykiske lidelser. Det er en uundværlig grundbog for sygeplejerskestuderende i grunduddannelsen, både i teoretisk og klinisk sammenhæng, og den er oplagt på specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Bogen er også yderst relevant for erfarne klinikere og sygeplejersker, som har brug for opdateret viden og indblik i nye tendenser som f.eks. traumebevidst tilgang og resonans.
Sociologi og rehabilitering ønsker at bidrage med viden, som kan give studerende, undervisere og praktikere inden for sundheds- og socialfaglige professioner forståelse for, hvordan sociale og samfundsmæssige faktorer har indvirkning på menneskers hverdagsliv og funktionsevne - og dermed på rehabiliteringsprocessen. Bogen er inspireret af ICF og af dansk rehabiliteringstankegang. Denne anden udgave af bogen er inddelt i 13 kapitler. Nogle kapitler har karakter af oversigtsartikler, som præsenterer konkret viden, og andre kapitler er mere diskuterende og har fokus på, hvordan sociologiske perspektiver kan bidrage til at kvalificere den faglige forståelse af rehabilitering, dilemmaer og udfordringer i rehabiliteringspraksis. Koblingen mellem sociologi og rehabilitering er stadig det centrale omdrejningspunkt, og baggrunden for bogens indhold og de temaer, der belyses i de enkelte kapitler.
Charlotte Delmar; Dorthe Birkmose; Kari Marie Martinsen; Kirsten Lomborg; Mari Holen; Dorthe Boe Danbjørg; Jacob Birkler; Emma Holten; Susanne Malchau Dietz; Nicolaj Laue Juhl; Trine Schifter Larsen; Sine Maria Herholt-Lomholdt
Helt ærligt! Sygepleje uden omsorg? er en del af Munksgaards debatbogserie, hvor de to redaktører, Dorthe Boe Danbjørg og Mari Holen, inviterer en række sygeplejersker og meningsdannere med forskellige baggrunde, tilgange og holdninger til at sige deres ærlige mening om aktuelle problemstillinger og dilemmaer, som rører sig inden for sygeplejefaget. I denne bog skal det handle om omsorg. Omsorg udgør en grundsten i sygeplejefaget, faget omtales som et omsorgsfag, og omsorgsteori er fortsat en fast den af pensum på sygeplejerskeuddannelsen. Men i en tid, hvor evidens, specialisering og effektivisering præger udviklingen inden for sundhedsvæsenet, og hvor økonomi ofte prioriteres over omsorg, er det mere aktuelt end nogensinde at spørge, om sygepleje kan eksistere uden omsorg. Med inspiration fra Kari Martinsen og Kari Wærnes klassiker, Pleie uten omsorg, udforsker bogens kapitler, hvilken rolle omsorg egentlig spiller i sygeplejen i dag – og hvad det er, vi risikerer at miste, hvis omsorg nedprioriteres. Målet med denne bog er sætte gang i en diskussion, som vi håber, at læserne vil være med til at føre videre ud i virkeligheden.
Kari Marie Martinsen; Mari Holen; Annelise Norlyk; Dorthe Boe Danbjørg; Bente Martinsen; Ditte Marie Hammer; May Bjerre Eiby; Sine Maria Herholdt-Lomholdt
Flere sygeplejersker oplever i disse år at blive skudt i skoene, at de taler faget ned, når de ytrer sig kritisk om fx løn og arbejdsvilkår. Derfor ser vi i denne bog på, hvordan der rent faktisk tales om sygeplejefaget – både blandt sygeplejersker og i det omgivende samfund. Og vi diskuterer, hvad der ligger bag de kritiske røster, og hvordan disse påvirker sygeplejefaget. For er sygeplejerskers beklagelser og negative historier kommet til at fylde alt for meget i fortællingen om sygeplejefaget? Eller er kritik en drivkraft, som er helt central for at stimulere ny udvikling? Skader de kritiske røster sygeplejefagets omdømme, eller er det faktisk dem, der taler faget op? Bogen kommer ikke kun med ét svar, men viser en flerstemmighed blandt sygeplejersker, der tør tale om sygepleje i offentligheden – også selv om det kan medføre knubs. HELT ÆRLIGT! Taler vi sygeplejefaget ned? er bog nummer to i en ny debatbogserie, hvor vi inviterer en række bidragydere med forskellige baggrunde, tilgange og holdninger til at sige deres ærlige mening om aktuelle problemstillinger og dilemmaer, som rører sig inden for sygeplejefaget.
Hvad skal vi med praktik i sygeplejerskeuddannelsen? Er der ikke bare bøvl med praktikken? Vil det være bedre at placere al praktik til sidst på uddannelsen? Læs med i denne debatbog, der tager hul på emnet om praktik på sygeplejerskeuddannelsen. Det er den første bog i en serie, hvor forskellige bidragsydere med forskellige baggrunde, tilgange og holdninger fortæller om deres ærlige mening til de aktuelle problemstillinger og dilemmaer, som rører sig inden for sygeplejefaget. Bogen sætter i en åben samtale fokus på det, der ikke fungerer – og belyser problemstillingerne med et kritisk blik fra flere forskellige vinkler, for at få en dybere og mere nuanceret forståelse af de bagvedliggende problematikker. Du kan være med til at fortsætte debatten ude i virkeligheden, på sygeplejerskeuddannelsen og i klinikken.
Få viden om patienten og de mest anvendte redskaber til at indgå i samspillet med patienter og pårørende. I 3. udgave af Patient - en grundbog i sygepleje, får du som sygeplejestuderende et godt grundlag for at yde sygepleje med forståelse for patienten og dennes perspektiver. Bogen er målrettet professionsbachelorniveau og kan primært benyttes på sygeplejerskeuddannelsen som grundbog. Den er opdateret med nyeste viden og tendenser indenfor alle områder. Der er et øget fokus på de centrale begreber 'klinisk beslutningstagen' og 'klinisk lederskab'. Der er en helt ny model, som kan bruges til arbejdet med patientperspektivet i klinisk beslutningstagen på tværs af bogens kapitler. Kapitlerne er didaktisk bearbejdet og struktur og sprog fremstår klart og præcist. Alle kapitler i bogen er fagfælledømt af eksperter med specialviden.
De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation. Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden. Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.
Primærsektor – det nære sundhedsvæsen er en lærebog, der beskriver og analyserer de sundhedstilbud, der møder borgeren i den kommunale sektor. Bogen giver både sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle den nødvendige viden om de sundhedstilbud, der specifikt knytter sig til borgernes hverdagsliv. Bogens opbygning Bogen består af tre dele med hver sit fokus: Det strukturelle niveau Centrale begreber Borgerne og deres pårørende Alle kapitler er forsynet med perspektiverende og faktuelle oplysninger, og der er en række konkrete eksempler, som viser kompleksiteten i de udfordringer, sundhedsprofessionelle står over for i primærsektor. Her kan studerende og undervisere finde inspiration til diskussion, repetition og øvelser. Målgruppe Bogen er skrevet til sygeplejestuderende, især på modul 6 i grunduddannelsen, hvor der er fokus på borgere i eget hjem, og hvor mange studerende er i klinik i primærsektor. Den vil også være relevant i resten af uddannelsen, da alle sygeplejersker skal forholde sig til sundheds- og sygdomsproblematikker i borgernes hverdagsliv. Andre sundhedsprofessionelle, der er i berøring med det nære sundhedsvæsenet, vil også kunne have god gavn af bogen, fx fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Kliniske metoder i sygeplejepraksis er en lærebog, der både viser hvordan kliniske metoder kan forstås og hvad kliniske metoder eksempelvis kan være. Bogen ønsker at vise kliniske metoder som et mangfoldigt begreb – både på et ideologisk, begrebsmæssigt og klinisk niveau. Emnet belyses fra to vinkler, en perspektiverende vinkel der diskuterer kliniske metoder som et relativt nyt begreb i sygeplejeprofessionen og en konkret vinkel som giver eksempler på udvalgte kliniske metoder.
Bodil Winther; Ingrid Egerod; Lise Hounsgaard; Kristian Larsen; Michael Hviid Jacobsen; Mari Holen; Annelise Norlyk; Nanna Kappel; Anne Prip; Mette Raunkiær; Sine Lehn; Sanne Angel; Lene Seibæk; Janice M. Morse
Akut, kritisk og kompleks sygepleje – samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver er en lærebog til modul 10 og 11 på sygeplejerskeuddannelsen i faget sygepleje. Bogen består af to dele. Del 1 behandler centrale elementer som at være patient, lidelse, død, rehabilitering og hospitalisering. Del 2 beskriver nyere danske forskningsprojekter, der omhandler de tidligere behandlede temaer og begreber. Målgruppen er sygeplejestuderende, studerende på efter- og videreuddannelse samt professionsuddannet sundhedspersonale.
Denne boka gir skoleansatte innsikt i konfliktbegrepet, viser hvordan konflikter kan håndteres, og hvordan de kan snus til utvikling og samarbeid. Metoden, tenkningen og verktøyet denne boka tar utgangspunkt i, er gjenopprettende praksis. Dette er en tilnærming til konflikter som legger vekt på trygge relasjoner, gode dialoger og det å gi elever muligheter til å medvirke og ta ansvar. Konflikter løses gjennom en gjenopprettende prosess som bygger på en firetrinnsmodell, kjent som ikkevoldskommunikasjon eller sjiraffspråk. Å gjennomføre slike prosesser kan være tidkrevende, men det virker – og ikke minst kan det gi elever ferdigheter de kan ta med seg videre i livet.