Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 285 066 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Marianne Tolstrup

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 5 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2014-2023, suosituimpien joukossa Didaktisk opslagsbog. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

5 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2014-2023.

Didaktisk opslagsbog

Didaktisk opslagsbog

Dorte Ågård; Jens Aage Poulsen; Søren Harnow Klausen; Per Fibæk Laursen; Henrik Juul; Johannes Fibiger; Peter Brodersen; Thomas Illum Hansen; Lene Tanggaard Pedersen; Carsten Fogh Nielsen; Karsten Agergaard; Marianne Tolstrup; Jørn Bjerre; Stig Toke Gissel; Martin Blok Johansen; Merete Wiberg; Marie Falkesgaard Slot; Alexander von Oettingen; Helle Plauborg; Thomas R.S. Albrechtsen; Hanne Balsby Thingholm; Dorthe Carlsen; Eva Dam Christensen; Nikolaj Frydensberg Elf; Andy Højholdt; Mira C. Skadegård; Ahrong Gersager Yang Nissen

Gyldendal
2022
muu
Bogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”. Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.
Erhvervsdidaktisk opslagsbog

Erhvervsdidaktisk opslagsbog

Marianne Riis; Anna Brodersen; Anne Mette Hald; Bjarne Wahlgren; Henrik Juul; Helle Bjerresgaard; Vibe Aarkrog; Peter Brodersen; Marianne Tolstrup; Alexander von Oettingen; Torben Størner; Karsten Holm Sørensen; Arnt Louw; Roland Hachmann; Agnete Gudnason; Suna Christensen; Charlotte Hahn Nielsen; Peter Holmboe; Susanne Gottlieb; Dorrit Sørensen; Malis Ravn; Jan Bisgaard; Henriette Duch; Dorthe Carlsen; Majbritt Pless; Bettina Buch; Signe Rieland; Lene Illum Skov; Rune Thostrup; Henrik Hersom; Jeppe Michael Egendal

Gyldendal
2023
muu
Bogen er skrevet til dig, der underviser og har interesse i de erhvervsrettede uddannelser. Erhvervsdidaktisk opslagsbog handler om, hvordan didaktisk teori og begreber kan forstås og anvendes i praksis på de uddannelser, der retter sig specifikt mod at uddanne til forskellige erhverv og brancher. I bogen finder du opslag om klassiske og moderne erhvervsdidaktiske begreber såsom instruktion, multimodalitet, stilladsering og refleksion. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Gennem et casebaseret format viser 58 opslag didaktiske begreber, som de kan “se ud” i praksis: Vi er med faglæreren i værkstedet, når hun giver feedback, med i dialogen, når lærerteams udvikler praksis, med, når undervisningen differentieres, og med, når lærere overvejer, hvordan undervisningen kan invitere til deltagelse og motivere elever og kursister. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag.
Samskabende vejledning

Samskabende vejledning

Marianne Tolstrup

Psykologisk Forlag
2021
nidottu
Som vejleder kan det være en udfordring at balancere mellem individets og samfundets behov – uden at slippe sin humanistiske grundholdning af syne.SAMSKABENDE VEJLEDNING er et redskab i dette arbejde. Målet er at skabe udvikling og understøtte den vejledtes dannelse som et handlekompetent individ, der kan tage medansvar for eget liv. SAMSKABENDE VEJLEDNING giver brugbar viden og nye gode redskaber til alle, der arbejder med vejledning. Bogen er en håndsrækning til vejledere, der skal navigere i feltet af udefrakommende styring i form af karakterkrav, uddannelsespålæg mv. Den er også til vejledere, som gerne vil afstemme deres egen rolle og selv måske har tendens til at tage for meget styring i vejledninger. Bogen støtter vejlederen i arbejdet med at involvere de vejledte, så de tager aktivt, samskabende del i vejledningen. Til det arbejde introducerer bogen en nye procesmodel – den samskabende vejledningsmodel – og 24 tilhørende vejledningsmetoder. Modellen er udviklet på baggrund af et fællesnordisk udviklingsprojekt og bygger på teori, forskning og projektets resultater. Metoden er afprøvet og evalueret positivt af både vejledere og vejledte. Den samskabende vejledningsmodel er et praksisorienteret redskab, der understøtter en samskabende vejledning, hvor processen er tydelig for alle parter, og hvor der løbende skrives noter, så alle har overblik over, hvad der udvikles og besluttes. Målet er, at man arbejder hen imod at ændre adfærd eller forståelser hos vejledte. Bogen er skrevet til alle, der vejleder: i kommunernes vejledning af unge (KUI), i alle former for gennemførelses- og fastholdelsesvejledning i grundskoler, ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser, foruden i jobcentre og hos anden aktør i arbejdet med at få borgere i arbejde. Den kan også bruges i vejledning i forbindelse med kompetenceudvikling.Marianne Tolstrup er lærer og cand.pæd.pæd. med sidefag i psykologi, master i positiv psykologi. Har arbejdet i vejledningsfeltet i mere end 20 år og underviser bl.a. på Diplomuddannelsen i uddannelse, erhvervs- og karrierevejledning på UCL, Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
At udfordre eleverne på deres valg

At udfordre eleverne på deres valg

Marianne Tolstrup

Turbine
2015
sidottu
Denne bog er målrettet lærere der underviser i udskolingen, UU-vejledere samt ledere i skole og UU. Bogen giver et bud på, hvilken betydning de lovmæssige ændringer i arbejdet med udvikling af elevernes karrierelæring får for arbejdet i emnet Uddannelse og job i udskolingen og i UU vejledernes vejledning. Der gives desuden bud på, hvordan man kan forstå den kollektive vejledningsform, og ideer til hvordan man rent didaktisk griber opgaven an. Bogen giver endvidere konkrete ideer til, hvordan man kan samarbejde mellem skole og UU om de nye opgaver. At udfordre eleverne på deres valg anviser konkrete forløb, der kan arbejdes med i dels Uddannelse og job og dels i kollektiv, individuel og gruppevejledning, så man opfylder de lovmæssige krav. Der gives samtidig ideer til, hvordan man kan gribe forældresamarbejdet omkring elevernes karrierelæring an, samt til hvordan man kan arbejde med og samarbejde om de ikke uddannelsesparate. Bogen kan anvendes som redskab til at etablere ny forståelse for, hvilke opgaver der ligger i henholdsvis Uddannelse og job og vejledningen, herunder hvordan man kan forstå og arbejde med den kollektive vejledning. Desuden kan bogen bruges som idé-katalog til planlægning og gennemførelse af aktiviteter i emnet Uddannelse og job og i vejledningen. Om forfatteren:Marianne Tolstrup er lektor ved UC Lillebælt. Hun er uddannet lærer, og har selv undervist i de ældste klasser. Hun har desuden undervist på læreruddannelsen i en årrække. I dag underviser Marianne Tolstrup bl.a. på diplomuddannelsen i Uddannelses- erhvervs- og karrierevejledning.
Ressourcefokuseret vejledning

Ressourcefokuseret vejledning

Marianne Tolstrup

Psykologisk Forlag
2014
nidottu
Vil du gerne hjælpe de personer, du vejleder til at kunne se flere muligheder, blive mere målrettede, få mere tro på egen kunnen og større håb for fremtiden? Ja, selvfølgelig vil du det, for det er vel i grunden det, al vejledning drejer sig om. Men det er ikke altid så let. I denne bog gives en række konkrete ideer til at arbejde ressourceorienteret, både i individuelle, gruppevise og kollektive vejledningssammenhænge teoretisk funderet i positiv psykologi. Du får bl.a. bud på hvordan man kan arbejde med den vejledtes motivation ved at inddrage bl.a. self-efficacy (troen på egen kunnen) og begrebet flow og forslag til måder, man kan arbejde med den vejledtes styrker på. Bogens målgruppe er en bred gruppe af vejledere: AKT-vejledere, UU-vejledere, vejledere i jobcenter regi – og mange flere. Bogen kan bruges i undervisningssammenhænge, fx på diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning samt i vejledningsmoduler i pædagogisk diplomuddannelser. Samtidig kan lærere have glæde af bogen, både i relation til arbejdet med enkelte elever og med hele klassers trivsel.