Mathilde Walter Clark

Julen er en harmonisk tid med julefred i familiens skød, en tid fuld af kærlighed, overflod og gaver. Det er der i al fald mange, der mener. Eller håber igen og igen hver gang julen nærmer sig. De ti historier i Julefortællinger fortæller om en anden og til tider mindre idyllisk virkelighed. En række af vores bedste forfattere fortæller om en jul, der er hyggelig, livsforandrende, ensom, overrumplende, givende, chokerende og dybt rørende. I nogle af historierne genkender man sine egne julestemninger, i andres udvides vores jule-horisont og andre igen får os til at tænke med taknemmelighed på vore egen jul med alle dens herligheder og mangler. Bogen er den perfekte adventsgave, mandelgave eller julegave – for eksempel til én selv.

Bliver vi reddet af teknologien? Hjælper det at sortere sit affald og købe genbrugstøj? Hvordan lærer vi at leve bedre med og i naturen? Otte af landets største forfattere og formidlere er gået sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag om at skabe en helt ny antologi bestående af syv noveller og en illustreret historie, der hver især tager livtag med vor tids største udfordring: klimakrisen. Få forfatternes bud på, hvordan en bæredygtig fremtid ser ud, eller hvordan et dystopisk scenarie med stigende temperaturer påvirker mennesker på hele kloden. Klimaministeriets fagfolk har stillet deres viden til rådighed for at klæde forfatterne bedst muligt på, når de skildrer hver sit billede af vores liv under den grønne omstilling. Hvad indebærer det at være menneske under klimakrisen, hvordan ændrer de grønne tiltag fremtidens samfund, og hvordan rummer ny teknologi potentielt løsningen på klimakrise? Tænk videre og lad dig inspirere til selv at engagere dig i klimakampen sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag.

"Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...” I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

Det blinde øje har vundet Politikens Litteraturpris 2023, Weekendavisens Litteraturpris 2023 og Læsernes Bogpris 2024. DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst. Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.

I Samlede historier er Mathilde Walter Clarks tidligere udgivelser Tingenes uorden og Grumme historier samt tre nyere historier samlet i én smuk udgivelse. Vi befinder os på én gang et stykke fra, på kant af, og grumme tæt på virkeligheden i Mathilde Walter Clarks samlede historier. Det er fortællinger, som tester sprogets bæreevne i den verden, vi hele tiden tror, vi kender, og så alligevel ikke. Vi får den stadigt mere aktuelle historie om byen, der bliver begravet under en stor, sort sky, den utrolige beretning om den danske sprogforsker Rasmus Rasks jagt på ursproget, og historien om madanmelderen, der i sin jagt på det sublime må finde sig i at miste en kropsdel, hver gang han nyder et måltid af mesterkokken Hectór Troque. Fiskehandlerens kone forvandles langsomt til en fisk. En rejsende kommer i Marrakechs souk i besiddelse af en flaske med et lillebitte menneske, som lover ham storhed. En hvid, europæisk kvinde rejser til Tranquebar for at redde den mindre privilegerede verden, en aldrende journalist fra Berlin rejser til Cambodia for at møde en Khmer Rouge-bøddel, og en gammel kone fra Chennai rejser til Himalaya for at møde Gud. Vi er hele verden rundt, både den ydre og de indre, i disse 31 fortællinger om kød og krop, ånd og Gud, dyr og menneske. Med en stramt fabulerende gådefuldhed føres læseren ind i en verden af spejlbilleder, fordoblinger og groteske overraskelser. Får vi et glimt af os selv i spejlet? Og når vi først er derinde, vender vi så nogen sinde tilbage?

When Mathilde’s stepfather dies in Denmark, she is plagued by worries about the potential death of her American father on the other side of the Atlantic. In a desire to catalog her love for, and memories with, her father, Mathilde travels to America and writes a novel about their relationship that she has always known she should write. Lone Star is about distances: the miles between a father and daughter; the detachment between Mathilde’s Danish upbringing and her American family; the separation of language; and the passage of time between Mathilde’s adulthood and the summers she spent as a child in St. Louis. These irrevocable gaps swirl as Mathilde voyages to meet her father in Texas to explore a relationship that still has time to grow. At once a travelogue and family novel, Lone Star occupies the often-mythologized landscape of Texas to share a story of being alive and claiming the right to feel at home, even across the ocean.

I Huset uden ende vender Mathilde Walter Clark tilbage til det mord som blev begået i hendes families hus i USA. I sin research finder hun ud af hvem der var morderen og ledes ind i en seriemorderindustri, som i et endeløst hus med meget mørke korridorer. Hun rejser rundt med sin notesbog og forsøger at følge sine tanker med pennen. Hvad er det vi ser, når vi ser? En gorillafigur i en lille texansk by på den anden ende. På de støvede bjergveje i Himalaya bliver hun mødt som et rumvæsen, for kvinder kan da ikke rejse alene? I New York plages hun af Kierkegaards spøgelse. Hun prøver at beskrive drømmen om verdens lykkeligste folk uden selv at vågne. Hvem mener vi egentlig, når vi siger 'jeg'? Og hvem er vi uden forestillingerne om os selv og hinanden? Der er altid nye rum at gå ind i. Og huset viser sig hele tiden at være større end vi forestiller os. Huset uden ende forankrer kulturkritikken i det personlige. Mathilde Walter Clark låner os et sultent og generøst blik, hvor mennesker er vigtigere end ideer, og hvor tvivlen kommer alle til gode.

Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive den bog om sin far som hun altid har vidst at hun skulle skrive.Det er historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder. Men faren er endnu levende, og datteren har masser af vilje. De mødes på hans fødeegn i Texas. Kan hun gøre slægtens sted til sit eget? De besøger slægtninge, døde som levende. Texas’ historie filtrer sig sammen med familiens. Der vokser et landskab frem. Tiden bliver langsom. De sidder på verandaen i hver sin gyngestol og ser himlen sortne ...LONE STAR er en roman om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Om at være levende og om at se og forstå – og elske alligevel.Mathilde Walter Clark (f. 1970) er kandidat i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. Hun debuterede i 2004 med romanen Thorsten Madsens Ego. Hun har siden udgivet to samlinger af fortællinger, Tingenes uorden (2005) og Grumme historier (2011), samt Don Juan-romanen Priapus (2010). Mathilde Walter Clark har modtaget Statens Kunstfonds treårige legat.