Merete Wiberg

Bogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”. Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Lærerens pædagogik og didaktik introducerer til lærerens professionsfaglige viden. Dvs. til hvordan man kan bruge pædagogisk og almen didaktisk teori til analyse og forberedelse i skolen. Bogen vil inspirere til at undersøge og vurdere forholdet mellem skolens normative side (hvad vi gerne vil med skolen) og de muligheder, som skolen og lærerne har for at realisere deres mission (hvad vi rent faktisk kan gøre i skolen). Dette dilemma udfoldes gennem bogens kapitler og klæder læseren på til at begrunde sit pædagogiske arbejde overfor kolleger og forældre. Lærerens pædagogik og didaktik er en grundbog for lærerstuderende til faget Pædagogik og Almen Didaktik.

TEORETISK PÆDAGOGIK indkredser sit fagområde og diskuterer værdiers rolle og betydning i spændingsfeltet mellem pædagogisk teori og praksis. Bogen introducerer desuden begrebet værdifylde – som et pædagogisk analytisk begreb – og en model til analyse af pædagogisk teori og praksis. Bogen har et særligt fokus på pædagogikkens normproblem. TEORETISK PÆDAGOGIK henvender sig til studerende på pædagogiske uddannelser ved universiteter og professionshøjskoler og andre, som ønsker et teoretisk perspektiv på det pædagogiske landskab.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?) Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Det lærende menneske stiller skarpt på seks forskellige perspektiver fra den læringsteoretiske bagage. Udgangspunktet for hvert perspektiv er praktiske handlinger, som lærere og elever foretager sig. Herfra sætter bogens forfattere ind med teoretiske uddybninger og kritiske drøftelser af praksis og handlemulighederne heri. Dette perspektivskifte tydeliggør, hvordan forskellige læringsmæssige pointer kan se ud i praksis, og hvordan de kan underbygges praktisk, teoretisk og empirisk. De seks læringsteoretiske perspektiver kan også inspirere til og underbygge beslutninger om pædagogisk praksis. Det kan de, da teorierne hjælper til at få øje på, løse, fortolke og kritisere det, vi normalt ikke yder så meget opmærksomhed. De seks perspektiver, som bogen åbner for os, er læring gennem: tænkning og erfaring konstruktioner narrativer æstetisk praksis eksistentielle valg deltagelse Det lærende menneske henvender sig primært til studerende ved læreruddannelsen.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod. Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag. Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

Kan man måle dannelse og dannelsesprocesser? Kan man egentlig forske med pædagogikken som afsæt? Og kan man forske normativt i spændingsfeltet mellem teori, praksis og empiri? Empirisk dannelsesforskning er et nyt begreb i dansk uddannelsesforskning. Begrebet antyder, at dannelse kan belyses gennem empiri, og at begrebet hører hjemme i fællesmængden mellem to ellers modstridende traditioner: den evidensbaserede empiriske pædagogik og den normative teoretiske pædagogik. Bogen fremskriver dette nye begreb, hvor pædagogisk teori og pædagogisk praksis mødes i empirien. Det kommer til syne i de fortolkninger, vi med teori kan lave om praksis, og i de udfordringer praksis stiller til teorien og empirien. Empirisk dannelsesforskning henvender sig både til studerende og til forskere, der undersøger den pædagogiske virkelighed, hvori dannelse er central.

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele: A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark. B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis. Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

Bogen beskæftiger sig med to vigtige, beslægtede uddannelsesvidenskabelige discipliner: Didaktik handler om undervisning, men da hensigten med undervisning er, at mennesker skal lære, er læring en vigtig del af didaktikken. Læring handler om læreprocesser, og selvom disse kan foregå uden undervisning, vil man oftest analysere dem ud fra et ønske om at fremme læring, og dermed bliver didaktikken vigtig for læring. Bogen tegner et landskab af forskellige teorier inden for begge felter. Den er skrevet dels til universitetsstuderende, bl.a. på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab, dels til faget Pædagogik og lærerfaglighed på læreruddannelsen.