Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 595 353 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Mette Bender

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 10 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2010-2025, suosituimpien joukossa Vi er magiske. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

10 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2010-2025.

Sirius tur-retur

Sirius tur-retur

Anders Kjærgaard; Mette Bender

Gyldendal Trade 150
2025
nidottu
Anders Kjærgaard er militærpsykolog og tidligere patruljefører og leder ved Slædepatruljen SIRIUS i Nordøstgrønland. Han har gennem mere end tre år kørt over 10.000 kilometer med hundeslæde under sine udstationeringer i et af verdens mest øde og ekstreme områder. I denne bog fortæller Anders om, hvordan man kommer igennem den fysisk krævende rejse gennem polarnætter, snestorme og 45 minusgrader. Her er den største fare ikke nødvendigvis at blive overfaldet af en isbjørn eller at gå gennem isen, men måske snarere at miste modet eller rage uklar med den makker, man lever næsten klaustrofobisk tæt sammen med. Bogen er et sjældent indblik i specialenheden SIRIUS. Vi hører om psykologien før, under og efter. Om udvælgelsen, om psykologisk profilering og om den hårde fysiske og mentale forberedelse. Anders fortæller om korpsånden og om rejserne over isen. Om isolation og mørketid, monotoni og trykkogereffekten, der kan få små ting til at vokse sig kæmpestore, og om at vende tilbage til hverdagen igen. Sirius tur-retur er en fascinerende og personlig beretning om livet i vildmarken fra en soldat og psykolog, der kender SIRIUS indefra og elsker Nordøstgrønland. Den er fuld af konkrete psykologiske værktøjer til inspiration for den eventyrlystne læser og fortæller om den forskning, der ser på individers og gruppers præstationsevne og udfordringer i isolerede, ekstreme miljøer. Fra slæderejser med Sirius til rejser i rummet. Bogen er skrevet i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender.
Mad til glade tarme

Mad til glade tarme

Søren Lange; Mette Bender

Lindhardt og Ringhof
2024
sidottu
Mad til glade tarme er en nem og overskuelig guide til dem, der gerne vil vide, hvordan de får en sund tarmflora. Bogen indeholder både en liste over de 20 råvarer, som er rigest på stoffet præbiotika, 40 madopskrifter og en lynkur, der forbedrer tarmfloraen på 4 dage.En af de vigtigste tendenser inden for sund kost er præbiotika. Præbiotika er en slags fibre, som er vigtige for bakteriebalancen i tarmen, og ifølge forskerne har tarmfloraen større betydning for vores generelle sundhed, end vi hidtil har troet – blandt på vægt forbrænding og blodsukker.
Sover du?

Sover du?

Birgitte Rahbek Kornum; Mette Bender

Politikens Forlag
2023
sidottu
Søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum omsætter den nyeste viden til praktiske råd for alle, der kæmper med søvnen nat efter nat. Hvorfor ligger jeg vågen om natten? Hvad skal jeg spise for at sove bedre? Er det skidt at sove til middag? Hvordan stopper jeg min partners snorken? Virker sovemedicin og melatonin? Hvad gør jeg for at fungere bedst muligt efter en dårlig nat? Vi ved i dag, at god og rigelig søvn er lige så vigtig for os som at spise sundt og bevæge os hver dag. Ikke desto mindre er det svært at finde et moderne menneske, der ikke i perioder har problemer med at sove, og alt for mange kæmper med søvnen nat efter nat. Her kommer bogen, der forklarer den vigtigste og den nyeste viden om søvn på en lettilgængelig måde – og giver de råd, vi alle sammen kan have brug for. Den internationalt anerkendte søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum svarer på 123 spørgsmål om søvnens og dens væsen. Hun løfter sløret for de nyeste landvindinger inden for søvnforskning, afliver gamle myter og øser ud af sin viden om søvnens indflydelse på sundhed, hukommelse, humør, appetit og præstationsevne. Bogen kommer også ind på de mest almindelige søvnforstyrrelser og -sygdomme og særlige søvnbehov hos børn, teenagere, voksne og ældre.
Vægtløs

Vægtløs

Alberte Clement Meldal; Mette Bender

Politikens Forlag
2022
nidottu
Alberte Clement Meldal tager et tiltrængt opgør med de vrangforestillinger, der får kvinder og piger til at leve i evig krig med deres vægt og deres spejlbilleder. ”Jeg vil så gerne være tynd. Jeg tænker hele tiden på det, men jeg æder og æder. Dellerne hænger ud over bukserne og jeg har bare lyst til at græde.” Sådan skrev Alberte Clement Meldal i sin dagbog, da hun som teenager og feteret international fotomodel arbejdede i Milano, Paris og London. Dengang var hun meget tynd. I dag er hun 45 år og 30 kilo tungere. Sorgen over kroppen fylder stadig. Uanset hvor mange forsider, Alberte har prydet, og hvor meget professionel anerkendelse hun har opnået i sit voksne liv. I Vægtløs - hvordan jeg stoppede krigen mod min krop tager hun os med ud for at undersøge, hvor hadet til tykhed og idealet om den tynde krop stammer fra. Er følelsen af at være tyk og forkert et personligt problem eller resultatet af stigmatisering og fordomme? Er det virkelig usundt at være lidt tyk, eller er det mere usundt at føle sig forkert? Alberte går til Inger Bols, der som diætist arbejder med intuitiv spisning og vægtneutral sundhed. Her lærer hun at samarbejde med sin krop og sin sult. Undervejs besøger hun mennesker, der beskæftiger sig med vægt, sundhed og skønhedsidealer. Hun hører om modeverdenens indflydelse på vores selvbillede. Om spiseforstyrrelser, epigenetik, tykfobi og vægt som resultat af sociale strukturer i samfundet. Hun forstår det afgørende i at opleve sin krop og sin seksualitet indefra – og ikke udefra. Vægtløs - hvordan jeg stoppede krigen mod min krop er et tiltrængt oprør på vegne af alle de kvinder og piger, der bliver fastholdt i fjendskab med deres egne kroppe, og viser vejen til at slutte fred med den skikkelse, der møder dem i spejlet. Bogen er udviklet og skrevet i samarbejde med Mette Bender.
Vi er magiske

Vi er magiske

Jesper Westmark; Mette Bender

Gyldendal Trade 150
2022
nidottu
”Tror du på mig, hvis jeg siger, at der lige ved siden af denne virkelighed med krav, forvirring og frygt er en anden virkelighed med evig ro? En virkelighed hvor du allerede er alt, hvad du skal være, bare fordi du er?” Sådan begynder Vi er magiske, skrevet af Jesper Westmark, shaman, meditationsmentor og traumeterapeut, kendt fra det populære tv-program Alene i vildmarken. Bogen er fuld af enkle, praktiske redskaber og alle kan være med. Undervejs hører vi om Jespers Westmarks liv og hans egen udfordrende vej, der næsten tog livet af ham, frem mod at acceptere sit livskald: At guide andre ind i meditation og bevidsthed. Jesper Westmark lærer os at vågne til den viden, at vi alle er, som vi skal være. Vi kan miste os selv i hverdagens kamp for at slå til, men vi kan også altid finde tilbage til at være magiske væsener med en iboende kraft til at forvandle vores egen virkelighed.
Aldrig mere angst

Aldrig mere angst

Sisse Find; Mette Bender

Gyldendal Trade 150
2021
sidottu
Du besidder evnen og magten til at minimere din egen angst. Det eneste, du mangler, er viden og metoder, og det får du nu. Bogen Aldrig mere angst af psykolog og terapeut Sisse Find i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender bygger på metakognitive og meditative teknikker og indeholder et 6-ugers program, der effektivt træner dig i at bruge mindre tid på bekymringer, grublerier og andet selvdestruktivt tankespind. Uanset om du har fået diagnosen angst eller ’bare’ har tendens til uro og ængstelse, vil du efter de 6 uger stå et mentalt stærkere og mere robust sted. Du får også indsigt i, hvorfor angst intet har at gøre med din personlighed, dine gener eller traumatiske hændelser i fortiden. Dårlige oplevelser kan rigtignok sætte gang i bekymringer, som kan producere angst. Men lærer du at kontrollere din bekymring, kan du slippe for angst nu og i fremtiden.
Suveræn fordøjelse

Suveræn fordøjelse

Louise Rindel Gudbergsen; Mette Bender

Gyldendal Trade 150
2021
sidottu
Suveræn fordøjelse giver dig en 6-ugers kur, der helbreder ubalancer og mærkbart forbedrer fordøjelsen og dit generelle velvære. Gennem ugerne vil du få mere energi og bedre humør. Efter de 6 uger vil du være godt i gang med at helbrede eventuelle tarmsygdomme og forebygge andre sygdomme. Bogen er inddelt i fire dele: Bogens første del klæder dig på til at forstå din fordøjelse ved at beskrive fordøjelsens mange trin og de problemer, der hyppigst opstår i fordøjelsens mange delfunktioner. Anden del er en test, der hjælper dig med at afklare, hvor i fordøjelsessystemet dine mavetarmproblemer kommer fra, og hvilke sammenhænge der er i forhold til kroppens øvrige funktioner. Bogens tredje del er selve kuren, der forvandler din fordøjelse, så du opnår optimal trivsel og suveræn fordøjelse. Fjerde del er opskrifter, gode råd, inspiration og eksempler på, hvordan du kan spise efter kurens anvisninger. Kuren eliminerer mad og kemi, der belaster. Den tilfører vigtig næring, genopretter tarmens mikrobiom og barrierefunktion og forbedrer kroppens samlede stressrespons og restitutionsevne, så du kan vågne hver morgen med følelsen af en stærk og smertefri krop.
Smertefri krop; Sig farvel til træthed, stress og smerter

Smertefri krop; Sig farvel til træthed, stress og smerter

Anna Bogdanova; Mette Bender

Gyldendal Trade 150
2018
sidottu
SMERTEFRI er bogen til dig, der er skadet eller har ondt. Den er til dig, der vil have lidt mere energi i hverdagen eller er helt udmattet. Og den er til alle, der enten har snuset til stress eller været helt nede at ligge. Når du har ondt, er det let at tro, at noget er gået i stykker, men så enkelt er det ikke. Smerte er ligesom træthed, svimmelhed, hovedpine og overvægt tegn på overbelastning. Det er hjernens måde at passe på dig, når du stiller for store krav til dig selv. Din krops ressourcer kan sammenlignes med pengene på din bankkonto. Hjernens opgave er at sørge for, at du aldrig går i nul. Overtrækker du din konto, indefryser den ressourcer for at passe på dig. Ved at sætte ind på kontoen og sende beroligende sansesignaler til hjernen, vender du udviklingen og går mod overskud, smertefrihed, lethed og styrke. I SMERTEFRI får du • En test af din tilstand – hvordan har din kropskonto det? • En test af dine vaner – bygger du op eller driver du rovdrift? • En 12 ugers plan, der genopretter balancen. • Blide øvelser, der beroliger nervesystem og vækker muskler. • Forslag til nye hverdagsvenlige vaner, der sætter valuta ind. • Førstehjælp til 4 smertetyper og 10 former for ubehag i kroppen.
Fri for allergi

Fri for allergi

Mette Bender; Søren Lange

Gyldendal Trade 150
2018
sidottu
Døjer du med høfeber, eksem, astma eller fødevareallergi? Du kan gøre noget ved det! ”Fri for allergi” er fuld af naturlige, genopbyggende midler, der virker mod allergi. Genopbyg tarm, binyrer og immunforsvar med: Allergikur på 7 dage Allergidæmpende mad Potente planter Naturligt antihistamin Kosttilskud Akupressur Bogens allergikur afgifter og genstarter på 7 dage din krops naturlige forsvar til ny, elastisk styrke. Dine tarme får ro fra histamin, allergener og slimhindeirriterende stoffer. Stress, fastfood og fremmedstoffer svækker tarm, binyrer og immunforsvar og kan give allergi. Ved allergi producerer kroppen ikke serotonin og kortisol nok. De akutte tegn er kløe, løbenæse og mavesmerter. Efterhånden bliver du træt og mat og kan få problemer med vægten. Med kuren og bogens mange andre forslag dæmper du inflammationen og styrker dit immunforsvar effektivt. Produktionen af vigtige hormoner vokser, og tarmslimhinden heler. Din allergi bliver mindre eller forsvinder helt, så du slipper for snue, mavekneb og træthed og genvinder din energi og velvære. Bogen indeholder også 40 immunopbyggende retter, juicer, teer og shots, der styrker immunforsvaret.
Mere end pap og bonus

Mere end pap og bonus

Mette Bender

Mette Bender TXT
2010
nidottu
SÅDAN BYGGER I EN NY FAMILIE Dette er bogen er til de mange voksne, der bygger ny familie med børn fra tidligere forhold. En opgave, der, når den første interesse og høflighed har lagt sig, ofte viser sig at være overraskende stor. Især fordi urealistiske forventninger baseret på erfaringer fra kernefamilien har det med at spænde ben. Pludselig er dét hjem, der skulle være jeres trygge base, et minefelt af svære følelser, rivalisering og sammenstød. Bogen tager fat på børn og voksnes nye roller, de svære stedrelationer, behovet for fælles spilleregler, utryghed, jalousi og samarbejdet med børnenes andre familier. Den giver tips til at blive en aktiv og synlig voksen for din partners børn og til som forælder at turde lukke din nye partner ind i dit og børnenes liv. 'Mere end pap og bonus - sådan bygger I en ny familie’ er proppet med professionelle og personlige erfaringer og råd, der hjælper til at justere forventningerne og bevidst styre den nye familie mod at blive et kærligt, dynamisk og fleksibelt fællesskab.