Michael Hviid Jacobsen

Bogen analyserer vores samfund ramt af epidemien og ser COVID-19 som en forandrende begivenhed og et historisk brud. Bogen sporer de dybereliggende brud og de myriader af tanker og relationer, som COVID-19 har ført med sig og reflekterer over tilstedeværelsen af epidemien i en historisk kontekst. I bogens analyser aner vi nye former for magt og betragtninger om bl.a. krop, køn, by, klima og klasse. I Det epidemiske samfund opfattes samfundet som en tilstand af refleksivitet, hvis forandringspotentialer er igangsat af tilstedeværelsen af virus. Bogens bidrag er skrevet af førende danske forskere og vækker til eftertanke. Bogen er redigeret af Ole B. Jensen, professor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet, og Nikolaj Schultz, ph.d.-stipendiat i sociologi på Københavns Universitet. Begge kendte for deres engagement i at åbne nye mulige tankerum.

Som socialt fænomen er kriminalitet et væsentligt emne for samfundsvidenskaben. Samtidig er der politisk og samfundsmæssigt gode grunde til at opnå viden om, hvorfor kriminalitet opstår, hvem der begår den, hvordan gerningsmænd og ofre påvirkes, samt ikke mindst hvordan kriminalitet kan forebygges. Metoder i kriminologi er den første danske bog om metoder til at undersøge kriminelle forhold. Bogen går på tværs af det forskningsmetodiske spektrum og beskriver både etnografiske, klassiske kvalitative og statistiske metoder samt en række centrale genstandsfelter i kriminologien. Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, Aalborg Universitet.

Kultursociologi og kulturstudier placerer sig i mellemrummet mellem samfundsvidenskab og humaniora og beskæftiger sig med kulturelle fænomener af enhver slags: med kunst og subkultur, med æstetik og sociale omgangsformer, med følelsernes kultur, med seksualitetens kultur, med oplevelsen af byens rum og med byudvikling, og i det hele taget med grundlæggende perspektiver på sammenhængen mellem samfund, kultur, magt og politik. Kultursociologien udgør en kernedisciplin i sociologien, og med opblomstringen af humanistiske kulturstudieuddannelser på en række danske universiteter de senere årtier er også store dele af de humanistiske fag orienteret i en kulturteoretisk og sociologisk retning. Denne bog giver en autoritativ indføring i klassiske og nyere tendenser, tænkere og teorier i kultursociologi og kulturteori i tre dele: Ny teori, som for en stor del præsenteres for første gang på dansk Klassiske og nyklassiske teorier, som på forskellige måder tegner fagets tradition Temaer og begreber, der indkredser de vigtigste områder, som kultursociologien og kulturteorien beskæftiger sig med. Bogen vil kunne fungere som en vigtig støtte i arbejdet med kultursociologiske eller kulturteoretiske originaltekster både for undervisere og studerende på de højere læreanstalter. Men den henvender sig også til den ”kulturarbejdende” eller blot kulturinteresserede læser uden for universitetet, som gerne vil have udvidet eller opdateret sin teoretiske horisont.

VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS handler om de store spørgsmål i videnskaben. Om hvad videnskab egentlig er, om hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab, om hvordan vi i det hele taget opnår viden om et videnskabeligt felt, og om hvordan det videnskabelige arbejdsfelt fundamentalt set er struktureret. Det er afgørende at vide, hvad der kendetegner (ny) viden videnskabeligt set. Både som samfundsborger og studerende. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS har til formål at give en basal indføring i forskellige teorier om videnskab og videnskabelig viden. Den har et pædagogisk og pluralistisk udgangspunkt. I bogen bruges bl.a. begreberne ontologi, erkendelsesteori, metodologi og deskriptiv versus normativ til at hjælpe den studerende med at reflektere teoretisk over egen praksis og grundlag. Forskellige videnskabsteorier har forskellige bud på, hvordan den studerende kan analysere samfundsvidenskabens og statskundskabens grundlag. Viften af de præsenterede videnskabsteorier skal sikre, at der ikke optræder blinde vinkler, da der langtfra er enighed mellem de forskellige videnskabsteorier om disse spørgsmål. For at skabe overblik rubriceres de forskellige retninger i henholdsvis naturalisme og konstruktivisme. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS er skrevet af erfarne undervisere og forskere, og teorierne suppleres løbende med eksempler fra især statskundskabens verden.

Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter. Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder. Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk. Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

Etnografi er en mangfoldig disciplin, som har givet nye indsigter i så forskellige områder som sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, private og offentlige organisationer, finanssektoren, den politiske verden og ikke mindst hverdagslivet. Også metodisk er etnografien mangesidet, og den klassiske antropologiske etnografi er videreudviklet i en række nye tilgange og perspektiver, der på forskellige måder tager højde for nye sociale omgangsformer og måder at kommunikere på, bl.a. på de sociale medier. Etnografier giver en metodenær introduktion til en række etnografiske områder. Bogen beskriver den klassiske antropologiske etnografi og gennemgår en række etnografiske tilgange til at studere byer, internettet, mobilitet og organisationer. Derudover præsenteres en række etnografiske temaer og analyseformer: det længevarende feltarbejde, transnational etnografi, visuel etnografi, litterær og filmisk etnografi samt etnografiske undersøgelser af både forbudte emner og af hverdagens ”almindelige” og umiddelbart uanseelige fænomener. Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen og Hanne Louise Jensen, hhv. professor og lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og har bidrag fra en række forskere på tværs af det etnografiske miljø.

De senere år er der kommet stadig større fokus på den sociale betydning af følelser. Fænomener som fremmedgørelse og blaserthed er klassiske i sociologien, men også frygt, skam, sympati, kommercialisering af følelseslivet og andre følelsesmæssige tendenser har vist sig at være afgørende i mange sociale sammenhænge. Ikke kun menneskenære relationer, men også større samfundsmæssige strømninger og fænomener kan vanskeligt begribes uden at inddrage følelsernes betydning for den sociale dynamik. Følelsernes sociologi præsenterer en række toneangivende teorier om følelsernes sociale funktion og rummer bidrag om den klassiske sociologi hos bl.a. Weber og Durkheim samt om helt nye teorier. Bogen er redigeret af Inger Glavind Bo og Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet.

Hverdagslivet i familier, på arbejdspladser og i andre nære relationer er præget af strukturer og omgangsformer, der tilsammen danner et komplekst socialt system. Disse strukturer er ofte blevet studeret og analyseret inden for sociologi og humaniora under overskriften mikrosociologi, men der har i mange år været en tendens til at forbigå følelseslivet, som på mange måder udgør selve den lim, der binder hverdagens relationer sammen. Hverdagslivets følelser – kærlighed, lykke, angst, frygt, kedsomhed, vrede osv. – er emnet for denne bog, som giver en indføring i nogle af de mest centrale temaer og teorier i krydsfeltet mellem mikro- og emotionssociologi. Bogens kapitler er skrevet af førende fagfolk på området, som her tegner et fyldigt portræt af det følelsesliv, der præger vores relationer i hverdagen. Hverdaglivets følelser er redigeret af Inger Glavind Bo og Michael Hviid Jacobsen, hhv. lektor og professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Humanistisk Palliation er en antologi og en introduktion til den del af det palliative felt, der er optaget af at forstå de sociale, kulturelle, socialpsykologiske, psykologiske og mere åndelige aspekter af omsorg for og pleje af syge og døende i vores samfund. Bogen ønsker således at tilbyde en bredt anlagt introduktion til det humanistisk palliative felt samt præsentere en lang række specifikke kapitler, der hver især indfanger særlige tematikker/perspektiver i relation til dette felt. Samtidig er det ikke bogens hensigt at introducere til de kliniske eller medicinske aspekter af det palliative virke. Bogens bidragydere repræsenterer en bredt sammensat gruppe og skriver ind de forskellige faglige perspektiver, de etiske udfordringer eller ind i et mere terapeutisk- filosofisk- trøstende perspektiv. Bogen henvender sig til professionelle og studerende inden for det sundhedsfaglige og sociale område og kan læses i sin helhed (fx på kurser eller moduler i palliation), men de enkelte kapitler kan også læses enkeltvis.

Klassisk og moderne samfundsteori er en indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner og de dertil knyttede begreber. I denne 7. udgave er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er syv helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er beriget med refleksionsspørgsmål til brug for læseren – studerende såvel som undervisere – så bogen er nem at anvende hjemme og i undervisning. I bogens første del er hovedvægten lagt på samfundsteorier, der er udviklet fra og med nationalstatens konsolidering og industrialismens og kapitalismens gennembrud i 1800-tallet – dvs. teorier, som findes hos bl.a. Karl Marx, Herbert Spencer, Émile Durkheim, Max Weber, W.E.B. Du Bois og Georg Simmel. I anden del sættes der fokus på teorier, som har præget udviklingen frem til i dag – bl.a. sociologiske tænkere som Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Niklas Luhmann, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, Axel Honneth, Judith Butler og Bruno Latour samt mere tværgående teoribygninger som fænomenologi, relationel teori, pragmatisme, neoinstitutionalisme, postkolonialisme, netværksteori og rational choice-teori. Endelig sætter bogens tredje del fokus på centrale samfundsteoretiske temaer såsom medborgerskab, stat, økologi og klima, racialisering, migration, krig og køn. Klassisk og moderne samfundsteori er redigeret af Heine Andersen, Christian Borch og Lars Bo Kaspersen.

Döden är människans grundvillkor, våra rädslors fixpunkt och förutsättningen för våra strävanden. Idéer om döden präglar alla kulturer och har gett upphov till såväl världsreligioner som lokala myter. I sekulära miljöer är dödens tillvaro dock mer undanskymd. Livsförlängande åtgärder har ersatt tanken om döden som meningsfull i sig eller en passage in i det okända. Denna volym täcker hela spektrumet av dödens skepnader med global spännvidd och historiskt djup; från några av de tidigast nedtecknade poetiska texterna via religiösa källskrifter och schamanistiska praktiker till rådande filosofiska och vetenskapliga perspektiv.I tjugofyra essäer utforskar svenska och inter­nationella experter olika vägar att närma sig döden. Bidragen omfattar egyptiska och sumeriska dödsriken, de stora religionernas etik, antika och moderna teorier om själen och medvetandet samt konstnärliga och litterära gestaltningar. I centrum för denna rikligt bildsatta antologi står frågan om vad historien kan lära oss inför vårt eget umgänge med döden och de döda. Boken finns även i engelsk utgåva.

En af de vigtigste dele af det videnskabelige arbejde består i at opdage noget nyt. Det gælder også for samfundsforskningen, hvor interessen for at studere nye, oversete, ukendte eller hidtil uudforskede sider af den sociale virkelighed kontinuerligt bidrager til at skabe ny og vigtig viden – og gør os klogere på verden. Grundige introduktioner til og mere udfoldede beskrivelser af det, der kan kaldes for ’det eksplorative design’ eller ’den eksplorative tilgang’, er imidlertid en mangelvare inden for de fleste lærebøger i videnskabsteori og metode. Denne bog ønsker at råde bod herpå.Bogen tilbyder en bredt anlagt introduktion til det eksplorative design, hvor der både er fokus på det videnskabsteoretiske, videnskabshistoriske og metodologiske grundlag for at arbejde eksplorativt og på en række mere praktiske refleksioner over og eksempler på, hvordan man så udfører eksplorativt forskningsarbejde. Bogen trækker løbende på en mangfoldighed af både konventionelle og mere kreative kilder og på forfatterens egne erfaringer med at arbejde eksplorativt. Formålet med bogen er at tilbyde både studerende og mere erfarne forskere et fundament til at udtænke og foretage eksplorative undersøgelser på med afsæt i en nysgerrig, åben, fleksibel og udogmatisk indstilling til studiet af den sociale virkelighed.Bogens forfatter er Michael Hviid Jacobsen (f. 1971), professor i sociologi ved Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Norbert Elias (1897-1990) var en tysk sociolog, der skrev i kølvandet på sociologiens store grundlæggere – Karl Marx, Max Weber, Émile Durkheim og Georg Simmel – og som selv satte et mærkbart aftryk inden for samfundsforskningen. Elias efterlod sig en betydelig arv til sociologien bl.a. med sit studie af 'hofsamfundet', med sine indgående studier af 'civiliseringsprocessen', med sit fokus på gensidig afhængighed i sociale relationer, med sit figurationssociologiske perspektiv og interessen for langstrakte sociale og historiske processer, med sin undersøgelse af forholdet mellem de etablerede og outsiderne i et engelsk lokalsamfund samt med studiet af fremvæksten af sport og fritid i det moderne samfund. Selvom det tog en rum tid, før Elias for alvor brød igennem til international berømmelse, så har der i de senere år været en markant øget interesse for hans arbejde inden for en lang række fagområder, der trækker på hans grundlæggende perspektiv og hans mere specifikke begreber og forståelser. Denne bog tilbyder en grundlæggende introduktion til Norbert Elias' forfatterskab, hvor der både fokuseres på hans liv og levned, på hans overordnede sociologiske perspektiv, på hans konkrete analyser samt på hans varige betydning for samfundsvidenskabelig tænkning. Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet.

Det danske samfund – ofte betegnet som et velfærdssamfund – er en sammensat størrelse med mange og ofte modsatrettede problemstillinger og udviklingstræk. Denne bog giver læseren et empirisk funderet overblik over, hvordan det danske samfund er indrettet og organiseret, og hvilke logikker der gør sig gældende på centrale samfunds- og velfærdsmæssige områder. De første kapitler giver et overblik over den historiske tilblivelse af den danske velfærdsstat og en overordnet diskussion af, hvad stat, marked og civilsamfund betyder i en dansk kontekst. Herefter sættes der fokus på centrale institutioner, sektorer, temaer og problematikker i det danske samfund. Bogen foreligger her i en grundigt revideret og opdateret 2. udgave og er yderligere tilføjet fire helt nye kapitler, som imødekommer centrale forandringer inden for ligestilling, klima, arbejdsmarked og kunstig intelligens. Bogen er skrevet af førende forskere inden for samfundsvidenskab og retter sig især mod undervisning på uddannelser, hvor der er behov for overblik og viden om det danske samfund i historisk og nutidigt perspektiv, bl.a. samfundsvidenskabelige uddannelser og andre uddannelser på BA- og masterniveau.

Zygmunt Bauman (1925-2017) var en polsk sociolog, der igennem en lang årrække var en af sin tids mest fremtrædende tænkere. Efter at være havnet i unåde hos det kommunistiske system i Polen, valgte Bauman at leve store dele af sit liv i eksil i England. Det var herfra, at han med et forfatterskab, der rummer mere end 50 bøger og hundredvis af bogkapitler og tidsskriftsartikler, med en lang række centrale værker var med til at udvikle og udfordre både sociologien og samtiden. Mest kendt er hans bog Modernitet og Holocaust (1989), der har vundet adskillige internationale priser. Derudover udviklede han i en senere bog også begrebet om 'flydende modernitet', der i dag har vundet indpas i sociologien og beslægtede discipliner. Gennem hele sit virke fremstod Bauman som en, der forsvarede mennesket mod systemet, og han var altid kategorisk på de svagestes side. Denne bog giver en kort introduktion til Zygmunt Baumans liv og sociologiske tænkning. Med en kronologisk beskrivelse og nedslag i et udvalg af hans tekster, belyses hans betydning for og status i samfundstænkningen. Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet

ERVING GOFFMAN (1922-1982) var en af det 20. århundredes mest læste sociologer, og han har siden sin død for små fyrre år siden bibeholdt sin aktualitet og popularitet både blandt etablerede forskere og studerende. Dette skyldes formentlig, at Goffman på mange måder var en forholdsvis ukonventionel sociolog. Det er et kendetegn for Goffmans virke, at han arbejdede mikrosociologisk og primært interesserede sig for individets selvpræsentation i hverdagslivets interaktioner. Derfor var konventionelle genstandsfelter fra sociologien om magtstrukturer, ulighed, forandringer i værdier, makrosociologiske problemstillinger og ”det store samfund” ikke noget, der optog ham. I tillæg hertil var han ikke en politisk engageret sociolog i modsætning til mange andre i sin samtid, og temaer fra statskundskaben som politik, administration, beslutningsprocesser og vælgeradfærd er helt fraværende fra hans tekster.Dette betyder imidlertid ikke, at Goffmans forfatterskab er irrelevant for dem, der ønsker at forstå det samfund, vi lever i. Tværtimod kan Goffmans dramaturgiske indsigt og begrebsapparatanvendes til at studere og analysere betydningen af iscenesættelse og performance i moderne politik.I denne bog gennemgås Goffmans forfatterskab med fokus på de overordnede perspektiver og med nedslag i de fleste af hansværker, og det vises med eksempler, hvordan Goffmans generelle perspektiv og specifikke begreber kan anvendes i studier af temaer, der er relevante inden for statskundskaben.Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet

Bøgerne er en indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner, og de dertil knyttede begreber. Her foreligger nu en revideret 6. udgave. I 6. udgaven af Klassisk og moderne samfundsteori er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er seks helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er derudover blevet beriget med refleksionsspørgsmål til brug for læseren; studerende såvel som undervisere, så bogen er nem at anvende hjemme og i undervisning. I bogens første del er hovedvægten lagt på samfundsteorier, der er udviklet fra og med nationalstatens konsolidering og industrialismens og kapitalismens gennembrud i 1800-tallet – dvs. teorier, som findes hos bl.a. Karl Marx, Herbert Spencer, Émile Durkheim, Max Weber og Georg Simmel. I anden del sættes der fokus på teorier, som har præget udviklingen frem til i dag – bl.a. sociologiske tænkere som Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Niklas Luhmann, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, Axel Honneth og Bruno Latour samt mere tværgående teoribygninger som diskursanalyse, fænomenologi, relationel teori, pragmatisme, neoinstitutionalisme og rational choice-teori. Endelig sætter bogens tredje del fokus på centrale samfundsteoretiske temaer såsom medborgerskab, stat, migration og køn. En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundære litteratur på området, suppleret med et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning. Klassisk og moderne samfundsteori er skrevet af danske, norske og svenske sociologer med undtagelse af et enkelt kapitel forfattet af en amerikansk sociolog.

The Poetics of Crime provides an invitation to reconsider and reimagine how criminological knowledge may be creatively and poetically constructed, obtained, corroborated and applied. Departing from the conventional understanding of criminology as a discipline concerned with refined statistical analyses, survey methods and quantitative measurements, this book shows that criminology can - and indeed should - move beyond such confines to seek sources of insight, information and knowledge in the unexplored corners of poetically and creatively inspired approaches and methodologies. With chapters illustrating the ways in which criminologists and other researchers or practitioners working on crime-related questions can find inspiration in a variety of unconventional materials, writing styles and analytical strategies, The Poetics of Crime offers studies of police photography, classic and contemporary literature, silver screen movies, performative dance enactments and media images. As such, this volume opens up the field of criminological research to alternative and novel sources of knowledge about crime, its perpetrators and victims, authorities, motives and justice. It will therefore appeal not only to sociologists, social theorists and criminologists, but to scholars across disciplines with interests in crime, deviance and innovative approaches to social research.

This title was first published in 2001: For over 30 years it has been argued that contemporary society is undergoing a fundamental transformation. The portrait of the modern society or modernity offered by philosophers and social scientists from Hobbes to Parsons is no longer understood as a description of the final and highest stage in the social evolution of mankind. Modern society is not the end of history but simply another more or less contingent social and cultural formation on planet earth. This new perspective on modernity and its transformation, which has emerged from the modernist-postmodernist debate, is the subject matter of this book. It is addressed in a multidisciplinary and international way, both theoretically and empirically, and is explored not only in general and historical terms, but also through specific topics such as sexuality, identity, democracy, globalization, knowledge and leadership. Offering an important collaborative contribution to contemporary discourse in sociology, social psychology, politics and philosophy, this book represents a unique effort to come to grips with our obscure and elusive social position at the start of the 21st century.

Giv sorgen ord kaster med et tværfagligt perspektiv lys over nogle af de forandringer, der er sket med sorgkulturen i Danmark i de senere år; både i forhold til professionel praksis, videnskabelige tilgange og den måde, som almindelige mennesker opfatter, oplever og praktiserer sorgen på i deres hverdagsliv. Bogen opsummerer den eksisterende viden om sorg i Danmark på det kulturelle og faglige område, og den giver et indblik i forskernes arbejde, praktikernes klinik og de efterladtes vigtige budskaber. Bogen er organiseret i tre overordnede temaer: Kulturelle sorgforståelser indkredser en række historiske og samfundsmæssige facetter af døden og sorgen og ritualer i forbindelse hermed. Sorgforståelser i faggrupper indeholder bidrag fra psykologer, sygeplejersker, læger og teologer og viser forskellige faglige vinkler på sorg. Sorgforståelser baseret på fagligt, fænomenologisk og personligt sorgarbejde har fokus på tabet for dem, der mister enten en nær person eller livet selv. Giv sorgen ord henvender sig til fagpersoner og studerende, som i deres faglige og private liv møder sørgende, fx sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, præster og kirkelige medarbejdere, terapeuter og frivillige, der arbejder med netværk for efterlevende.