Michael Uljens

Fremtidsparat? giver et forskningsbaseret bud på en fremtidig uddannelsespolitik i en globaliseret fremtid med automatisering og intelligente sociale robotter. I de sidste 17 år har de internationale PISA-undersøgelser haft en markant indflydelse på uddannelsesområdet og har demonstreret, at diskussionen om skole og uddannelse er blevet internationaliseret og universel. En sagligt funderet kritik af PISA-komplekset er derfor nødvendig. Hensigten med Fremtidsparat? er trefoldig. I Del I præsenterer bogen en række kritiske analyser af PISA-undersøgelserne og den samfunds- og menneskeforståelse, de udspringer af. I Del II formulerer de bidragende forfattere deres alternativer til det nuværende uddannelsessystem og deres visioner om, hvad der skal til for at opnå en fremtidsparat skole og daginstitution. I Del III perspektiveres bogen med opsamling og formulering af nogle centrale fremtidstemaer for uddannelsesområdet. Bogens forfattere er anerkendte forskere fra hele Norden (samt en enkelt tysk bidragyder), og de er alle blevet opfordret til at formulere ikke bare deres kritikpunkter, men også deres visioner for fremtidens skole og daginstitution. Fremtidsparat? henvender sig til pædagog- og læreruddannelsen samt til efter- og videreuddannelserne for de to professioner. Den er desuden relevant for universitetsstuderende i bl.a. pædagogik og psykologi. Endelig er den oplagt læsning for meningsdannere og beslutningstagere på uddannelsesområdet. Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jacob Klitmøller er ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sammen har de også redigeret Læring, dannelse og udvikling.

Utbildningsledarskap förstås ofta i ljuset av allmän ledarskapsteori, organisationsteori, socialpsykologi och policyforskning. Den här boken betonar särarten i pedagogisk verksamhet och utforskar utbildningsledarskap, pedagogiskt ledarskap och skolutveckling med utgångspunkt i pedagogisk handlingsteori.Bokens första del behandlar den icke-affirmativa pedagogikteorin och dess syn på ledarskap. Ledarskap definieras här som en uppfordran till självverksamhet och innebär en pedagogisk intervention som bjuder in, utmanar eller provocerar den lärande att reflektera kring sitt sätt att förstå sig själv och världen, med avsikt att få till stånd en förändring. Bokens andra del visar på utbildningsledarskapet som ett systemiskt flernivåfenomen, från klassrummet till den transnationella nivån, där det pedagogiska ledarskapet utövas inom och mellan nivåerna. Bokens tredje del beskriver skolförbättring som situerad mellan olika evidenstraditioner och olika koncept för forskningsunderstödd skolutveckling. Bokens fjärde och avslutande del diskuterar hur den icke-affirmativa teorin kan utvecklas genom nya perspektiv, såsom diskursiv institutionalism, posthumanism och global hållbarhet.Pedagogiskt ledarskap och skolutveckling är författad och empiriskt förankrad i en finländsk kontext. Den riktar sig till studerande med intresse för utbildningsledarskap samt till blivande och verksamma lärare, rektorer och skolledare.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod. Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag. Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

In this book a new theory on instruction is presented - a reflective theory of school didactics - uniquely incorporating continental German and Nordic research traditions in the theory of didactics (Didaktik), together with Anglo-American research on teaching (instructional research) and cognitivist theory. School didactics is defined as a field of research within general education. This field is limited to research and theory aiming at understanding the pedagogical practice which takes place in institutionalized educational settings guided by a curriculum collectively agreed upon. As the theory is designed to be valid for institutionalized education framed by a politically accepted curriculum, it is a culturally seen regional theory of education, not a universal one. According to this school theory the fundamental features of an institutionalized pedagogical process consist in the intentional, interactional, teaching-studying-learning process that is culturally and historically developed and situated. However, the present model does not explicitly formulate goals nor the means of educational practice. Rather, the model emphasizes the teacher and student as reflective and intentional subjects where the teacher is acting as the representative of the collective but also as the learners' advocate. Because of this the theory presented is not a normative or prescriptive theory, instead it is a reflective theory.

In this book a new theory on instruction is presented - a reflective theory of school didactics - uniquely incorporating continental German and Nordic research traditions in the theory of didactics (Didaktik), together with Anglo-American research on teaching (instructional research) and cognitivist theory. School didactics is defined as a field of research within general education. This field is limited to research and theory aiming at understanding the pedagogical practice which takes place in institutionalized educational settings guided by a curriculum collectively agreed upon. As the theory is designed to be valid for institutionalized education framed by a politically accepted curriculum, it is a culturally seen regional theory of education, not a universal one. According to this school theory the fundamental features of an institutionalized pedagogical process consist in the intentional, interactional, teaching-studying-learning process that is culturally and historically developed and situated. However, the present model does not explicitly formulate goals nor the means of educational practice. Rather, the model emphasizes the teacher and student as reflective and intentional subjects where the teacher is acting as the representative of the collective but also as the learners' advocate. Because of this the theory presented is not a normative or prescriptive theory, instead it is a reflective theory.