Morten Frederiksen

Forskningsstilarter - i sociologi og andre socialvidenskaber introducerer seks betydningsfulde forskningsstilarter, som forskere og studerende i sociologi og andre socialvidenskaber løbende støder på. Bogen egner sig til at forbinde abstrakt videnskabsteori med mere praktisk metodelæring på en række social- og kulturvidenskabelige uddannelser. Desuden benyttes forskningsstilarter som greb til at forstå nyere videnskabsteoretiske og metodologiske udviklinger. Hermed giver bogen et samlet og pluralistisk overblik over det socialvidenskabelige felt, hvor tilgangen i de enkelte stilarter uddybes og eksemplificeres. Bogen er redigeret af Anders Blok, professor i sociologi, og Antje Gimmler, professor i anvendt filosofi.

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede, og indeholder bl.a. nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi, og er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver. De beskrevne metoder er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter, hvilket gør denne bog til et centralt værktøj og supplement for mange forskellige fag og uddannelsesniveauer. Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet.

Kombination af forskellige metoder i et samlet forskningsprojekt er blevet brugt i de fleste samfundsvidenskaber i mange år. Alligevel er det først inden for de seneste årtier, at der er opstået en egentlig diskussion af de grundlæggende principper for denne type kombinationer, som under ét kaldes mixed methods. Denne indføring præsenterer centrale principper og metoder i mixed methods og giver et hands on-værktøj til folk, der selv skal arbejde med kombination af metoder. Bogen indledes med et kapitel, der indkredser, hvad mixed methods består i, og er ellers bygget op omkring en række gennemgange af konkrete forskningsprojekter, hvor mixed methods er blevet anvendt. Eksemplerne sætter fokus på metodiske principper og kan virke som inspiration til andre projekter af samme type. Bogen er redigeret af Morten Frederiksen (AAU), Peter Gundelach (KU) og Rikke Skovgaard Nielsen (SBI).

Mixed Methods-undersøgelser, der kombinerer flere forskellige former for empiri, bliver mere udbredte. Det gælder særligt indenfor samfundsvidenskab, humaniora, sundhedsforskning og pædagogisk forskning, hvor tilgangen anvendes både i evalueringer, undersøgelser og større studenterprojekter. Mixed Methods tilgangen har mange fordele sammenlignet med undersøgelser, der kun benytter en enkelt metode. Mixed Methods kan giver både mere dækkende og mere præcise svar på en problemformulering. Man kan kombinere metoder med forskellige styrker og svagheder, som f.eks. interview, survey, eksperimenter, feltarbejde eller fundne data. Man kan undersøge forskellen mellem hvad mennesker siger og hvad de gør og man kan bruge én metode til at komplementere resultaterne fra en anden. Grundbog i Mixed Methods giver de nødvendige redskaber til at gennemføre en mixed methods-undersøgelse uanset om man er studerende, praktiker eller forsker. Bogen præsenterer en række konkrete strategier for at gennemføre alle trin af en mixed methods-undersøgelse: fra spørgsmålet om hvordan valget af forskellige metode-kombinationer egner sig til forskellige problemstillinger over valg og indsamling af data til analysen og endelig formidlingen af undersøgelsen og dens resultater, redegøres for hvordan man bedst kombinerer flere metoder for at opnå bedre og mere præcise svar.Morten Frederiksen, ph.d. (sociologi) og professor v. Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Forsker i værdier og velfærd i komparativt perspektiv og har arbejdet med mixed methods-forskning og mixed methods-metodologi siden 2009. Har undervist i mixed methods-forskning på en række danske universiteter, professionshøjskoler, forskningscentre og evalueringsinstitutter gennem en årrække.Jonas Toubøl, ph.d. (sociologi) og lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, forsker i frivillighed, aktivisme og sociale bevægelser, hvor han kombinerer både survey, etnografi, interview og digitale data i mixed methods undersøgelser af civilsamfundet. Han har undervist i en bred vifte af metoder såvel som forskningsdesign og mixed methods-forskning på Københavns Universitet.Hjalmar Bang Carlsen, ph.d. (sociologi) og adjunkt v. Institut for Sociologi på Lund Universitet og SODAS, Københavns Universitet. Forsker i civil samfundsdeltagelse og har specialiseret sig i brugen af digitale data i mixed methods-forskning. Har undervist i mixed methods-forskning og digitale metoder i en årrække.

Usikker Modernitet undersøger udviklingen i danskernes værdier over fire årtier og indfanger de historiske forandringer, som er foregået siden 1981. Danmark omtales ofte som et samfund kendetegnet af lykke, tillid og tolerance, hvor hverken religion eller social klasse for alvor deler befolkningen op, og hvor ligestilling, miljøbevidsthed og ikke-autoritær opdragelse er værdier, der samler de fleste. Det billede kan man imidlertid ikke tage for givet, da mange af disse værdier er forholdsvis nye, og nogle af dem endda kun findes hos en mindre del af befolkningen. I 2017 var der mange danskere, der var mindre lykkelige og mindre tillidsfulde, end de var blot et årti tidligere. Usikker Modernitet undersøger alt fra danskernes nationale stolthed, bekymring for indvandring, politiske deltagelse, politiske værdier, holdninger til overvågning og miljøbeskyttelse, frivilligt arbejde, religion, medborgermoral, ligestilling, opdragelse og oplevelse af ulykkelighed og analyserer udviklinger og tilbageslag i et sociologisk perspektiv. Bogen præsenterer resultaterne fra Den danske værdiundersøgelse. Undersøgelsen er en del af et europæisk projekt og foretaget siden 1981 og senest i 2017. Ved hver undersøgelse er der et stort antal spørgsmål, der er identiske, og derfor kan man – helt enestående – sammenligne over tid. Bogen er redigeret af lektor i sociologi på Aalborg UniversitetMorten Frederiksen.

Socialt arbejde har ofte et tvetydigt forhold til forskning. På den ene side er der krav om, at den sociale indsats skal have en dokumenteret effekt. På den anden side er den sociale indsats i praksis præget af praktiske, administrative forhold og rettet mod individer, hvor relevansen af generelle, dokumenterbare effekter kan virke uklar. Der har været øget fokus på evidens over de senere år, hvor man har forsøgt at forene generelle effektmålinger med frontlinjemedarbejderes perspektiv. Endelig spiller forskning en central rolle for de socialfaglige uddannelser, hvor forskning og videnskabelighed er en integreret del af den faglige dannelse. Forskningsmetode i socialt arbejde henvender sig til studerende og forskere og gennemgår forskningsprocessen fra idé til formidling af resultaterne. Bogen gennemgår de klassiske trin i forskningprocessen: problemformulering, design, dataindsamling og analyse. Derudover diskuteres etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger samt særlige problemer, som opstår, når man undersøger frontlinjeprofessioner. Redigeret af Merete Monrad og Søren Peter Olesen, begge lektorer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Survey er en udbredt metode og benyttes inden for bl.a. humaniora, samfundsvidenskab, psykologi, marketing og sundhedsforskning. Også uden for forskningsverdenen er der mange organisationer som f.eks. konsulentfirmaer og offentlige institutioner, der arbejder med surveys. Denne bog gennemgår alle surveyarbejdets faser og giver en praktisk indføring i design af undersøgelsen og udvælgelse af stikprøver, formulering af spørgeskemaer samt indsamling og kodning af data, metoder til at analysere resultaterne. Redigeret af Morten Frederiksen, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, Peter Gundelach, professor emeritus ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Rikke Skovgaard Nielsen, forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Download bogens figurer her

Morten Frederiksen explores Carl Gustav Jung’s elusive notion of synchronicity from a transrational perspective and relates synchronicity to the transpersonality of the "All-One". This is done by expanding the content and meaning of Wolfgang Dietrich´s layers of Elicitive Conflict Mapping (ECM) through re-relating them to Ken Wilber´s model of the structures of consciousness; with synchronicity as the literal connecting principle. The result, then, is an expanded notion of the transrational peace philosophy which includes Wilber´s model of stages shorn of its evolutionary slant and fathoms synchronicity in its theoretical outlook and practical application.

The Danish Welfare State analyzes a broad range of areas, such as globalization, labor marked, family life, health and social exclusion, the book demonstrates that life in a modern welfare state is changing rapidly, creating both challenges and possibilities for future management.