Morten Sodemann

Dette er 7. udgave af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE, der for længst har skrevet sig ind som en klassiker inden for områderne forebyggelse og sundhedsfremme. Bogen har over en periode på 35 år fået status af et alment accepteret opslagsværk og er en foretrukken grundbog på en række professionsbacheloruddannelser samt på kandidatuddannelser som medicin, folkesundhedsvidenskab og sociologi. Siden den første udgave udkom i 1986, har værket behandlet centrale områder inden for forebyggelse og sundhedsfremme og har for hver ny udgave afspejlet den aktuelle udvikling inden for området og i samfundet som helhed. Forebyggelse og sundhedsfremme har i de senere år fået en stadig mere central rolle i sundhedsvæsenet. I dag er inddragelse af brugeren og dennes aktive rolle blevet endnu mere afgørende, ligesom klimalovgivning og de seneste ændringer i sundhedslovgivningen er nye vigtige tiltag. Derfor er der i denne udgave mere fokus på brugerinvolvering, udvikling af kompetencer og handlekraft, men også på individets egne værdier og præferencer. Mere generelt afspejler 7. udgave den nyeste udvikling i teori og praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og der er gennemført et grundigt redaktionsarbejde for at forny bogen. Den praktiske virkelighed, hvor det forebyggende sundhedsarbejde udføres, udgør en rød tråd i samtlige udgaver af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE. Bogen rummer også en række teoretiske og metodiske kapitler, som giver læseren en solid forståelse af baggrunden for det praktiske arbejde. Denne kombination af teori og praksis gør bogen særdeles velegnet som lærebog for en bred målgruppe.

Vi kigger aldrig op, men altid ned, når vi skal finde syndebukke. COVID-19 pandemien var ingen undtagelse. The usual suspects blev hevet frem igen og igen: De fremmede, de overvægtige, de smittede, de kronisk syge og de umulige unge. Dem, der ikke holdt afstand, dem, der ikke lod sig teste, og dem der ikke ville vaccineres, stod næst i rækken til udskamning. Men beskæmmelsen af flere og flere sociale grupper var ikke en god idé, for det førte til forskelsbehandling og isolation af befolkningsgrupper, der havde brug for velfærdssamfundet. Politikere verden over brugte pandemien som mulighed for at skærpe eksisterende nationalistiske og protektionistiske tendenser, ligesom pandemien optændte fremmedhad og anti-migration. Sådan gik det også i Danmark. Desværre er det et uhensigtsmæssigt reaktionsmønster, vi har set historisk ved alle tidligere epi- og pandemier: pest, kolera, HIV og influenza. Læring er at lære at se, når historien gentager sig. Hvorfor tør vi ikke for alvor lære af vores erfaringer? Det spørgsmål giver denne bog et bud på ved at dykke ned i de sociale og psykologiske forsvarsmekanismer, der udspiller sig mellem mennesker under katastrofer og kriser. Professor Morten Sodemann fremlægger læringer og løsningsforslag, som er nødvendige at kende til, hvis vi for alvor skal lære noget om os selv i de situationer, hvor menneskeligheden bliver sat under pres.

Det skulle have været fremtidens bydel, et sted, hvor det moderne liv kunne udfolde sig med alle dets bekvemmeligheder. I stedet blev det en ghetto med høj arbejdsløshed, kriminalitet og mange indvandrere. 1960'ernes Vollsmose begyndte som en drøm. Men i dag er den politiske debat om Vollsmose opdelt i skarpe modsætninger og præget af fjendebilleder.Virkelighedens Vollsmose er mere kompleks. Flere nuancer af livet i en ghetto formidles her af forskere fra alt fra kultur til medicin. De undersøger, om der findes en særlig Vollsmose-kultur, hvilken rolle islam spiller, og hvad ghettolisterne har betydet for områdets selvforståelse. Et spørgsmål er også, om mennesker i Vollsmose plages af andre sygdomsformer, og hvem der egentlig har ansvaret for indvandrerne, når de bliver gamle. Er det overhovedet realistisk at forestille sig, at de midler, der i disse år investeres i områdets infrastruktur, vil kunne løse Vollsmoses sociale problemer?Bogen henvender sig til socialrådgivere, lærere, pædagoger, sygeplejersker, kommunale konsulenter og andre faggrupper, der i deres daglige arbejde er i berøring med socialt udsatte boligområder. På videregående uddannelser vil studerende og undervisere ud fra den foreliggende research kunne inddrage Vollsmose som casestudie i deres projekter.