Nanna Mik-Meyer

Brugen af kvalitative metoder inden for sociologien og beslægtede fag har i løbet af de sidste ti år gennemgået en markant udvikling. Strømninger som konstruktivisme og interaktionisme, der fremstiller sandhed og mening som sociale konstruktioner, stiller forskeren over for nye udfordringer. Nye spørgsmål trænger sig på: · Hvordan påvirker intervieweren de svar, han eller hun får? · Hvilke muligheder og begrænsninger giver det interaktionistiske perspektiv på observationsstudier? · Hvilke konsekvenser får det, at et dokument ikke anskues som noget []i sig selv[], men først får betydning, når det indgår i en social situation? []Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv[] undersøger, hvad det betyder, når forskeren selv bliver en medspiller i meningsproduktionen, og den virkelighed, der skal beskrives, ikke længere er et stabilt fænomen. Antologien retter sig mod studerende og undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter. Margaretha Järvinen er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Socialforskningsinstituttet. Nanna Mik-Meyer er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

I Danmark yder kommunerne støtte til børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug eller social udsathed. Det sker gennem det specialiserede socialområde, hvor beslutninger om hjælp træffes ud fra socialfaglige skøn, økonomiske rammer og Ankestyrelsens rolle som klageinstans. Disse skøn har ofte vidtrækkende konsekvenser for borgernes liv, og når den offentlige debat peger på fejl i sagsbehandlingen, sår det tvivl om, hvorvidt afgørelser om støtte bliver truffet sagligt og efter loven. Skøn, magt og retssikkerhed belyser, hvordan der tages både socialfaglige, økonomiske og juridiske hensyn i det daglige sociale arbejde. Bogen giver indblik i de mekanismer, der påvirker de konkrete afgørelser og borgernes retssikkerhed, og den viser, hvordan magt udøves i praksis i mødet mellem borger og velfærdsstat.

Hvordan opnår man en succesfuld akademisk karriere? Handler det primært om at bedrive forskning på højeste niveau og være en god underviser, eller er der andre ting på spil? Og er der forskel på, hvordan mænd og kvinder navigerer i den akademiske verden? Bogen udforsker disse spørgsmål. Svarene er komplekse og viser, at akademiske karrierer i dag er afhængige af strategiske netværk, effektiv promovering af egen forskning og en minimering af tid brugt på undervisning og administration. Bogen kaster et kritisk lys på en udvikling, der hænger nøje sammen med intensiverede præstationsmålinger på universiteterne, hvor forskernes reaktion er en form for ’gaming’ af systemet – et instrumentelt spil, som mænd behersker bedre end kvinder. Den er interessant for alle, der ønsker indsigt i, hvordan universiteternes kultur og praksis rummer systemiske problemer i forhold til køn og karriere. Bogen er skrevet af Margaretha Järvinen, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og Nanna Mik-Meyer, professor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School (CBS).

This book is about power in welfare encounters. Present-day citizens are no longer the passive clients of the bureaucracy and welfare workers are no longer automatically the powerful party of the encounter. Instead, citizens are expected to engage in active, responsible and coproducing relationships with welfare workers. However, other factors impact these interactions; factors which often pull in different directions. Welfare encounters are thus influenced by bureaucratic principles and market values as well. Consequently, this book engages with both Weberian (bureaucracy) and Foucauldian (market values/NPM) studies when investigating the powerful welfare encounter. The book is targeted Academics, post-graduates, and undergraduates within sociology, anthropology and political science.

I Danmark kan 20.000 personer kategoriseres som udsatte klienter med meget komplekse problemer. Gruppen rummer personer, hvis tilværelse er præget af en kombination af psykiske lidelser, misbrug, kroniske sygdomme, hjemløshed og fængselsophold. I alt koster de staten knap 4 mia. kr. om året til sociale og behandlingsmæssige indsatser, svarende til en årlig udgift på 200.000 kr. pr. person. Der er derfor god grund til at undersøge, hvordan velfærdsstaten møder de mest udsatte klienter, samt hvilke arbejdsformer og rationaler der præger indsatserne. Ikke mindst er det centralt at undersøge, hvordan pædagogiske, økonomiske og juridiske systemer påvirker mødet med klienterne, og om disse rammer ligefrem kan hindre en effektiv indsats. Fagprofessionelles møde med udsatte klienter stiller skarpt på de mest udsatte i det danske samfund og kaster lys over et centralt område i den danske velfærdsstat. Bogen er baseret på nærved 100 interview med udsatte klienter og de fagprofessionelle, som gruppen er i kontakt med hver dag. Nanna Mik-Meyer er professor mso i sociologi ved Copenhagen Business School.

This book is about power in welfare encounters. Present-day citizens are no longer the passive clients of the bureaucracy and welfare workers are no longer automatically the powerful party of the encounter. Instead, citizens are expected to engage in active, responsible and coproducing relationships with welfare workers. However, other factors impact these interactions; factors which often pull in different directions. Welfare encounters are thus influenced by bureaucratic principles and market values as well. Consequently, this book engages with both Weberian (bureaucracy) and Foucauldian (market values/NPM) studies when investigating the powerful welfare encounter. The book is targeted Academics, post-graduates, and undergraduates within sociology, anthropology and political science.

Samfundsvidenskabelig analyse tager afsæt i teori og forskningsmetode og har som formål at drage konklusioner ud af et indsamlet datamateriale. Den analytiske proces afhænger af, hvilket perspektiv og hvilke grundantagelser man gør brug af. Denne bog viser helt konkret, hvordan man analyserer et kvalitativt materiale med afsæt i syv af de mest udbredte analytiske perspektiver: - Symbolsk interaktionisme - Fænomenologi - Hermeneutik - Grounded Theory - Narrativ analyse - Diskursanalyse - ANT-baseret analyse Bogens kapitler er skrevet af førende kvalitative forskere, som præsenterer de syv perspektiver og viser, hvilke konkrete empiriske strategier de hver især lægger op til. Redigeret af Margaretha Järvinen, professor på Sociologisk Institut, KU, og Nanna Mik-Meyer, professor ved SFI.

In the welfare provision of today, power takes both the shape of juridical sanctions and of attractive offers for self-development. When state institutions punish criminals, remove children at risk, or enforce sanctions upon welfare recipients the question of power is immediately urgent. It is less readily evident that power is at stake when institutions educate, counsel or ‘empower’ citizens. This book offers a framework for understanding and analyzing these complex and implicit forms of power at play in the encounters between citizens and welfare institutions. Taking as its starting point the idea that power takes many different shapes, and that different approaches to power may be necessary in the diverse contexts where citizens encounter welfare professionals, the book demonstrates how significant social theorists, spanning from Goffman to Foucault, can be used for inquiries into these encounters. Guiding the reader from their epistemological foundations to lucid ‘state of the art’ case examples, the book unpacks each of its six theoretical perspectives, and explains selected key concepts and explicates their potential for analysis. The final chapter discusses the usefulness of the theoretical approaches, their weaknesses and indicates some possibilities of theoretical integration. Including case studies of patients, nursing home residents, unemployed people, homeless people, and young offenders, from the USA, Denmark, France, Sweden, Canada, and Australia, Power and Welfare is designed for students and researchers of social policy, sociology, anthropology, political science, education, nursing and social work.

De seneste år er der sket en udvikling, hvor stadig flere sundhedsopgaver løses i kommunalt regi. Udviklingen har især taget fart efter kommunalreformen i 2007, hvor flere opgaver blev overført fra de tidligere amter. Men spørgsmålet er, hvad denne omlægning har betydet, og hvordan det kommunale sundhedsvæsen hænger sammen og fungerer - samt ikke mindst om sammenhængen mellem kommuner, sygehuse og almen praksis, som var et væsentligt rationale bag omlægningen, faktisk er blevet større. Umiddelbart er der tale om et komplekst område, hvor de kommunale sundhedsydelser skal spille sammen med kommunernes øvrige gøremål, og hvor sundhed i stigende grad er blevet genstand for interessekonflikter, hvor bl.a. regionale og kommunale aktører har forskellige dagsordener. Denne bog giver et overblik over det kommunale sundhedsvæsen, dets beslutningshierarki, de sundhedsfaglige brændpunkter og den økonomiske indretning, og sætter fokus på, hvilken betydning den kommunale kontekst har for de professionelle, der leverer sundhedsydelserne, og de patienter, der modtager dem. Bogen er redigeret af Steen Rank Petersen, Chefkonsulent i KL på sundhedsområdet og ekstern lektor i sundhedspolitik og administration på Roskilde Universitet, og Birthe M. Pedersen, sygeplejerske, diplom i pædagogik, master i sundhedspædagogik og oversygeplejerske i Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen.

In the welfare provision of today, power takes both the shape of juridical sanctions and of attractive offers for self-development. When state institutions punish criminals, remove children at risk, or enforce sanctions upon welfare recipients the question of power is immediately urgent. It is less readily evident that power is at stake when institutions educate, counsel or ‘empower’ citizens. This book offers a framework for understanding and analyzing these complex and implicit forms of power at play in the encounters between citizens and welfare institutions. Taking as its starting point the idea that power takes many different shapes, and that different approaches to power may be necessary in the diverse contexts where citizens encounter welfare professionals, the book demonstrates how significant social theorists, spanning from Goffman to Foucault, can be used for inquiries into these encounters. Guiding the reader from their epistemological foundations to lucid ‘state of the art’ case examples, the book unpacks each of its six theoretical perspectives, and explains selected key concepts and explicates their potential for analysis. The final chapter discusses the usefulness of the theoretical approaches, their weaknesses and indicates some possibilities of theoretical integration. Including case studies of patients, nursing home residents, unemployed people, homeless people, and young offenders, from the USA, Denmark, France, Sweden, Canada, and Australia, Power and Welfare is designed for students and researchers of social policy, sociology, anthropology, political science, education, nursing and social work.

This is a methodolgy textbook designed to introduce students and researchers to the four most commonly used qualitative methods in organisation studies: interviews, focus groups, observation and document studies. The four methods are presented in relation to three theoretical perspectives, realism, phenomenology and construcitivism, providing the reader with a deeper understanding of qualitative studies. The four methods are also illustrated by real-life examples in key areas of organisation studies, including HRM, marketing, CSR and performance auditing. Each chapter features practical exercises.

Antologien At skabe en professionel har fokus på den professionelles „institutionelle identitet“ og undersøger det arbejde, der fore går i velfærdsorganisationer og ser det som andet end blot individorienteret arbejde. Hvordan sætter velfærdsstaten nogle særlige rammer for de professionelles arbejde, og hvordan påvirker disse rammer velfærdsarbejdet og de professionelles selvforståelse – og dermed også vilkårene for klientarbejdet? Bogen præsenterer en række analyser af de mange paradokser i det daglige arbejde, som de professionelle beretter om, når de sættes til at implementere den lovgivning og videreføre de normer, som velfærdsstaten hylder. Der bringes eksempler fra det sociale område, sundhedsområdet og det pædagogiske område. Bogens kapitler favner et bredt empirisk felt, der inkluderer professioner som misbrugsbehandlere, socialrådgivere, læger, sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og fængselsfunktionærer. Bogens analyser viser, at selv om arbejdsområderne er meget forskellige, så er der visse fælles vilkår, der kan siges „at skabe en professionel“ på en ganske særlig måde i dag. Antologien henvender sig til studerende på professionsuddannelserne, studerende ved en række universitetsinstitutter, hvor der forskes i velfærdsinstitutioner samt til praktikere bredt inden for professionsområdet.

Detta är en kort, konkret och teoretiskt ambitiös metodbok för studenter. Boken presenterar fyra vanligt förekommande kvalitativa metoder: intervjuerfokusgrupperdeltagande observationdokumentstudier. I Kvalitativa metoder kompletterar flera pedagogiska infallsvinklar varandra. Metoderna illustreras med fallstudier utförda i olika organisationer med fokus på personalutveckling, marknadsföring, företags sociala ansvar (CSR) och revisionsberättelser. Dessutom presenteras metoderna i förhållande till tre vetenskapsteoretiska perspektiv: realism, fenomenologi och konstruktivism. Vilka konsekvenser får det för undersökningen om man byter vetenskapsteoretiskt perspektiv? Varje kapitel avslutas med en rad kommenterade litteraturtips samt instuderingsfrågor. Allt detta skapar sammantaget en mer ingående förståelse av hur man arbetar med kvalitativa undersökningar. Boken är lämplig för studenter inom samhällsvetenskaper, i synnerhet inom företagsekonomi och på personalvetarprogram.

Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er en metodebog til studerende og forskere. Bogen præsenterer fire hyppigt anvendte kvalitative metoder inden for organisations- og ledelsesområdet: - interview - fokusgrupper - deltagerobservation - dokumentstudier Metoderne præsenteres med udgangspunkt i eksempler fra centrale områder inden for organisation og ledelse, bl.a. HRM, marketing, CSR og forvaltningsrevision. Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er skrevet som lærebog, og hvert kapitel afsluttes med en række øvelsesspørgsmål, som vil være velegnet at diskutere i undervisningen. Desuden præsenteres metoderne i forhold til tre videnskabsteoretiske retninger - realisme, fænomenologi og konstruktivisme - så man som læser får en mere indgående forståelse af arbejdet med kvalitative undersøgelser. Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer er hhv. adjunkt og lektor ved Institut for Organisation, CBS.

"Perfekt som undervisningsbog i omsorgsuddannelsernes teori." Martin Hjelmborg Magtens former. Sociologisk teori og statens møde med borgeren er en lærebog som præsenterer seks forskellige teoretiske perspektiver appliceret på forskellige områder inden for det praksisfelt man kunne kalde statens møde med borgeren. De seks teoretiske perspektiver er: genealogisk analyse, feltanalyse, systemteoretisk analyse, diskursanalyse, interaktionistiskanalyse og institutionel analyse. Fokus er på en række teorier/ teoretikere som i disse år er særligt anvendt blandt studerende og forskere, der beskæftiger sig med socialt arbejde og det menneskebehandlende område. Hvert perspektiv præsenteres med en kort biografisk introduktion til den centrale teoretiker, en gennemgang af de teoretiske hovedbegreber, som er relevante for analysen af statens møde med borgeren. Bogens formål er dobbelt: dels skal analyserne tydeliggøre, hvordan analyser af konkret praksis tager sig meget forskelligt ud afhængigt af den valgte teori, dels skal bogen introducere til vigtige teoretikere set i lyset af bogens genstandfelt: statens møde med borgeren. Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det menneskebehandlende arbejde. Nanna Mik-Meyer, der er cand.scient. i antropologi og ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet., er ansat som forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kaspar Villadsen er ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet. Han er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.

Aldrig tidligere har der i vores sociale system været så mange professionelle hjælpere beskæftiget med at hjælpe, behandle og yde omsorg til så mange typer af ”problem-identiteter”, fx overvægtige, anorektiske, incestramte, socialt sårbare og seksuelt chikanerede m.fl. Hertil kommer det arbejde, der udføres i de klassiske velfærdsinstitutioner for bl.a. misbrugere, hjemløse, arbejdsløse og kriseramte familier. Men hvad er det for et identitets-arbejde, der foregår? Denne antologis analyser bryder med den psykologisering, som præger det sociale arbejde i dag (både i praksis og i litteraturen) ved at flytte fokus væk fra individet – klienten – til de institutioner, hvori arbejdet foregår. Syv forskere påviser, hvordan institutionelle forhold og forskellige klienttyper er to nært forbundne størrelser. En velfærdsinstitution afspejler altid en bestemt måde at anskue verden på. For hvert og et af de sociale problemområder, antologien belyser, findes der specifikke indentiteter, klienterne forventes at tage på sig, hvis de ønsker hjælp, vel at mærke! At skabe en klient viser, hvordan institutioner skaber problemidentiteter. Margaretha Järvinen er professor i socialt arbejde. Ansat ved Socialforskningsinstituttet og Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Nanna Mik-Meyer er ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut og Socialforskningsinstituttet og har forsket i mødet mellem klient og system i de sidste fem år med afsæt i feltarbejde i aktiveringsprojekter og revalideringscentre. Antologiens øvrige bidragydere er på nær en enkelt forsker ph.d.-stipendiater ved Sociologisk Institut.