Niels Egelund

Specialpædagogik i læreruddannelsen handler om arbejdet med elever, der har det svært i skolen. Bogens udgangspunkt er den specialpædagogiske fagtradition, hvor især socialpædagogikken og specialundervisningsbegrebet har haft betydning. Bogen afspejler derudover en bevægelse i retning af et mere inkluderende fagsyn, hvor man hellere taler om elever i en situation, der er vanskelig eller kompliceret, frem for om elever med vanskeligheder. Denne bevægelse hænger sammen med den generelle politiske og pædagogiske udvikling, ikke mindst ændringerne i folkeskolen og i læreruddannelsen, hvor man sigter mod, at hovedparten af eleverne skal undervises i samme skole. Derfor må arbejdet med elever i komplicerede læringssituationer kobles tæt til den almene praksis og teoridannelse. Alle bogens kapitler er skrevet af forfattere med faglig indsigt i specialpædagogiske problemstillinger. Nogle forfattere har aktivt været med til at formulere den aktuelle policy på området, andre har forsket i det i mange år, andre igen har en særlig ekspertise eller faglig interesse i deres emne. Bogen er primært skrevet til læreruddannelsens modul Specialpædagogik, men henvender sig også til andre studerende og praktikere inden for det social- og specialpædagogiske område. Jørgen Christiansen er pæd.psych og uddannelsesleder ved UC Sjælland. Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og lektor ved UC Sjælland. Torben Pedersen er viceskoleleder og arbejder med implementering af bevægelse og udeskole i undervisningen.

Hovedparten af de danske skoleelever søges i dag inkluderet i de almindelige folkeskoleklasser. En del specialundervisning foregår imidlertid stadig i specialklasser, på specialskoler og i særlige forløb på de almene folkeskoler. I Specialdidaktik i teori og praksis. Undervisning på specialskoler og i specialklasser sættes der fokus på denne del af specialdidaktikken. Inden for specialdidaktikken kan der sjældent arbejdes helt på samme måde som i almendidaktikken. Enhver elev er unik, og netop i specialpædagogikken har denne erkendelse særlig stor og konkret betydning. Der er sjældent en færdig løsning, der kan hentes ned fra hylderne, så præcis hvordan skal man som lærer gribe undervisningen an, når de almene koncepter og praksisser ikke rigtig kan bruges? I denne bog giver en række forskere og fagprofessionelle deres bud på, hvad der bør tages højde for i undervisningen af børn med særlige behov. Bogens første del giver et overblik over specialdidaktikkens placering i det pædagogiske landskab. Anden del zoomer ind på forskellige aspekter af specialdidaktikken, bl.a. hvordan elever møder skolen og faget. Tredje del stiller skarpt på faget dansk og beskriver, hvordan man kan arbejde specialdidaktisk her, fjerde del fokuserer på matematik, og femte del anlægger en specialdidaktisk vinkel på skolens andre fag. I bogens sjette del præsenteres eksempler på tværfaglige indsatser, og endelig diskuteres i bogens sidste del en række tværgående specialdidaktiske temaer med relevans for alle fag. Helga Borgbjerg Hansen er cand. pæd. pæd., lektor ved læreruddannelsen o eftervidereuddannelsen, University College Sjælland. Brian Degn Mårtensson er cand. pæd. i pædagogisk filosofi og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Hvor godt er danske unge forberedt på at møde fremtidens udfordringer sammenlignet med unge fra andre lande? Kan de unge analysere informationer, kan de tage kritisk stilling, og kan de forklare deres synspunkter?I PISA 2006 har 15-åriges naturvidenskabelige kompetencer været i fokus, ligesom deres holdninger til naturvidenskab, miljø og bæredygtighed er blevet undersøgt. Endvidere indgår testning af kompetencer i læsning og matematik.Ud over de fagspecifikke færdigheder beskæftiger PISA sig også med elevernes faglige selvtillid og deres IT-kvalifikationer.I denne rapport gives der en grundig beskrivelse af, hvad der er blevet undersøgt, herunder bringes eksempler på opgaver fra PISA-testen. Det beskrives, hvordan resultaterne fra de danske elever ser ud i en international sammenhæng, især i et nordisk perspektiv, og det beskrives, hvorledes resultaterne hænger sammen med forhold i elevernes hjem og skoler.