Niels Frank

”En skoningslöst drabbande bok.” Weekendavisen ”en sorgsen, rasande och upprorisk gravskrift.” Politiken ”Boken gör ett avgrundsdjupt intryck, alla borde läsa den.” Berlingske "Oerhört berörande" BTJ En dag i mars blir en 62- årig kvinna skjuten i ryggen på nära håll av sin exman. Den mördade kvinnan är författaren Niels Franks syster. Knappt tre månader tidigare har hon lämnat mannen hon levt med i trettio år och som hon har två vuxna söner med. De följande veckorna flyttar hon runt mellan hemliga adresser innan hon flyttar in på ett kriscenter för kvinnor – hela tiden i rädsla för vad hennes exman, som har utsatt henne för psykisk misshandel i många år, ska kunna göra mot henne. När Niels Franks telefon ringer tidigt på morgonen den dag bodelningen ska ske vet han att något har gått fel. Det är hans systerson som ringer. ”Niels, han har skjutit henne.” Fan ta dig är berättelsen om tiden fram till mordet och om tiden efteråt – om sorgen, vreden och vanmakten. Om begravningen, polisundersökningen och rättegången. Om varför män dödar kvinnor och varför vi låter det hända.

Halvandet år efter at Niels Franks søster, Elin, er blevet dræbt i 2021 af sin mand, præsenterer drabsmanden i landsretten en række bortforklaringer for at få omstødt byretsdommen på fjorten års fængsel. Han forklarer bl.a. drabet med, at der var psykologiske problemer i Elins familie. Det får Niels Frank til at gå i gang med en omfattende efterforskning. Han vil finde ud af, om drabet virkelig skyldtes, at familien var ramt af mental arvesynd. Ved hjælp af breve, avisartikler og samtaler med familiemedlemmer, herunder flere Niels Frank ikke har talt med i årevis, bliver forhistorien mere og mere synlig. Den viser sig at rumme mange hemmeligheder og overraskelser. Det slutter her er en beretning om alt det, der ledte op til drabet. Det er en bog om familieforbandelser, dæmoni og sår, der ikke vil hele. En bog om én families skæbne, men også om familieskæbner, som de fleste af os kender dem. Det slutter her. Beretning om en familie er en selvstændig fortsættelse af Fanden tage dig. Beretning om et kvindedrab, der udkom i 2022. For Fanden tage dig var Niels Frank nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Faen ta deg er en fortelling om hvorfor menn dreper kvinner, og hvorfor det er så forutsigbart at det vil kunne skje. Om tiden fram til drapet og om tiden etter. Om sorgen, sinnet og avmakten, begravelsen, etterforskningen og rettssaken.I mars 2021 dreper en 61-årig mann sin 62-årige ekskone i Horsens på Jylland i Danmark. Knapt tre måneder tidligere hadde hun forlatt sin mann gjennom 30 år og faren til deres to voksne sønner. De neste ukene flytter hun rundt mellom hemmelige adresser, før hun til slutt flytter inn på et krisesenter. Hele tiden frykter hun for hva hennes eksmann, som har utøvet psykisk vold gjennom mange år, kan finne på.Samme dag som boet skal deles, ringer brorens, Niels Frank, telefon klokken 8.32. Da vet han umiddelbart at det har gått fryktelig galt.Nominert til Nordisk råds litteraturpris 2023.

Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster. Knap tre måneder tidligere har hun forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på. Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt. Fanden tage dig er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er så forbandet forudsigeligt.

Fyrre år, to blodpropper og en depression har det taget den midaldrende hovedperson i romanen SIDSTE VERS at forstå, at minder kan være skræmmende. Alligevel beslutter han sig for at gå hovedkulds ind i dem. Han rejser tilbage til sin familie, til sin hjemstavn, og vi følger ham på rejser til fjerne lande, hvor han løber på mildest talt fremmedartede personer. Det, han oplever undervejs, er ikke blot sindsoprivende, det ændrer fuldstændig hans opfattelse af sig selv. Spørgsmålet er blot, hvordan han skal udleve sin nye indsigt.

Vulkaner på månen indeholder historier af vidt forskellig art – eventyr, rejseberetninger, myter og skæbnefortællinger. Historierne foregår i forskellige tider og på forskellige kontinenter, men de handler alle om byer og byboere. Her møder vi blandt andet en sultan, der tager på hemmelige rundture i sin egen by, indtil Den Almægtige viser sig for ham. Vi møder også en ung mand, der sidder på taget af familiens hus sammen med sin døde bedstefar, og en ung pige, der rejser til jordens indre og møder sit livs kærlighed, og sig selv. Vi kommer på besøg i forfatternes by, hvor en digter har sat sig for at skrive, hvad der sker, når ingenting sker. Og vi besøger en by inde i en vulkan, hvor en kvinde spekulerer over, hvad det egentlig vil sige at være enfoldig. Mens et ægtepar på et helt andet kontinent ved et tilfælde opdager, hvad skæbnen er.

Hvad betyder identitet i litteratur – og bliver kritikken af en humanistisk menneskeopfattelse ved med at være relevant – når virkeligheden uden for undervisningslokalet domineres af nyttetænkning, konkurrencemoral og autoritære magtformer? Spørgsmål om identitet og dannelse har fået en ny mening, efter at litteraten Marianne Stidsen under mediernes bevågenhed forsvarede sin doktorafhandling om efterkrigstidens litterære virkelighedstolkninger. Siden har angreb og modreaktioner givet striden om identitet frisk vind i sejlene, med anmeldelser og kommentarer i dagbladene, live-debat på Louisiana, folkemøder i landets regioner, breve og nye artikler. Mange af debattens forskellige stemmer samles i bogen, hvor digtere, litterater og undervisere i dansk undersøger zonen mellem jeg-fornægtelse, jeg-dyrkelse og jeg-dannelse.

Tristhedens historie består af ti portrætter af en række tilsyneladende tilfældige karaktertyper: rigmanden, alkoholikeren, diktatoren, erotikeren, bøssen, velfærdsdanskeren, højreekstremisten, den kulturkonservative foruden den erindrende og den triste. Fra skiftevis olympisk højde og oceanisk afgrund portrætterer en bedrevidende fortæller på den måde samfundets dårskab. Med pertentlig akkuratesse og homerisk latter sympatiserer han i det ene øjeblik med de stakkels mennesker før han i det næste fælder dom over Tristhedens historie.

Nellie er hovedperson og pennefører i Nellies bog. Han fortæller på sin egen tummelumske og mildt sagt akavede måde om sit liv hos onkel Benn (eller er det Bent?) og tante Hellen (eller er det Ellen?), som bor i USA, forstår man efterhånden. Men man forstår aldrig helt, om Nellie fortæller sin historie som den er, eller om den hjemsøges af de mange film han ser, og af hans rige, for ikke at se overgearede indre liv.

Picture World�is the first complete book by the Danish poet Niels Frank to be published in English. By turns funny and serious, ironic and sincere, droll and sly, conversational and playfully inventive, it draws the reader into a set of contemplations that grows more and more complex as its elements recur, reinforcing and undercutting one another, casting light but also doubt. As a poetic sequence in twenty-four parts, this is a work of high ambition. Its signal achievement is to use an accessible voice to present a deeply nuanced composition. As the title suggests, pictures play a special role. Visual images not only serve as metaphors and similes, but appear in the form of photographs described in the poems. Reviewing photos taken during travel and sojourns abroad, the speaker feels moved to offer both narratives and thoughts that the pictures inspire. In each poem the photos are grouped according to the motifs in them � windows, road signs, sunlight, etc. � and the speaker describes these photos for another person, who is unfamiliar with the motifs and their stories. Only at the end of the book does the reader understand who this other person is and realize the nature of the speaker's connection to his listener.

Kan de holde på en hemmelighed? Har de nogensinde gjort i bukserne i Venedig? Bedste toglinje i New York? Haiku er noget lort, ikke sandt? SPØRGESPIL er en sværm af spørgsmål. Nogle af spørgsmålene bliver besvaret med lange erindringsstykker, kritiske analyser, flabede replikker, mediterende beskrivelser, rå skildringer, pinlige bekendelser.

Essays om litteratur fra Baudelaire og Mallarme til amerikansk og dansk avantgarde. Alt andet er løgn er på en gang en introduktion til moderne digtning og et kampskrift for en bestemt litteraturopfattelse. Bogen er et ærligt forsøg på at finde et sted for litteraturen, der kun er dens eget. Niels Frank, født 1963, er digter og essayist og tidligere rektor for Forfatterskolen. Han debuterede i 1985 med digtsamlingen ØJEBLIKKET. Hans seneste bog er FØRSTE PERSON. ANDEN PERSON, der udkom i 2004.

En samling poetiske og filosofiske essays om bl.a. Paul CÚzanne, Andy Warhol, Edmond JabÚs, John Ashbery og Per Højholt.