Niels Thomsen

Jesus skrev ikke. Det gjorde derimod hans efterfølgere. Næppe om nogen anden i verdenshistorien er der skrevet så meget, og heller ikke så forskelligt. Netop fordi Jesus ikke selv skrev, er ikke muligt at nå frem til en korrekt forståelse af ham. Niels Thomsen, tidligere frimenighedspræst og siden rektor for Præstehøjskolen i Løgumkloster, finder, at det er en rigdom. Han udgav i 2020 en bog om Matthæusevangeliets forståelse af Jesus. Den efterfølges her af bogen om Johannesevangeliets forståelse af Jesus. Begge evangelier hører til de ældste fortællinger om Jesus, men de er vidt forskellige. Ingen har taget til sig så enkelt og klart som Johannes, at Gud er kærlighed. Heller ikke har nogen lært mig så meget om, at kristentro ikke er en teologi.

Ingemann er en af vore fire store, danske salmedigtere. Han var ikke som Kingo, Brorson og Grundtvig teolog, men en digter, der skrev salmer. Salmerne er på én gang båret af den tro, han havde med sig fra en tryg barndom i en præstegård, og af hans urolige hjerte, spændt ud mellem himmellængsel og forundret kærlig sans for det mindste og det største i naturen. Niels Thomsen, tidligere rektor på Præstehøjskolen, viser i sine tolkninger, hvorledes salmerne giver ord til folkelig religiøs kristendom i Danmark.

De gamle aviser er et uundværligt hjælpemiddel ved studiet af vort lands historie gennem de sidste 2-300 år, hvis man vil indfange samfundsdebatten, synet pa litteratur, teater og kunst, smag, stil og de mange konkrete træk i det daglige liv, som normalt unddrager sig omtale i de offentlige arkiver. Ikke mindst gælder dette begivenheder, institutioner, sædvaner og personligheder i lokalsamfundenes liv og udvikling. Men for at bruge de millioner af gamle avisnumre, der ligger indbundne og frit tilgængelige i vore største offentlige biblioteker, behøver man konkrete oplysninger om aviserne selv: hvor længe de udkom, hvor ofte og hvor - hvem der udgav og redigerede dem, deres partifarve, bladtype m.v. - og hvor man kan finde yderligere oplysninger. De danske aviser 1634-1989 udkommer i tre bind og rummer sådanne oplysninger. Værket henvender sig til historikere af enhver art, både professionelle og amatører - socialhistorikere såvel som slægts- og hjemstavnsforskere - men også litteraturforskere, medie- og samfundsforskere og andre interesserede i og uden for pressens rækker.

De gamle aviser er et uundværligt hjælpemiddel ved studiet af vort lands historie gennem de sidste 2-300 år, hvis man vil indfange samfundsdebatten, synet pa litteratur, teater og kunst, smag, stil og de mange konkrete træk i det daglige liv, som normalt unddrager sig omtale i de offentlige arkiver. Ikke mindst gælder dette begivenheder, institutioner, sædvaner og personligheder i lokalsamfundenes liv og udvikling. Men for at bruge de millioner af gamle avisnumre, der ligger indbundne og frit tilgængelige i vore største offentlige biblioteker, behøver man konkrete oplysninger om aviserne selv: hvor længe de udkom, hvor ofte og hvor - hvem der udgav og redigerede dem, deres partifarve, bladtype m.v. - og hvor man kan finde yderligere oplysninger. De danske aviser 1634-1989 udkommer i tre bind og rummer sådanne oplysninger. Værket henvender sig til historikere af enhver art, både professionelle og amatører - socialhistorikere såvel som slægts- og hjemstavnsforskere - men også litteraturforskere, medie- og samfundsforskere og andre interesserede i og uden for pressens rækker.