Niels Wilde

While the concept of place remains undertheorized in Kierkegaard research, this study argues that place is at the center of Kierkegaard’s thinking. The first part of the book shows that Kierkegaard’s notion of situatedness as being-placed in a socio-historical situation conditioned by a situation prior to situatedness points to a realist position and a flat ontology. Secondly, the book develops a detailed analysis of the ontological structure of the existential place (the place we ourselves are) and concrete places (the places where we are). Place opens a qualified space within bounds (the existence-sphere), an atmosphere of elemental attunement and attuned elementality. Finally, the book collects the dots from part one and two in a topological realist approach to Kierkegaard’s theology and three main definitions of God: God is love, God is that everything is possible, and God is the middle term. The book concludes that Kierkegaard’s existential topography reveals a realist position: where we are is never exhausted by being the place where we are.

Samtidens voldsomme naturkriser kalder ikke kun på naturvidenskabelige studier, men i høj grad også på en omfattende humanvidenskabelig indsats – og specifikt på historisering og kontekstualisering. Naturens kriser kræver, at vi forstår, hvordan vi er endt som førstehåndsvidner til et globalt økologisk sammenbrud. Her er det ikke tilstrækkeligt med kurver over altings acceleration (udledninger, befolkningstal, energiforbrug, konsumerisme, personbiler); kriserne kræver også en forståelse af, hvordan reaktionerne på (og opfattelsen af) naturens tilstand er dybt indfiltret i historiske kampe om natur-, menneske- og samfundsforståelser. Som afspejlet i dette nummers artikler og anmeldelsesessays, kalder naturkrisernes idéhistorie på undersøgelse indenfor mange tænkelige sfærer: Fra senantikkens naturontologier til anti-kartesiske dyremetamorfoser i 1600-tallets franske eventyr, en romantisk vending bort fra dualismerne og mod naturen i 1700-tallet og helt frem til nekrofaunaens opkomst på tværs af tider. Fra økonomividenskabens udbredelse af en prometheansk tro på teknologiens frelse til fransk degrowth-filosofi som utopisk samfundskritik, og fra mikrofascismens forhold til økologi og naturbeherskelse til den danske klimapolitiske relative stilstand – og videre forbi grøn kapitalisme, darwinistisk kønsmytologi, længslen efter en hellig natur samt de mange -cæner, der florerer. Kort sagt: SLAGMARK #88 undersøger de presserende spørgsmål, der omkredser denne pluralitet af naturforståelser og krisereaktioner.