Nikolaj Schultz

I bogen "Circularis" om billedkunstneren Rune Bosse, samles nyskrevne artikler af Michael Kjær, Lærke Lyhne og Nikolaj Schultz, samt udstillingsfotos og bidrag af kunstneren selv, i en rigt illustreret udgivelse om udstillingen på Kunstmuseet i Tønder. Bogen er redigeret af museumsinspektør Rune Finseth og kunstformidler Nina Marie Poulsen sammen med visuel redaktør og designer Line-Gry Hørup.Tre udstillinger på Kunstmuseet i Tønder udfordrede idéen om tiden som lineær og progressiv. I udstillingerne Circularis, Gib dein Bestes! og Feels arbejdede de tre billedkunstnere Rune Bosse, Birke Gorm og Rasmus Myrup i stedet med en anakronistisk opfattelse af verden. I de tre udstillinger skabte naturen, historiske genstande fra museets samling og følelsesladede malerier tidslige kollisioner.

Bogen analyserer vores samfund ramt af epidemien og ser COVID-19 som en forandrende begivenhed og et historisk brud. Bogen sporer de dybereliggende brud og de myriader af tanker og relationer, som COVID-19 har ført med sig og reflekterer over tilstedeværelsen af epidemien i en historisk kontekst. I bogens analyser aner vi nye former for magt og betragtninger om bl.a. krop, køn, by, klima og klasse. I Det epidemiske samfund opfattes samfundet som en tilstand af refleksivitet, hvis forandringspotentialer er igangsat af tilstedeværelsen af virus. Bogens bidrag er skrevet af førende danske forskere og vækker til eftertanke. Bogen er redigeret af Ole B. Jensen, professor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet, og Nikolaj Schultz, ph.d.-stipendiat i sociologi på Københavns Universitet. Begge kendte for deres engagement i at åbne nye mulige tankerum.

Der er ikke længere nogen tvivl. Klimaforandringer, artstab, forsuring af verdenshavene, forurening af drikkevand, ekstremt vejr og udpining af jord er alle videnskabeligt veldokumenterede kriser, der hører til dagens orden i det 21. århundrede. Menneskelige aktiviteter har sat omfattende spor i jordens økosystemer, og er ophav til de igangværende miljø- og klimamæssige kriser. Mennesker er også kreative og ansvarlige for at løse problemerne. Grøn samfundsteori – tanker til en økologisk krisetid er et vigtigt og rettidigt analytisk værk. Bogen introducerer til et bredt udsnit af de vigtigste tænkere, debatter og bevægelser, som beskæftiger sig med de økologiske kriser, og kommer omkring alt fra Haraway, Latour, Shiva og nye tænkere fra det globale syd til økoreligion, regenerativt landbrug, grøn dannelse, klimaaktivisme og meget, meget mere. Er man interesseret i at komme dybere ned i nogle af tidens sværeste dilemmaer, finder man i bogen et indblik i, hvordan førende stemmer inden for samfundsvidenskab, økologisk tænkning og klimaforandringer går til de igangværende kriser. Og inspiration til selv at tænke videre. Bogen er redigeret af Simon Kjær Hansen, Stine Krøijer og Lars Tønder.

Endnu en hedebølge rammer Paris, og i løbet af en søvnløs nat kaster klimaforandringerne en ung mand ud i en omfattende eksistentiel krise. For at undslippe byens varme og de dystre tanker flygter han til en lille, isoleret ø ved Middelhavskysten. Men selv i de idylliske omgivelser på øen konfronteres han med klimaødelæggelsernes barske virkelighed. LANDSYGE er en undersøgelse af nogle af de eksistentielle og sociologiske spørgsmål, klimakrisen giver anledning til at stille. En rejsedagbog, som kombinerer personlig erfaring med teoretisk refleksion og spørger: Hvad er menneskets individuelle og kollektive vilkår i en tid, hvor jorden ryster under os? Bogen er oversat til seks sprog og er blevet rost af en række af verdens mest indflydelsesrige tænkere.

As a heatwave hits Paris, the author's entire existence is disrupted and disoriented by the effects of climate change. All his normal reference points are destroyed. To escape the heat and his growing anxieties, he flees to the small Mediterranean island of Porquerolles. But even in this idyllic setting, can he escape the harsh realities of the Anthropocene? Written as a fictionalized travelogue based on the author's own experiences, this inquiry into the issues raised by the climate crisis will be of interest to everyone concerned about the increasingly dire situation in which we find ourselves on our climate-damaged planet.

As a heatwave hits Paris, the author's entire existence is disrupted and disoriented by the effects of climate change. All his normal reference points are destroyed. To escape the heat and his growing anxieties, he flees to the small Mediterranean island of Porquerolles. But even in this idyllic setting, can he escape the harsh realities of the Anthropocene? Written as a fictionalized travelogue based on the author's own experiences, this inquiry into the issues raised by the climate crisis will be of interest to everyone concerned about the increasingly dire situation in which we find ourselves on our climate-damaged planet.

Under what conditions could ecology, instead of being one cluster of movements among others, organise politics around an agenda and a set of beliefs? Can ecology aspire to define the political horizon in the way that liberalism, socialism, conservatism and other political ideologies have done at various times and places? What can ecology learn from history about how new political movements emerge, and how they win the struggle for ideas long before they translate their ideas into parties and elections? In this short text, consisting of seventy-six talking points, Bruno Latour and Nikolaj Schultz argue that if the ecological movement is to gain ideological consistency and autonomy it must offer a political narrative that recognises, embraces and effectively represents its project in terms of social conflict. Political ecology must accept that it brings along division. It must provide a convincing cartography of the conflicts it generates and, based on this, it must try to define a common horizon of collective action. In order to represent and describe these conflicts, Latour and Schultz propose to reuse the old notions of ‘class’ and ‘class struggle’, albeit infused with a new meaning in line with the ecological concerns of our New Climate Regime. Advancing the idea of a new ecological class, assembled by its collective interests in fighting the logic of production and safeguarding our planet’s conditions of habitability, they ask: how can a proud and self-aware ecological class emerge and take effective action to shape our collective future?

Under what conditions could ecology, instead of being one cluster of movements among others, organise politics around an agenda and a set of beliefs? Can ecology aspire to define the political horizon in the way that liberalism, socialism, conservatism and other political ideologies have done at various times and places? What can ecology learn from history about how new political movements emerge, and how they win the struggle for ideas long before they translate their ideas into parties and elections? In this short text, consisting of seventy-six talking points, Bruno Latour and Nikolaj Schultz argue that if the ecological movement is to gain ideological consistency and autonomy it must offer a political narrative that recognises, embraces and effectively represents its project in terms of social conflict. Political ecology must accept that it brings along division. It must provide a convincing cartography of the conflicts it generates and, based on this, it must try to define a common horizon of collective action. In order to represent and describe these conflicts, Latour and Schultz propose to reuse the old notions of ‘class’ and ‘class struggle’, albeit infused with a new meaning in line with the ecological concerns of our New Climate Regime. Advancing the idea of a new ecological class, assembled by its collective interests in fighting the logic of production and safeguarding our planet’s conditions of habitability, they ask: how can a proud and self-aware ecological class emerge and take effective action to shape our collective future?

Under hvilke betingelser kan økologien, frem for blot at udgøre en række bevægelser blandt andre, organisere det politiske omkring sig? Kan den gøre sig forhåbninger om at definere den politiske horisont på samme måde, som det tidligere blev gjort af liberalismen, dernæst socialismerne, neoliberalismen og endelig, for nylig, de illiberale eller neofascistiske partier, hvis indflydelse stadig synes at vokse? Kan økologien lære af socialhistorien, hvordan nye politiske bevægelser opstår, og hvordan kampen om ideerne kan vindes, længe inden fremskridt kan manifesteres i partier og valghandlinger? I denne korte tekst, bestående af 76 diskussionspunkter, argumenterer den verdenskendte franske tænker, Bruno Latour, og den danske sociolog, Nikolaj Schultz for, at hvis den økologiske bevægelse skal opnå ideologisk sammenhæng og autonomi, skal den tilbyde en politisk fortælling, der anerkender, favner og effektivt repræsenterer sit projekt i forhold til sociale konflikter. Politisk økologi må dermed acceptere, at den også medfører splittelse. Den skal give en overbevisende kortlægning over de konflikter, den genererer, og på baggrund heraf skal den definere en fælles horisont for kollektiv handling. For at repræsentere og beskrive disse konflikter foreslår Latour og Schultz at den gamle forestilling om 'klasse' og 'klassekamp' genbruges, omend tilført en ny betydning i tråd med de økologiske bekymringer i vores nye klimaregime. Ved at fremhæve fordelene ved en ny økologisk klasse samlet af dens kollektive interesser i at bekæmpe produktionens logik og dermed sikre vores planets betingelser for beboelighed, spørger de: hvordan kan en stolt og bevidst økologisk klasse opstå og effektivt handle med henblik på at forme vores kollektive fremtid? Bogen har vakt stor debat i Frankrig og forfatterne har skabt forsider på de franske aviser bl.a. Le Monde og Libération og lå top 10 på alle bestsellerlister, da den udkom i Frankrig i begyndelsen af 2022. Nu udkommer bogen endeligt på dansk. Anmeldere skrev begejstret ved bogens udgivelse i Frankrig: "Visionær økologi (...) Bruno Latour og Nikolaj Schultz giver økologien en politisk horisont i en bog, der er både syntetisk og inspirerende (...)" La Croix "(...) En skarpsindig, foruroligende tekst" Télérama "(...) "Notat om en ny økologisk klasse" (...) kunne inspirere en hel generation (...)" - La Vie "(...) et stimulerende essay, der er lige så kortfattet som klarsynet, til at gentænke den moderne økologi. (...)" - Blast "(...) interessant, og fortjener at blive diskuteret bredt (...)" - L'anticapitaliste "(....)..Økologer i alle lande, mobiliser jer" (...) - Nonfiction "(...) et stimulerende nyt værk (...) af opkvikkende og udfordrende 'kampprosa', der er designet til at opruste ånder af god vilje og lade nye affekter opstå (...)" - L'AND "(...) Bedre end Marx (...)" - L'AntiÉditiorial - (...) En bog, der skal cirkuleres og læses hurtigst muligt (...)".COMBAT