Per Nielsen

Bogen er en efterfølger til Kognitiv terapi - modeller og metoder fra 2005. I denne bog præsenteres dels opdateret kognitiv terapi ved de fleste psykiske lidelser hos voksne, dels en række af de væsentligste såkaldt tredjebølge bidrag til behandling. Bogen indeholder f.eks. kognitiv terapi ved misbrug, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, spiseforstyrrelser, ADHD, ludomani, arbejdsrelateret stress og kapitlet om mindfulness, ACT, positiv psykologi, "compassion focused therapy" og neuropsykologi. Bogen giver såvel en teoretisk forståelse af de enkelte lidelser som praktiske kliniske anvisninger på vurdering og behandling. Der er endvidere skemaer til klinisk brug til alle kapitler, der kan downloades fra HRs hjemmeside. Kognitiv terapi redigeres at to kapaciteter på omådet: Nicole K. Rosenberg, chefpsykolog, leder af Klinik for angstlidelser ved Aarhus Universitetshospital og adjungeret professor. Mikkel Arendt, cand.psych, PhD, post.doc forsker og ansat ved Klinik for Angstlidelser, Århus Universitetshospital.

Collage er en overset kunstart, omend genren har rødder et godt stykke tilbage i kunsthistorien. Slår man op i R. Broby-Johansens ”Kunstordbog”, definerer han collage som ”et billede, fremstillet af sammenklippet papir eller tøj”; mens en decoupage er ”... opklistret, udklippet kulørt papir”. Digteren H.C. Andersen (1805-1875) lavede flere collagebøger og -skærme. Pablo Picasso (1881-1973) og Georges Braque (1882-1963) begyndte i 1912 at lave kubistiske collager af avisudklip. Den tyske kunstner Kurt Schwitters (1887-1948) rendyrkede fra 1919 og frem collagen som kunstart.Hvis man som Per Nielsen laver en collage eller to om dagen, bliver det med tiden til en hel del. Da han for noget tid siden gennemgik bunken af collager, lagde han mærke til, at rigtig mange af motiverne indeholdt et eller flere elementer af tid, f.eks. et ur. Urtid? Det gav ham ideen til dét, der med tiden er blevet til denne bog, fortællinger om tid i billeder – stort set uden ord. Hvis der forekommer ord, er det fordi de indgår som en del af motivet. Hvert billede rummer sin egen historie, som man kan digte videre på. Tid er en underlig størrelse. Den er der hele tiden og samtidig forsvinder den. Tiden går, siger man. Men hvor går den hen? Det er der ingen, der ved, for man kan rent faktisk slet ikke definere, hvad tiden er. Den kendte amerikanske fysikprofessor John Wheeler hævdede, at tid er naturens måde at undgå, at alting sker på én gang. Vi kan opfatte tid som lineær, uendelig og uafvendelig, fordi tiden kun synes at bevæge sig fremad. Eller vi kan opleve tiden som relativ og subjektiv, fordi vores opfattelse af tid varierer afhængigt af situationen og vores sindstilstand. De indfødte i Australien har et begreb, de kalder for drømmetid. En form for tid, som indeholder både fortid og nutid på samme tid. Giv dig god tid med denne bog!

Korshøjen er med sine godt 200.000 kors, krucifikser, madonnafigurer og andre religiøse symboler et besynderligt sted, som man enten kan blive dybt fascineret af eller finde fuldstændig absurd; måske begge dele.Kryžiu Kalnas, som Korshøjen hedder på litauisk, er et af Litauens mest velbesøgte turistmål. For turister, der ikke er specielt religiøse eller ikke kender meget til Korshøjens eller Litauens historie, vil mødet med Korshøjen kun være en oplevelse blandt mange på en uges hurtig rundrejse i de tre baltiske lande. Nogle oplever ophobningen af kors som det rene kitsch, andre oplever de tusindvis af kors som en traurig kirkegårdsstemning, der bedst kan sammenlignes med de mange krigskirkegårde med endeløse rækker af kors for de faldne i 1. og 2. Verdenskrig, som man kan finde over det meste af Europa.For litauerne er Korshøjen et markant nationalt symbol på landets kamp for frihed og selvstændighed, først under det russiske zarrige i 1800-tallet og herefter – efter en kort selvstændighedsperiode fra 1918 til 1940 – under sovjettiden i den sidste halvdel af 1900-tallet frem til Litauens genvundne selvstændighed i 1991. I dag er Korshøjen blevet et yndet mål for katolske pilgrimme, og det er skik, især blandt lokale troende, at man på højen efterlader kors eller andre religiøse symboler som bøn-, sone- eller takkeofre. Det kan f.eks. være i forbindelse med bryllup, barnedåb eller alvorlig sygdom. Andre kors er sat som mindesmærker over historiske begivenheder, som f.eks. markeringen af 1700-års jubilæet for kristendommens indførelse som statsreligion i Armenien eller som et mindesmærke for Holodomor-ofrene, de millioner af ukrainere, der døde af sult pga. af Stalin og Sovjetunionens politik i 1930’erne. Eller det kan være et Kilroy was here-kors, sat af en turist eller en motorcykelklub, der tilfældigvis kom forbi.Per Nielsen er historiker, men også digter og billedkunstner. Han har gennemfotograferet Korshøjen og med egne fotos fortolket stedet som folkekunst og giver en grundig introduktion til stedets historie.

Forlaget Skriver – Den hemmelige protokol I en periode har Per Nielsens bog om den hemmelige protokol og de baltiske landes skæbne, været udsolgt, men nu er der et nyt oplag. Bogen fik i en anmeldelse i Jyllandsposten følgende ord med på vejen af historikeren Bent Jensen, da den udkom første gang i 2010: ”Det er en virkelig saglig, sober og grundig gennemgang af de baltiske nationers indlemmelse i Sovjetunionen i 1940, efter at Sovjetunionen og Nazityskland året før havde underskrevet en hemmelig protokol, der delte Østeuropa mellem de to totalitære banditstater. ... Konsekvenserne af den sovjetisk-tyske pagt var forfærdelige for de tre små baltiske nationer, som nu blev indlemmet i Sovjetunionen under foregivende af, at der var tale om en frivillig tilslutning med overvældende støtte af Estlands, Letlands og Litauens befolkninger.Arrestationer, beslaglæggelser af ejendom, henrettelser af folkefjender og tvangsdeportationer af socialt skadelige elementer plus masseindvandring af russisktalende fra Sovjetunionen blev den nye virkelighed. Et stort antal baltere flygtede for at søge lykken i de vestlige demokratier. Men trods national åreladning og fremmed indvandring bevarede de tre små nationer deres identitet og kunne efter den virkeliggjorte socialismes sammenbrud for 20 år siden tage fat på genopbygningen af deres nationer. Et kort afsnit i denne glimrende lille bog fortæller om, hvor svært det officielle Rusland har det med at komme overens med sovjettidens forbrydelser mod andre nationer.”

Denne bog er en biografi om Søren Revsgaard Randrup (1876-1935), en dansk forretningsmand, der i slutningen af 1800-tallet rejste til Sibirien og grundlagde en plovfabrik i Omsk. Til forskel fra de mange andre danske virksomheder, som i begyndelsen af 1900-tallet drev forretning i Sibirien, havde Søren Randrups virksomhed sit hovedsæde i Omsk, og han boede der selv permanent. I 1919, da den russiske revolution nåede Sibirien og forretningen bart blev stoppet, havde Randrup 400 ansatte og hans fabrik producerede 25.000 plove om året. Søren Randrup tog aktivt del i det sibiriske erhvervsliv, og hans fabrik var ikke en filial af en virksomhed i Danmark. Måske er det derfor, at han i dag er en berømthed i Sibirien, men stort set ukendt herhjemme. ”Plovmanden” er resultatet af et unikt samarbejde på tværs af landegrænser mellem to historikere, en russisk, Aleksandr Kiseljov, der bor i Khanty-Mansiysk, Sibirien – og en dansk, Per Nielsen, der bor i Odense. Forfatterne har søgt oplysninger i danske, russiske, lettiske og engelske arkiver; ja sågar i et arkiv i Kazakhstan. Det lykkedes også for forfatterne at komme i kontakt med direkte efterkommere af Søren Revsgaard Randrup i henholdsvis England og Canada, og derved fik de adgang til en række ellers ukendte dokumenter og fotografier, som stadig er i familiens eje. Alt i alt har de to forfattere haft held til at samle materiale fra så mange forskellige kilder, at der tegner sig et billede af ikke kun forretningsmanden, men også mennesket Søren Revsgaard Randrup – en succesfuld dansk forretningsmand i Sibirien i begyndelsen af 1900-tallet.

Bjørnedræberen er et centralt værk i den lettiske identitetshistorie. I en nyere lettisk litteraturencyklopædi betegnes Bjørnedræberen ligefrem som et af den lettiske litteraturs mest exceptionelle værker. Eposet Bjørnedræberen fra 1888 er forfatteren Andrejs Pumpurs´ personlige manifest for en national lettisk selvopfattelse og hans forklaringsmodel for det lettiske folks historiske skæbne. Fortællingen om Bjørnedræberen er historien om et epos, der formåede at forvandle et folkeeventyr til en nationalmyte – gennem tiderne brugt og misbrugt – et bindeled til en lettisk fortid og et pejlemærke i dagens nationale lettiske selvopfattelse. Forfatteren Per Nielsen, der er cand. mag. i historie, har gendigtet det lettiske nationalepos på dansk og giver læseren en grundig indføring i værket, samt dets historie og betydning for letternes selvforståelse gennem tiderne og op til i dag.Værket om det lettiske nationalepos Bjørnedræberen udkom officielt den 24. august – og præsenteredes ved den lejlighed ved en reception på Letlands Ambassade i København i forbindelse med Venskabsforeningen Danmark – Letlands 20 års jubilæum.Andrejs Pumpurs: Bjørnedræberen.Gendigtet på dansk af Per Nielsen.

Danmark blev en tid kaldt verdens lykkeligste land. Med sit alfabet for lykkelandet skriver Per Nielsen sig frem til, hvordan det hænger sammen. Den fingerede forklaring til nærmeste udlænding bliver uundgåeligt at forstå som bagsiden af lykkelandet. Digt efter digt folder Per Nielsen med det gode danske navn sig derefter ud i al sin individualitet - med sin helt egen og tydelige stemme som bærebølge, dansk så det gør noget: ’Ormene har boret sig ind i sproget’ En underlig balance mellem lykkeligt smil og dyb melankoli, hvis ikke fortvivlelse, med en ofte underspillet humor, som han dog helt lader slå ud i lys lue i digtet om ost og elskov, Aloznogrog! Med denne samling digte markerer Per Nielsen sit 40 års jubilæum på den danske digterscene – og slutstrofen i samlingens sidste digt rummer hele essensen af digterens virker: Ulæselighed vænner man sig aldrig til.

»De lettiske folkeeventyr skiller sig ud ved deres brillante fantasi og magi. De folkeeventyr, som forskere har udpeget som nogle af de ældste, bør fremhæves især på grund af deres arkaiske verdenssyn samt elementer af mytologi og overtro. Andre eventyr overrasker med deres vid og opfindsomhed. En særlig genre er de lange eventyr, der nærmest kan sammenlignes med legender. Disse eventyr er så nervepirrende og fascinerende, at de kunne bruges som plot til en Hollywood-eventyrfilm. Samtidig finder man i disse eventyr et etisk indhold, der favner vigtigheden af balance og kærlighedens betydning på vejen gennem livet – uden disse to elementer, går det ikke.«- Toms Treibergs, vært på det populære lettiske tv-program ´100 g kultur´ Forfatteren Per Nielsen har gendigtet 100 lettiske folkeeventyr på dansk og giver desuden læseren en indføring i de lettiske folkeeventyrs tradition, indsamling og betydning for letterne i dag. Det er første gang, at lettiske folkeeventyr præsenteres i bogform på dansk.Støttet af Statens kunstråd og Latvian Literature Centre