Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 248 508 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Per Nikolaj Bukh
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 4 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2013-2024, suosituimpien joukossa Resultatfinansiering af museer. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Denne bog er en særudgave af 6. udgave af ØKONOMISK VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE produceret til CBS’ undervisning på HD1. Bogens kapitler er arrangeret sådan, at de følger 5. udgaves nummerering, og indholdet i denne bogs kapitel 2 og 3 er genskabt, så de passer med 5. udgaves indhold.
Såvel virksomhedens ejere, ledere og medarbejdere som de eksisterende interessenter dvs. kunder, leverandører, långivere etc. Træffer i dag vigtige beslutninger om organisationens fremtid. Alle har derfor behov for viden om, hvad det vil sige at beskrive en virksomheds økonomi og med hvem og hvordan det kan organiseres. Bogen Økonomisk virksomhedsbeskrivelse giver indsigt i, hvordan virksomhedens styring kan anskues i et åbent og dynamisk perspektiv. En virksomheds økonomi kan beskrives ved hjælp af flere sprog, modeller og metoder. Den erhvervsøkonomiske teori illustrerer ideelt, hvorledes kunderne vil reagere på virksomhedens markedsføring, samt hvordan ressourcerne kan disponeres og udnyttes set i lyset heraf. I praksis kan virksomhedens økonomi beskrives på flere måder: I form af regnskaber, budgetter, nøgletalsoversigter, strategiplaner, kompetencer, oversigter etc. Nogle modeller er kvantitative og talbaserede. Andre er kvalitative og bruger tal, billeder, ord etc. Nogle beskrivelser bygger på historiske registreringer. Andre er rettet mod fremtidens muligheder og risici og deres økonomiske konsekvenser. Nogle beskrivelser er bundet op i faste beskrivelsesformer, andre er baseret på aktørernes involvering, samspil, refleksioner og intuition. Bogen er anvendelig på lederkurser og –uddannelser, der sigter mod at træne deltagerne i virksomhedsanalyse og beslutningstagen. Bogen kan også bruges af erfarne økonomiansvarlige, som ønsker at opdatere sig i beskrivelsesmodellernes praktiske anvendelse. Bogen indeholder mange små regneeksempler, der demonstrerer, hvordan modellerne og metoderne anvendes til praktisk problemløsning.
Balanced scorecard er et strategisk ledelsesværktøj, der giver ledelsen overblik over virksomhedens processer, kunder og markeder samt de organisatoriske kompetencer. Ved at sætte konkrete mål og fokusere på kritiske succesfaktorer kan virksomheden opnå excellente resultater. Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen giver en grundig gennemgang af, hvordan man arbejder med balanced scorecard, og de vejleder gennem bogen læseren i, hvilke processer det er vigtigt at fokusere på. Organisationer og virksomheder er forskellige, og derfor skal hver enkelt organisation eller virksomhed arbejde forskelligt med balanced scorecard. Forfatterne giver råd og inspiration til dette arbejde. Med mere end 15 års praktisk erfaring med teknikkerne har forfatterne bistået et stort antal offentlige og private virksomheder med at udvikling og implementere nye ledelses- og styringsmodeller baseret på balanced scorecard.