Peter Adolphsen

NY DANSK LITTERATUR OM ENSOMHED OG FÆLLESSKAB Noveller om ensomhed blandt venner, ensomhed efter brud, ensomhed efter krig, ensomhed som misbruger og misbrugt – men alle med en iboende længsel efter det fællesskab, man måske kan finde i naturen, i litteraturen, i andre mennesker. Medvirkende: Peter Adolphsen, Iben Mondrup, Tomas Lagermand Lundme, Dorthe Nors, Arne Herløv Petersen, Louise Juhl Dalsgaard, Alen Causevic, Maria Dixen, Lucia Odoom, Mikael Josephsen, Jesper Uhrup Jensen. Elias Sadaq, Amalie Langballe.

Små historier 4 er Peter Adolphsens fabulerende og originale fortællinger om verdens tilstand i den mest vidtfavnende forstand. Universets geologiske egenrådighed forenes her med eventyrlige scenarier, myter, overnaturlige historier, økokritik, tankeeksperimenter, menneskelig indbildskhed og små hverdagsglimt af det ganske banale og kosmisk foranderlige. Som altid hos Adolphsen gøres der vold på virkeligheden, hvis fænomener kun sjældent passer ned i de post-faktum så nydeligt opfundne kasser. Og ofte siver nutiden, skønheden og følelserne på forunderlig vis ind i teksterne bagom ryggen på forfatteren. "Peter Adolphsens små historier er noget af det mest tankeknipsende vi har, indimellem endda hjernerystende." - Svend Åge Madsen

agurk sb. fk. -en, -er, -erne; [a'gu??g] Ordbog Ordbog er den eneste ordbog, du virkelig behøver at eje. Et surrealistisk opslagsværk med alt det du tilfældigvis har brug for at vide noget helt specifikt-syret om. Ordbog Ordbog er en lyrisk og æstetisk gennemgang af alfabetet, hvor ord som 'brille' og 'flodhest', beskrives sprogligt finurligt, grammatisk 'korrekt' samt visuelt. Peter Adolphsen står for ordene, Morten Voigt for illustrationerne.

Engang boede vætterne – ellefolk, nisser, dværge, trolde og den slags – i naturen, men i takt med civilisationens fremmarch har de overnaturlige væsner indtaget den moderne verdens installationer som habitater: vand- og varmerør, elektriske systemer, forbrændingsmotorer med videre. Ellepigen Pif bor i 1980’erne i et lyskryds i Aalborg. En dag får hun fra en lampe i et Fakta-supermarked øje på en butikstyv, drengen Peter. Hun følger efter ham og tager ophold i hans krop via fuldmånelyset, der kan agere portal mellem menneskenes og vætternes verden. Sideløbende hører vi om Dennis Bixel, som bliver eneboer i ørkenen i Arizona, hvor han anlægger en plet frodig skov. En dag ankommer en mexicansk kvinde til det lille paradis, men hun er ikke alene i sin krop: Hun huser både en alux, en slags alf eller nisse, og et ondt svampemycelium. Senere dukker også et ungt hippie-par op. De udnævner Bixel, der nu kalder sig 42 eller Phorty Tooh, til deres guru. Ellepigen Pif & 42, den tavse guru er en sær fortælling, både karnevalistisk fantasy og selvbiografisk realisme.

Peter Adolphsen kommer i ”Små historier 1” lystigt omkring en bred vifte af litterære former, herunder en Seeberg-pastiche, en børnehistorie, en western, en ordliste, fabler og en science fiction. I alle tilfælde gør han det elegant og underfundigt, f.eks. når han leger med en berømt replik i historien "Pilk fra en mlif-noitca": "Yad ym ekam, knup, daeha og!" drævede Yrrah Ytrid og stak gokkejernet i skulderhylstret, idet han sugedes baglæns ind i den bulede Dogde; bildøren lukkede i, og han bakkede ud af billedet med hvinende bremser. Peter Adolphsen er blevet sammenlignet med forfattere som Peter Seeberg, Per Højholt, Franz Kafka, Jorge Luis Borges og Svend Åge Madsen. Sidstnævnte har beskrevet forfatteren på følgende måde: "Peter Adolphsens små historier er noget af det mest tankeknipsende vi har, indimellem endda hjernerystende."

"Peter Adolphsens små historier er noget af det mest tankeknipsende vi har, indimellem endda hjernerystende." - Svend Åge Madsen Med “Små historier 2” benytter Peter Adolphsen atter succesopskriften på den effektfulde og underfundige kortprosa, som han blev kendt for med debutbogen. “Små historier 2” er ligesom sin forgænger en samling af viltre kortprosatekster, som i første omgang peger i alle mulige og umulige retninger. Denne gang får læseren mulighed for at stifte bekendtskab med tekster, der behandler adskillige af Adolphsens velkendte temaer som eksempelvis skabelsesmyten, meningssammenbruddet og tilfældets magt. Adolphsens fantasi har denne gang barslet med en række formelle nyskabelser. I en tekst om cirkusdomptøren Luboslav Hacek får læseren selv mulighed for at vælge slutningen med samme teknik, som man kender fra rollespilsbøger. Og i teksten “Shams Al-Mukhraiti” viderefører Adolphsen sin trang til at lege med den leksikalske klassifikation. Her fortælles i et påfaldende neutralt tonefald om en nordafrikansk plante, hvis plantesaft er særdeles rig på psykoaktive stoffer.

Et rumvæsen kom svævende gennem universet, båret på titusindvis af stjerners solvinde, krummet sammen om sig selv og i kryptobiotisk dvale. Det var et mikroskopisk dyr, 0,1 millimeter langt, semigennemsigtigt, teddybjørne-bænkebider-lignende og med hoved i begge ender. En dag i maj år 2019 blev det indfanget af jordens tyngdefelt og faldt ned på overfladen, helt konkret på maveskindet af en ung kvinde ved navn Winnifred (kaldet Winnie) Hemmingsen, der lå i morgensolen på Sydvestpynten af Amager ved København. Rumvæsnet trillede ned i hendes navle og i denne svedige og letbehårede hulnings mørke fandt det betingelser, der mindede om dets fjerne hjemplanet; det vågnede af dvalen, rullede sig ud og førte sine to spidse tunger ned i huden. Da Winnie lidt efter vendte sig om på siden efter en medbragt termokande, var det allerede for sent: Frem til hendes død knap to måneder senere formerede disse bittesmå væsner sig på hendes hud og gjorde hende eksponentielt mere rynket og mere liderlig. Winnie Hemmingsen blev det første offer for det, der officielt skulle få betegnelsen MIWD, Mite Induced Wrinkle Disease, men i folkemunde blot kaldes ’rynkekneppesyge’.

"Peter Adolphsens Små historier 3 er noget af det mest tankeknipsende vi har, indimellem endda hjernerystende." - Svend Åge Madsen Peter Adolphsen debuterede i 1996 med Små historier, hvis historier placerede forfatteren som en af de mest originale litterære stemmer i sin generation. Siden fulgte Små historier 2 i 2000, og nu, 20 år efter, følger han stærkt op på succesen med dette festfyrværkeri af fortællinger, som sender sin læser rundt om Jorden, ud i universet og ind i de vildeste kringelkroge af menneskesindet. Kort sagt en række fabelagtige og overraskende historier for kreative hjerner.

Peter Adolphsen bruger i Jeg kan ikke huske glemslen som startpunkt for en kortslutning af autofiktionen og selvbiografien. Bogens kortere og længere passager aftegner prikker af erindret stof spredt rundt i glemslens mørke, og disse prikker kan så forbindes og afsløre et grynet billede af en hurtigt aldrende forfatter, med en opvækst i Aalborg og Århus, et voksenliv i Spanien og København og i nutiden et anfægtet og flosset jeg, der kredser om alt, det ikke kan huske. Jeg kan ikke huske er en ikke-opbyggelig autofiktion i traditionen fra Joe Brainards I remember og Martin Larsens kontrafaktive selvbiografi Hvis jeg var kunstner. Og som Line Knutzon i Camille Clouds brevkasse begår karaktermord på vores succeskultur og smadrer løs på selvhjælpsbogens grundpiller, langer Adolphsen humoristisk og selvironisk ud efter den opbyggelige forestilling om det enkelte menneske som indehaver af en stabil, konkret identitet med dertilhørende troværdige erindringer. Citat fra bogen: ”Jeg kan ikke huske navnet på den slags cornflakeskager (bare cornflakes ned i smeltechokolade og så klumpet op på bagepapir), som vi lavede i husgerning på Sct. Mariæ skole. Måske blev de bare kaldt cornflakeskager, men jeg håber at de havde et rigtigt navn. Måske afhænger hele universets fortsatte beståen af om disse kager havde et navn dengang, cirka 1980, i Aalborg.”